22. oktober 2018 (EIRNS) – Med støtte på den ene eller anden måde fra alle mainstream-medierne, forventes Tysklands De Grønne, som allerede har lagt SPD bag sig, snart også at overvinde CDU-CSU. En ny meningsmåling, udført for de private tv-stationer RTL og n-tv, placerer de grønne på 21% på nationalt niveau, kun 6% efter CDU-CSU, som befinder sig på 27%, med en faldende tendens. SPD er nede på 14%, og er allerede faldet bag AfD med dets 15%; FDP og Linke gives 9% hver.
Især for CDU, som har skubbet på med perspektivet om en national koalition med De Grønne – en mulighed, som heldigvis mislykkedes efter det nationale valg i september 2017, og som også pressede på for samme slags koalition som et pilotprojekt tilbage i 2013 i delstaten Hessen – har hele denne strategi vendt sig til en boomerang. Hvis CDU, der stadig forventes at komme ud som det relativt største parti ved valget til parlamentet i delstaten Hessen d. 28. oktober, må opgive at finde to koalitionspartnere til at danne en CDU-ledet regering, vil mandatet blive givet til det næststørste parti, som måske er De Grønne, og ikke SPD.
Det vil i så fald være muligt at få en ny treparts-koalitionsregering i Hessen ledet af en grøn ministerpræsident – som i delstaten Baden-Württemberg. Det kunne være et forspil til, hvad der kan ske efter det næste nationale valg – som kan blive et tidligt udskrevet valg, hvis en glat overgang til en post-Merkel æra ikke er mulig.
Den næste tyske kansler kunne da muligvis blive De Grønnes partiformand Annalena Baerbock, en ‘grøn kamæleon’, som har lært at posere som en “realo” (pragmatiker) og foregive at være åben for borgerlige synspunkter. Det kan godt være at Baerbocks tid som studerende ved London School of Economics i begyndelsen af dette årtusinde spillede en afgørende rolle for hendes politiske karriere. Baerbock var chefforhandler for De Grønne i slutningen af efteråret 2017, i samtaler med Merkel om den planlagte dannelse af en koalitionsregering; Baerbocks specialitet, udover klima og beslægtede spørgsmål, er Europa, det vil sige det geopolitiske design rettet imod Rusland og Kina.