Leder fra LaRouche PAC, USA, 14. jan., 2018 – Fremstødet for at ødelægge præsident Trump har nu nået feberhøjder. Bogstavelig talt hele den vestlige presse, og en stor del af det politiske lederskab, der har himlet op imod Rusland og imod Trumps angivelige »aftalte spil« med Putin, er nu klar over, at »Russiagate«-operationen, der blev iværksat af den britiske MI6-agent Christopher Steele, er ved at kollapse – og at de rent faktisk nu selv står over for afsløring og mulig kriminel retsforfølgelse for deres egne forbrydelser, inklusive forræderi. I deres desperation for at stoppe Trumps bestræbelser på at genoprette gode relationer med Rusland og Kina, og for at redde sig selv fra en sådan retsforfølgelse, har de udløst en kampagne, der skal portrættere Trump som en afsindig galning og racist.
Midt i alt dette blev delstaten Hawaii, og forlænget til hele landet, drevet til en tilstand af absolut rædsel søndag morgen, da Hawaiis Nødberedskabstjeneste udsendte et »Nødvarsel« til alle delstatens mobiltelefoner, og som lød: »TRUSSEL OM MISSIL PÅ VEJ TIL HAWAII SØG OMGÅENDE BESKYTTELSE. DETTE ER IKKE EN ØVELSE.«
Inden for tre minutter blev advarslen af militærfolk bestemt til at være fuldstændig falsk, men i de næste 38 minutter blev størstedelen af indbyggerne og turisterne på Hawaii ikke informeret om denne kendsgerning og var offer for den rædsel, at de troede, de og deres familier skulle dø. Folk ringede til deres kære for at sende et budskab om, at de elskede dem. Biler blev efterladt på hovedvejene, og folk løb for at finde beskyttelse, vel vidende, at der ikke var nogen steder, de kunne søge ly.
Der er indledt en efterforskning, men rapporten om, at det simpelt hen var en fejltagelse – nogen kom til at trykke på den forkerte knap – er næppe troværdig. Det bør bemærkes, at de amerikanske medier knap nok har dækket det store gennembrud i relationerne mellem Nord- og Sydkorea, eller at den sydkoreanske præsident Moon Jae-in offentligt har takket præsident Trump for dennes rolle i at frembringe forhandlingerne gennem både strenge sanktioner og samtidige, diplomatiske tiltag. I stedet har medierne og de fleste politiske leder ignoreret denne kendsgerning, alt imens skabelse af frygt og advarslerne om en forebyggende krig var næsten uundgåelig.
Det næste nummer af EIR-ugemagasinet vil indeholde en artikel med titlen: »Trump versus Durbin: Hvem er den virkelige hykler, der nærer institutionel racisme? Hvorfor sker det netop nu?«[1] Den viser, at kampagnen for at male Trump som en racist, under anførsel af den demokratiske senator fra Illinois, Dick Durbin, kommer fra præcis de mennesker, der har forvandlet en stor del af Centralamerika og Caribien til narkoinficerede og økonomisk ødelagte helveder, gennem deres gennemførelse af »frihandelsaftaler« og legalisering af narkotiske midler og således har overladt disse nationer til bankernes og narkobandernes nåde og forgodtbefindende. De har intet gjort for at vende den økonomiske ødelæggelse af Afrika, som først nu, gennem Kinas Nye Silkevejsproces, begynder at komme ud af kolonialismens og den post-koloniale udplyndrings helvede. Tror de, de kan tillade sig at kalde nogen for racist?
Den direkte forbindelse mellem denne beskidte kampagne mod Trump og Russiagate-svindlen blev klart afsløret af pastor Al Sharpton, der bruger racisme som lokkemad og er agent for Obama, og som lørdag aften på CNN himlede op om, at det »virkelige bevis på, at Trump er racist«, er, at han »aldrig har noget dårligt at sige om Vladimir Putin, vores edsvorne fjende«.
Denne nye fremgangsmåde med æreskrænkelse af Trump vil også give bagslag på samme måde, som den britiske svindel med »Russiagate« gjorde – på betingelse af, at Trump-administrationen går fremefter med sin erklærede forpligtelse til at lancere et massivt infrastrukturprogram, der kan vende den afindustrialisering af USA, der har fundet sted hen over de seneste årtier, og tilslutter sig den Nye Silkevejsproces for at opbygge nationer over hele planeten. Som Lyndon LaRouche altid har fremført, så findes der ingen løsning på de racespændinger, der stadig findes i USA, og heller ikke på spændingerne over immigrationen, uden en fuldskala udvikling og industrialisering af vores nation og ligeledes af andre nationer, og som vil give alle menneskesker jobs og håb. Det er netop dette, der er sat i gang gennem den Nye Silkevej, som først blev foreslået af LaRouche i 1990’erne og nu entusiastisk er taget op af kineserne, der opfordrer USA til fuldt og helt at gå med i bestræbelserne. Kina har løftet 700 mio. borgere ud af arg fattigdom og har planer om at gøre en ende på fattigdom i det hele taget frem til år 2020. Europa og USA kan ganske bestemt gøre det samme, hvis vi forviser geopolitik til historiens skraldespand, går med i den Nye Silkevej og genindfører det Amerikanske System i form af LaRouches Fire Love.
Foto: Hawaii; et skilt på en hovedvej meddeler borgerne, at »Missil-advarslen var en fejltagelse«.