Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Putin kommer med forslag til strategisk partnerskab
forud for næste uges BRIKS-topmøde

Putin kommer med forslag til strategisk partnerskab
forud for næste uges BRIKS-topmøde
image_pdfimage_print

Fredag, 1. september, 2017 – I en artikel med overskriften, »BRIKS: Mod nye horisonter for strategisk partnerskab«, som skal udgives i de førende medier i de fem BRIKS-lande, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, forud for BRIKS-topmødet, der finder sted 3. – 5. september i Xiamen, Kina, har Ruslands præsident Vladimir Putin fremlagt sine diskussionsforslag.

»Vi foreslår, at vi på det forestående topmøde diskuterer en pakke af forholdsregler til at reducere truslen om smitsomme sygdomme og skabe nye mediciner til forebyggelse og bekæmpelse af epidemier«, skrev Putin. »Vore lande er i besiddelse af et stort potentiale i denne henseende, som omfatter en solid og indbyrdes komplementær forskningsbase, enestående tekniske præstationer, uddannet personel og enorme markeder for videnskabsintensive produkter.«

Med et forslag om at skabe en platform for forskning i energi, skrev Putin, »Vi mener, at dette vil gøre os i stand til at koordinere vores information, analyse og forskningsaktiviteter i de fem BRIKS-landes interesser, og som sluttelig ville fremme gennemførelsen af fælles projekter for investering i energi.«

Han opfordrede til samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder (SMV’er), »vi mener, at vi bør integrere de nationale SMV’ers online-resurser til indførelse af crosslinks og anden kommerciel information, og til udveksling af data mellem pålidelige partnere.«

Hans forslag anbefalede ligeledes BRIKS’ udkast til generelle regler for global informationssikkerhed: »Vi foreslår, at vi slår vore bestræbelser sammen for at skabe en juridisk basis for samarbejde og efterfølgende at udarbejde og vedtage generelle regler for staternes ansvarlige adfærd i denne sfære. Et betydeligt skridt i denne retning ville være underskrivelsen af en mellemstatslig BRIKS-aftale om international informationssikkerhed.«

Om internationale finansforhold skrev han: »Vi er rede til at arbejde sammen med vore partnere for at fremme reformer for internationale finansregler og overvinde det begrænsede antal reservevalutaers dominans. Vi vil også arbejde hen imod en mere afbalanceret fordeling af kvoter og stemmeandele inden for IMF og Verdensbanken.

Jeg er overbevist om, at BRIKS-landene vil fortsætte med at handle på en konsolideret måde imod protektionisme og nye barrierer i global handel«, sagde han.

»Målet er at skabe en pakke af forholdsregler for samarbejde for at modarbejde store, multinationale selskabers restriktive forretningspraksisser og krænkelser af konkurrenceregler tværs over grænserne.«

Med hensyn til den strategiske situation, adresserede han Ruslands succes i Syrien og skrev: »Takket være Ruslands og andre berørte landes bestræbelser, er betingelser for at forbedre situationen i Syrien blevet skabt. Vi har leveret et alvorligt slag mod terroristerne og lagt fundamentet for lancering af en bevægelse hen imod en politisk afgørelse og en tilbagevenden til fred for det syriske folk«, og fortsatte, at »kampen mod terrorister i Syrien og andre lande og områder må fortsætte. Rusland opfordrer til, at man går fra debatter til den praktiske skabelse af en bred kontraterrorisme-front, baseret på internatonal lov og under FN’s ledelse.« Han fortsatte, »Vi påskønner naturligvis højt vore BRIKS-partneres støtte og assistance i denne henseende.«

»Rusland anser det multifacetterede samarbejde, der er udviklet inden for BRIKS, for meget værdifuldt. Vore landes konstruktive samarbejde på den internationale scene har til formål at skabe en fair, multipolær verden og lige udviklingsbetingelser for alle«, understregede den russiske leder.

»Rusland står for tættere koordination af BRIKS-landenes udenrigspolitikker, primært i FN og G20, såvel som også i andre internatonale organisationer«, sagde Putin. »Det er indlysende klart, at kun de kombinerede bestræbelser af alle lande kan være med til at frembringe global stabilitet og til at finde løsninger på mange akutte konflikter, inklusive dem i Mellemøsten …«

Om Koreahalvøen skrev han: »Rusland mener, at politikken med at lægge pres på Pyongyang for at stoppe deres atommissilprogrammer, er vildledt og forgæves … Områdets problemer bør kun afgøres gennem en direkte dialog mellem alle de berørte parter, uden forhåndsbetingelser. Provokationer, pres og militaristisk og fornærmende retorik er en blindgyde.« Han beskrev situationen på Koreahalvøen som »balancerende på randen af en storstilet konflikt« og gentog, at Rusland og Kina »har skabt en køreplan for en afgørelse på Koreahalvøen, der er designet til at fremme den gradvise lettelse af spændinger og skabelse af en mekanisme til varig fred og sikkerhed«.

Erklæringen blev udlagt på præsidentens website, http://en.kremlin.ru/events/president/news/55487

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*