Nye $670 mio. i amerikanske våbensalg til saudierne
23. marts, 2018 – USA vil fortsat støtte saudiernes folkemordskrig i Yemen, er resultatet af den saudiske kronprins Mohammed bin Salmans besøg i Washington i denne uge. I går sagde forsvarsminister Mattis i Pentagon under sine åbningsbemærkninger, at USA og Saudi-Arabien »fortsat vil arbejde sammen for at bringe enhed, stabilitet og sikkerhed til området, for at bekæmpe terrororganisationer og afskrække Irans ondskabsfulde aktiviteter«. En del af dette »samarbejde« består i en pakke militært udstyr til mellem $670 mio. og $1 mia., der sælges til Kongedømmet.
Mattis sagde, at han så udnævnelsen af en ny FN-udsending til Yemen, den britiske diplomat Martin Griffiths, som en mulighed for at fremskynde en politisk løsning på denne konflikt, »fordi det kan yde den regionale stabilitet, der er nødvendig for at beskytte jeres nation og nægte terrorister det sikre opholdssted, de søger, gennem stabile betingelser for alle yemenitiske borgeres menneskerettigheder«.
»Vi mener, at Saudi-Arabien er en del af denne løsning«, sagde Mattis. »De har været loyale mod den af FN anerkendte regering, og vi vil afslutte denne krig. Det er bundlinjen, og vi vil afslutte det på en positiv måde for Yemens befolkning, men som også yder sikkerhed for nationerne på halvøen.«
Saudierne har endnu en amerikansk handelsvare, de er interesseret i at købe – kernekraftværker. Selv om dette fremstilles som et køb til strengt civil anvendelse, har de insisteret på, at de får lov til – imod amerikansk lov – at udvikle uranberigelse og oparbejdning af brugt brændsel, som en garanti mod et muligt fremtidigt, iransk program for en bombe. Deres trussel er, at, hvis USA ikke giver adgang til dette krav, vil saudierne købe kraftværkerne fra Rusland eller Kina. USA’s Kongres hælder imidlertid ikke mod at ændre loven under en sådan trussel.
Foto: De nådesløse luftangreb mod Yemen, udført af den saudiskledede koalition, fortsætter, her, februar, 2018.