Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Putin annoncerer nye våben og
bekræfter Ruslands doktrin om atomkrig

Putin annoncerer nye våben og
bekræfter Ruslands doktrin om atomkrig
image_pdfimage_print

Torsdag, 1. marts, 2018 – I sin årlige tale til nationen for den føderale forsamling, afslørede præsident Putin en række nye, strategiske systemer under udvikling til de russiske bevæbnede styrker, som, sagde han, specifikt har til hensigt at imødegå USA’s deployering af et globalt missilforsvar. Han bemærkede, at Moskva længe har forsøgt at overbevise Washington om ikke at overtræde ABM-traktaten, som USA trak sig ud af i 2002, og at Rusland flere gange havde foreslået fælles arbejde om faktiske missiltrusler, men at det havde været forgæves. USA, sagde han, »øger antallet af jagerfly, forbedrer deres karakteristika, skaber nye positionssteder, som, hvis vi ikke handler, vil føre til ophævelsen af Ruslands atompotentiale, [alle missiler] vil blive opfanget«.

»Vi har derfor påbegyndt udviklingen af nye, strategiske våben, der ikke anvender ballistiske flyveruter, når de bevæger sig mod deres mål, hvilket betyder, at missilforsvarssystemerne er ubrugelige i kampen mod dem«, sagde Putin. Han rapporterede ligeledes, at, i december 2017, testede Rusland et atomkrydsermissil. »Et lavflyvende krydsermissil med lav synlighed, og bevæbnet med et atomsprænghoved og med en praktisk talt ubegrænset rækkevidde, uforudsigelig flyvebane og med evne til at afvise praktisk talt alle linjer for opsnapning, er usårlig over for alle eksisterende og fremtidige antimissil- og luftforsvarsvåben«, sagde han. De succesfulde jordbaserede afprøvninger og flyvetests af det nye missil »gør det muligt at påbegynde arbejdet med at skabe en fundamentalt ny type våben – et strategisk atommissil, der er udstyret med et atomkraftværk«, sagde Putin.

Herefter annoncerede han, at testning af RS-28 Sarmat ICBM var begyndt og sagde, at det nye våben ville være usårligt over for at blive opfanget, da dets evner gør det muligt for det at gå uden om ethvert missilforsvar. Derudover har Moskva udviklet undervandsdroner, der kan operere i enorme dybder og i interkontinentale afstande, såvel som skabe hypersoniske våben. »Der var ingen, der lyttede til Rusland, før vi skabte nye våbensystemer, så lyt til Rusland nu«, sagde Putin (fremhævelse tilføjet) og sagde, at landet er et skridt foran andre stater. Putin understregede, rapporterer Sputnik, at han ikke havde afsløret alle de nye våben, som Rusland arbejder på, men at det, han havde afsløret, var »tilstrækkeligt« for én dag.

Mens Putin beskrev hvert af disse nye systemer, afspilledes videoer, der viste dem, på videoskærmene bag ham. De kombinerede live actionfilm med animationer for at vise, hvordan hvert enkelt af dem forventes at operere. Det hypersoniske sprænghoved, for eksempel, afbilledes som værende deployeret fra et ICBM, men som dernæst flyver gennem de øvre lag af atmosfæren og navigerer for at undgå amerikanske missilforsvarsdeployeringer på både hav og land.

Putin sagde, at formålet med at afsløre alt dette var at afskrække en potentiel aggressor. Han sagde også, at Rusland har deployeret våben, baseret på nye, fysiske principper.

Han afsluttede dette afsnit af sin tale ved at sige: »Vi er meget bekymrede over visse bestemmelser i den reviderede (amerikanske) gennemgang af holdningen til atomvåben, der udvider mulighederne for at reducere, og reduktionen af, tærsklen for anvendelsen af atomvåben. Bag lukkede dør kan man sige hvad som helst for at berolige hvem som helst, men vi læste, hvad der stod skrevet. Og det, der står skrevet, er, at denne strategi kan sættes i gang i respons til angreb med konventionelle våben, og endda til cyberangreb.

Jeg bør bemærke, at vores militære doktrin siger, at Rusland reserverer retten til at anvende atomvåben udelukkende som respons til et atomangreb, eller et angreb med andre masseødelæggelsesvåben, imod landet eller dets allierede, eller en aggressionshandling mod os med anvendelse af konventionelle våben, der truer selve statens eksistens. Dette er alt sammen meget klart og specifikt.

Det er således min pligt at annoncere det følgende. Enhver anvendelse af atomvåben mod Rusland eller dets allierede, med våben af kort, medium eller nogen som helst anden rækkevidde, vil blive anset for at være et atomangreb mod dette land. Gengældelse vil omgående finde sted, med alle tilknyttede konsekvenser.«

(Se f.eks. hele Putins tale udlagt af RT på YouTube med engelsk voice over: https://www.youtube.com/watch?v=iDGvrdqQZVY)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*