Leder fra LaRouche PAC, USA, 22. okt., 2017 – Som Helga Zepp-LaRouche understregede i sit webcast den 19. okt., så kan tidevandet meget pludselig skifte i løbet af de kommende dage. De årtier gamle fastlagte og bestemte aksiomer kan blive smidt ud af vinduet til fordel for et alternativ, hvis eksistens man ikke engang havde nogen anelse om for et par måneder siden – men et alternativ, der omsider tilbyder et realistisk håb. Med nedtællingen af dagene til præsident Trumps Asienrejse, der begynder 3. nov., har han ikke opgivet sit projekt for gode relationer med Rusland på trods af alt det, han har fået smidt i hovedet. Og han har et personligt venskab med Kinas Xi Jinping og har udtalt sin støtte til Bælte & Vej Initiativets verdenstransformerende vision. I mellemtiden har Rusland og Kina tålmodigt opbygget en ekstremt dyb relation for arbejde og tillid mellem deres to lande hen over årtier. Som stifter og præsident for Schiller Instituttet, fr. Zepp-LaRouche, sagde, hvis disse tre store nationer nu kommer sammen og opgiver geopolitik i deres relationer med hinanden, så er forudsætningerne for verdensfred blevet opfyldt.
Hvis »Russia-gate« bliver slået tilbage, i vid udstrækning gennem vores indsats, og præsident Trump går fremad mod fuld deltagelse i Silkevejen, både i udlandet og med infrastrukturbyggeri i USA, så vil verden gå ind i en ny æra.
Skulle dette synes af være en vild fantasi for nogle af jer, så er det ikke mere en vild fantasi, end selve den Nye Silkevej var det, da det endnu blot var en idé hos Lyndon og Helga LaRouche – en idé, som de bar ud til hele verden og vandt folk for, før den sluttelig blev vedtaget af Kinas regering.
Hvis et sådant pludseligt skifte ikke er en reel mulighed i løbet af de kommende uger, så fortæl mig lige, hvorfor modstanderen er så bange? Hvorfor så dette endeløse crescendo af anklager mod Trump om ’aftalt spil’ med russerne – hvoraf mange bliver tilbagevist inden for få dage – selv nu, efter ni måneder med en myriade af sådanne anklager, uden noget bevis? Og, hvad der er endnu mere slående, fordi det kommer mere pludseligt og uventet – hvorfor har vores presse pludselig besluttet, enstemmigt, blot i de seneste par dage, at Xi Jinping er reinkarnationen af Joseph Stalin, der gennemtvinger en forfærdelig politistat i Kina?
Hvorfor? Det er lige ud ad landevejen. Fordi dinosaurerne lugter den kommende afslutning af Dinosaurernes Tidsalder.
Foto: Præsident Donald J. Trump i det Ovale Kontor. 17. okt. 2017. (Whitehouse Photo)