27. feb. 2018 – Medlem af det kinesiske politbureau Liu He, der anses for at være den mest indflydelsesrige rådgiver til præsident Xi Jinping, og som for nylig repræsenterede Kina på Davos Økonomiske Verdensforum, ankom til Washington, D.C. i dag til et fem dages besøg med intensive diskussioner med Trump-administrationen om spørgsmål om økonomi og handel. Den officielle meddelelse fra Udenrigsministeriet var kortfattet og erklærede blot, at Liu var på besøg »efter indbydelse fra USA’s regering«, og at »de to sider vil udveksle synspunkter om de kinesisk-amerikanske relationer og bilateralt samarbejde inden for områderne handel og økonomi«.
China Daily havde lidt mere at sige den 27. feb., i en artikel med overskriften, »Lius USA-rejse tænkt at skulle mindske spændinger«. Artiklen bemærker, at »Lius rejse til USA kommer rundt regnet to uger efter, at statsråd Yang Jiechi besøgte Washington, hvor hans besøg fremviste succesfulde udvekslinger på højt niveau mellem de to nationer, sagde eksperter«. De uddybede denne pointe ved at citere Wu Xinbo, direktør for Center for Amerikanske Studier ved Fudan Universitet i Shanghai, og som sagde, at »Beijing og Washington har fundet en måde til at styrke tillid – hovedsageligt ved at lade betydningsfulde regeringsfolk mødes oftere«. Med andre ord, så bevarer præsidenterne Xi og Trump deres direkte kommunikationskanal for fortsat at udbygge deres »fremragende« personlige relation, der blev etableret i april, 2017, på Mar-a-Lago, Florida, og dernæst under Trumps besøg til Kina i november, 2017.
Der er i øjeblikket ingen tilgængelige oplysninger om, hvem, Liu skal mødes med i Washington – men der kan udrettes meget på fem dage.
Foto: Medlem af Kinas politbureau Liu He repræsenterede Xi Jinping på Davos Økonomiske Verdensforum i Schweiz, 23.-26. jan, 2018.