Menneskets skæbne

Den 10. februar (EIRNS) – På trods af rygter om problemer i de amerikanske medier, er Kina optimistisk med hensyn til at der snart opnås enighed om verdens største økonomiske aftale nogensinde – en “handelsaftale” med USA – efter fem dages intensive forhandlinger, der begynder i morgen i Beijing.

Samtidig er ikke kun Nordkorea og USA, men også Sydkorea, Kina og Rusland, intenst involveret i at forsøge at sikre succesen med præsident Donald Trumps freds-topmøde med Nordkoreas formand, Kim Jong Un, den 27. – 28. februar i Hanoi.

Kina, Indien, Iran, Pakistan og Rusland forhandler med hinanden og USA om at forsøge at sikre fred i Afghanistan, efter at USA i sidste ende trækker sine tropper tilbage. En overlappende gruppe af lande forhandler for at forsøge at sikre fred, efter at USA trækker tropperne fra Syrien tilbage. Det er en tilbagetrækning, der nu er i gang, og angiveligt vil være afsluttet inden udgangen af april.

London nægter at acceptere det, og mange i Vesteuropa nægter at indrømme det, men efter store ændringer i Rusland og Kina omkring skiftet til det nye århundrede, og nu med Trump-præsidentskabet i USA, har konstellationen af kræfter og ideer i Verden undergået svimlende forandringer til det punkt, hvor Lyndon LaRouches planer for national og verdensomspændende opgang, som tilsyneladende blev besejret i det sidste århundrede – nu pludseligt er praktisk gennemførlige.

Vi bevæger os hen imod det nye vestfalske verdenssystem, som Lyndon LaRouche så ofte har skrevet om. En verden af helt suveræne nationalstater, som frivilligt går sammen for at opnå det, som LaRouches allierede Edward Teller mindeværdigt kaldte for “menneskehedens fælles mål”.

Endskønt den overfladiske iagttager måtte mene, at Lyndon LaRouche blev besejret og knust i det 20. århundrede, forstår eksperter og førstehånds-observatører, at Lyndon LaRouches i realiteten ubesejrede ideer var en afgørende katalysator for at skabe denne store, stadigt pågående forandring, som vi gennemlever i dag.

Desværre er denne proces ikke uafvendelig. Eller i hvert fald er den endnu ikke uigenkaldelig. Vi har set, hvordan Storbritanniens Edward VII konspirerede for at lancere den værste krig Verden nogensinde har set, Første Verdenskrig, for at forhindre sit værste mareridt gå i opfyldelse, nemlig det nye, fredelige vestfalske system for fælles udvikling i Europa og Sydvestasien, symboliseret ved jernbanen mellem Berlin og Bagdad. Vi så hvad der skete med John Kennedy, da han begyndte at arbejde for at fuldføre Franklin Roosevelts arbejde og række hånden ud til Sovjetunionen samt udforske rummet.

Som Helga Zepp-LaRouche for nylig ofte har noteret, er det vigtigste led i hele kæden USA. Hvis USA bringer Rusland, Kina og Indien sammen for et Nyt Bretton Woods-system, vil modstanderen – det Britiske Imperium – blive besejret. Hvis vores pro-britiske etablissement skulle få succes med deres drøm om at omstøde præsidentvalget i 2016, vil det samtidig vende den indeværende nedtrapning af krige, og en større krig, måske den sidste, ville snart begynde.

Det er her, at du, statsborgeren, kommer ind på billedet. Det er her hvor du kan bevise, om du nu her i år 2019 lever op til det ansvar, vores grundlæggere har pålagt dig for næsten et kvart årtusinde siden. Det kan ikke være op til én mand alene at besejre hver eneste snare, som modstanderen vil sætte for ham. Det kan ikke være op til én mand alene at beherske de økonomiske og beslægtede politikker, som Lyndon LaRouche tilbragte en levetid med at udvikle.

”Her er udfordringen… tag springet!”