Under gennemgangen af potentialet for en ny epoke for internationale forbindelser baseret på et afgørende brud med geopolitik, sagde Helga Zepp LaRouche, at det er “uvidenheden om de skønne muligheder, vi har”, som holder menneskeheden tilbage. Folk burde spørge: ”Hvor skal civilisationen være om 100 år fra nu af?” Der er allerede en bevægelse i denne retning i Kina, Indien og andre nationer, en tendens der er direkte forbundet til udviklingen inden for rumforskning, i takt med at “månefeberen” breder sig.
Robert Muellers ynkelige optræden for Kongressen i sidste uge leder til et legitimt spørgsmål: Hvem skrev rapporten? Hvem er ansvarlig for Russiagate? Sammenbruddet af fortællingen – omend det endnu ikke er anerkendt af visse skøre demokrater, der stadig insisterer på rigsretssag – kan give Trump muligheder for at gå videre med sine planer for samarbejde med Rusland og Kina. Der er stadig en reel fare fra de neokonservative, som presser på med en aggressiv strategi mod Kina, men frigørelsen af videnskabelig og teknologisk optimisme forbundet med rumprogrammet er nøglen til at besejre både de neokonservative og den grønne bevægelses anti-humane, antividenskabelige politik.
En af de bedste måder at gøre dette på er gennem samarbejde inden for rumforskning og -kolonisering. Hun opfordrede seerne til at cirkulere LaRouchePAC’s underskriftsindsamling om Månen-Mars-missionen for at skabe momentum for USA’s deltagelse i det nye paradigme.
