kan baseres på Franklin Roosevelt og LaRouches nye Bretton Woods-system
Den 16. marts (EIRNS) – Dele af USA’s økonomi lukker ned i en alvorlig recession; det samme gælder for Europa og andre industrinationer, ligesom tidligere i Kina. Og overalt er der mangel på alle slags sundhedsfaciliteter, nødvendige for at imødegå den enorme udfordring, som den nye coronavirus-epidemi stiller os overfor. I nogle industrialiserede lande er denne mangel stadig kun potentiel, der ventes at ramme snart. I mange udviklingslande er denne mangel nærmest total, når den holdes op mod en meget smitsom og usædvanlig dødelig luftvejssygdom, en sygdom som vil vare ved blandt menneskeheden gennem seriøse epidemier i fremtiden.
Lad os forandre dette fuldstændigt – det hele. Lad os begynde en mobilisering for global sundhedspleje, inklusive opbygningen af 2 millioner eller flere hospitalssenge, fuldt udstyret, over hele verden, inklusive 300-400.000 nye senge i USA. Nyt udstyr og nye materialer til diagnosticering og testudstyr, respiratorer, beskyttelsesudstyr og masker, alle mulige antivirale medikamenter; laboratorier til analyse er nødvendige i mange lande; telt- og felthospitaler, kun for COVID-19-patienter, ligesom dem der på få uger blev bygget i Kina, er nødvendige overalt.
Ved mobiliseringen under Præsident Franklin D. Roosevelts lederskab før og under 2. Verdenskrig, udviklede videnskabsfolk løbende nye teknologier; alle slags firmaer skabte nye produkter, som de aldrig havde lavet før. Vi har hørt, at luftfartselskaber og flyproducenter parkerer tusinder af fly, går bankerot og snart vil have brug for redningspakker. Nej – lad dem fragte værdifulde videnskabelige instrumenter, testudstyr, hospitalsudstyr til nybyggede hospitaler over hele verden.
Små kraftværker til disse hospitaler vil være nødvendige verden over samt vandrensningsanlæg.
Ledende nationers statsoverhoveder må samarbejde for at opnå dette. Lederne af G7-landene, som i dag havde en telekonference, har muligvis overdraget stafetten til G20-landene, som inkluderer Kina, Rusland og Indien. Den største udfordring – at skabe kreditterne til at gøre alt dette – begynder med, at lederne af USA, Kina, Rusland og Indien bliver enige om et nyt internationalt system for kreditter og valutaer. Lyndon LaRouche foreslog dette ”Nye Bretton Woods” og formulerede det mange gange i løbet af de sidste 25 år af hans liv.
Wall Street og City of Londons bankcenter må lukkes. Wall Street-markederne ville blive befriet fra deres lidelser ved at lukke dem ned. Sæt ”the Street” og ”the City” i karantæne. Det er ”the Street” og ”the City”, som i de sidste 50 år har svækket og afindustrialiseret vores økonomier, gennem dereguleringer der på alle måder prioriterede finansiel spekulation frem for produktive investeringer. De skabte spekulative bobler, som siden 1980’erne igen og igen bristede, og hver gang trak økonomier ned. LaRouche advarede for 50 år siden, da Bretton Woods-systemet blev ødelagt, at nye sygdomme ville finde vej til menneskeheden, uden et forsvar til at bekæmpe dem.
Derfor må de største banker opdeles, imens markederne er lukkede, ved at bruge Glass/Steagall-loven, som Kongressen hurtigt må genindføre til dette formål. Og en global mobilisering mod dette coronavirus og andre nye og tilbagevendende sygdomme kan igangsættes, med ”ingen triage” som model – uden sortering og prioritering af patienter.