25. sept., 2017 – Tyskland har kurs mod en politisk krise efter valget, med resultaterne af de nationale valg den 24. sept., der går op for den politiske klasse. Bild Zeitung kaldte resultaterne for »en mareridts-sejr for Merkel«. Det er det sandelig.
Valgresultatet var en katastrofe for CDU/CSU og Socialdemokratiet (SPD), der begge fik det værste resultat siden 1949. Førstnævnte fik 33 %, en nedgang på 8 %, og sidstnævnte fik 20,5 %, en nedgang på 5 % i forhold til 2013 og det værste resultat i SPD’s historie helet tilbage til kansler Otto von Bismarcks tid. Stemmeprocenten var 77 %, en stigning på 5,5 % i forhold til 2013.
Højrefløjspartiet Alternativ for Tyskland (AfD) fik 12,5 % og er nu det tredjestørste parti. Det Frie Demokratiske Parti (FDP) kom tilbage til Forbundsdagen med 10,7 %, die Linke med 9,2 % og de Grønne med 8,9 %. Ifølge tyske valgregler bliver der 709 medlemmer af Bundestag (Forbundsrepublikkens parlaments underhus), en forøgelse på 78 i forhold til den foregående Bundestag. Fordelingen er som følger:
CDU/CSU 246 (nedgang fra 311)
SPD 153 (nedgang fra 193)
AfD 94 (op fra 0)
FDP 80 (op fra 0)
Linke 69 (op fra 64)
Grønne 67 (op fra 63)
I betragtning af regnestykket for koalitionsdannelse, med mindre FDP og de Grønne simpelt hen går i seng med den Kristelig-demokratiske Union/Kristelige Sociale Union uden at stille spørgsmål, så har Tyskland kurs mod en politisk krise efter valget. FDP forventes at kræve ændringer i Merkels energipolitik og budgetpolitik for eurozonen. FDP-leder Christian Lindner har krævet forbedrede relationer med Rusland.
Der Spiegels Dirk Kurbjuweit skrev, at Angela Merkel fortjente dette nederlag og anklagede hende for at køre en uinspireret kampagne og i vid udstrækning ignorere udfordringerne, som kommer fra højre. Eftersom SPD har meddelt, at det vil gå i opposition og ikke forny den store koalition med Merkel, har Angela Merkel kun to muligheder, hvis man følger tallene. Hun danner enten en koalition med AfD, hvilket er meget usandsynligt, eller også danner hun en såkaldt Jamaica-koalition (fordi de kombinerede farver er gylden, grøn og sort som Jamaicas flag) med FDP og de Grønne. En sådan regering ville blive en firepartikoalition – CDU, CSU, FDP og de Grønne, noget, der aldrig er sket og kunne blive kortlivet. Nogle personer udelukker ikke muligheden for valg i utide.
Det siges derfor, at FDP måske ikke ønsker at være i regering, og selv CSU (CDU-partneren, der har hjemsted i Bayern) er nervøs, fordi det tabte hele 10 % i forhold til 2013-valget og nu står over for valg i delstaten Bayern næste år.
I sin Pyrrhus-sejrstale måtte Merkel indrømme, at resultatet ikke var så godt, som man havde ventet, og lederen af hendes koalitionspartner, CSU-leder Horst Seehofer, kaldte resultatet en bitter skuffelse. Den ulykkelige SPD-leder, Martin Schulz, slog sig på brystet og sagde, SPD ville tage konsekvensen og, med intet andet at tilbyde, lovede, at hans parti ville tjene som et bolværk for demokrati i dette land for at stoppe AfD i at anføre oppositionen.
AfD’s Alexander Gauland sagde til euforiske partimedlemmer i partiets Berlin-hovedkvarter: »Dette er en stor dag for vort partis politiske historie. Vi tager plads i Bundestag for første gang, og vi vil forandre dette land.« Han sagde, AfD ville »hjemsøge« Merkel for hendes flygtningepolitik ved at forsøge at arrangere en parlamentskomite for at undersøge dens lovlighed. Alt imens AfD’s stemmer gennemsnitligt lå på 11 % i Tysklands vestlige delstater, så fik de mere end 21 % i de østlige stater og tog anti-Merkel-stemmerne. De vandt flere end en million stemmer fra de traditionelle CDU/CSU-vælgere.
Alexander Rahr, direktør for Tysk-Russisk Forum, sagde til Sputnik, at han ikke ville udelukke nye parlamentariske valg i utide og sagde, at en koalition bestående af CDU/CSU, FDP og de Grønne ikke ville være stabil, og at »det er vanskeligt at forstille sig, hvordan den vil klare sig på det føderale niveau. Jeg mener, det simpelt hen er umuligt, men der er ingen anden mulighed for at danne en duelig regering i Tyskland.«
Der Spiegel gik så vidt som til at sige, at Merkels egen politiske fremtid står på spil: »I betragtning af det svage resultat, vil dette spørgsmål komme frem hurtigere, end tidligere antaget … Den aften, hvor Angela Merkel sikrede sin fjerde embedsperiode i kanslerkontoret, kunne også markere begyndelsen på en debat over, hvem, der en dag vil arve embedet efter hende.«
Foto: Angela Merkel taler til tilhængere i CDU’s hovedkvarter efter at valgresultatet er klart.