Trump genoplever dirigistisk, økonomisk system; forsvarer samarbejdet med Rusland og Kina

Den 4. april. Præsident Trump har modigt initieret en nødtvungen kontrol over USA’s økonomi, gennem dirigistiske metoder, der i sin tid var kendt som det ”Amerikanske System” til politisk økonomi, opdaget og implementeret af Alexander Hamilton og hans tilhængere, specielt Mathew og Henry Carey, og deres tyske medarbejder, Friedrich List. Trump har opildnet både erhvervslivets og militærets ledere, samt institutioner, til at pålægge den amerikanske industri og infrastruktur en fordringsbaseret økonomi, for at imødekomme de akutte behov fra en befolkning konfronteret med en eksistentiel krise uden sammenligning i den moderne historie. Han gør dette i åbent samarbejde med Rusland og Kina, på trods af den hylende modstand fra de neo-konservative og neo-liberale, der kontrollerer de politiske partier og den korrupte presse. Trump har haft lange, produktive samtaler med præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping gennem den seneste uge, og pga. hans anstrengelser kommer de første to fragtfly, medbringende medicinske forsyninger til at hjælpe med at redde amerikanske liv, fra Rusland og Kina.

Man ville næppe erfare dette ved at følge de offentlige amerikanske nyhedsmedier. I stedet læser man i Bloomberg at ”efterretningstjenesterne” har sendt en hemmelig rapport til præsidenten, der viser at Kina lyver om dødsfaldene i forbindelse med coronavirusset i Kina, imens den Europæiske Unions udenrigspolitiske kontor tordner om at Putin spreder misinformation om virusset ”for at undergrave Vesten og skabe en ny verdensorden.”. På samme tid forsøger hårdkogte hoveder i det militær-industrielle kompleks at hive præsidenten ind i nye krige mhp. regimeskifte i Iran og Venezuela, med formålet at provokere en konfrontation med Kina og Rusland.

Trump svarede utvetydigt igen på ”efterretningstjenesternes” svindel. Spurgt om Rusland havde vundet en ”propagandasejr”, ved at sende medicinske forsyninger, svarede Trump, ”Jeg er ikke bekymret for russisk propaganda. Det vil måske redde mange liv.”. Og om Kinas angivelige løgne om antallet af COVID-19-ofre, sagde han, ”Jeg er ikke en revisor fra Kina… Vi ved det virkelig ikke. Hvordan ved vi hvorvidt de under-rapporterede?”. Han udtrykte klart, at ”vi ikke har modtaget” en sådan efterretningsrapport, ”men vi havde et fantastisk opkald forleden nat [med Xi Jinping]. Vi samarbejder om en masse forskellige ting, inklusiv handel.”.

Men alligevel kræver både republikanske og demokratiske ledere en økonomisk, og sågar en militær, konfrontation med Kina! I et brev til Udenrigsminister Mike Pompeo (hvis verbale stormløb mod Kina snart gerne måtte efterlade ham uden arbejde), bebrejdede republikanere fra Repræsentanternes Hus Kina, for COVID-19-krisen, og forlangte ”tilbageslag” for deres angivelige underminering af verden, og for at forårsage ”ubeskrivelige lidelser.”. Den republikanske Senator Rick Scott opfordrede sågar til en kongresundersøgelse af chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Dr. Tedras, fordi WHO’s ros af Kinas beslutsomme indgriben (karantænemetoden i Wuhan) angiveligt viser at Tedras er en marionet af Kinas kommunistiske parti!

Ironien er, at præcis de dirigistiske metoder, som Præsident Trump genoplever, er præcis de samme som den kinesiske regering brugte til at skabe de sidste 40 års mirakel, hvorved de er blevet verdens førende nation i high-tech-infrastruktur, og bringer nu denne teknologi til resten af verden gennem Bælte og Vej-Initiativet. Dette er ingen overraskelse. Det er ikke ”socialisme” versus ”kapitalisme,” men nærmere om det Amerikanske System versus det Britiske System. Kineserne har været tilhængere af Friedrich List og Henry Carey siden Sun Yat-sens tid. Lists dokumentation af Storbritanniens brug af ”frihandels”-dogmet, for at fastholde sine koloniers tilbageståenhed, er almen viden for hver eneste kinesiske økonom, ligesom Hamiltons protektionistiske politik, nationalbankspolitik, og et fokus på infrastruktur, som nøglen til industriel og videnskabelig fremgang. Måske kunne nogle af vores Havard-ideologer lære noget om det Amerikanske System fra Xi Jinping.

Faren forbliver at Wall Street udløser en multi-trillion redningsaktion af den næsten to tusind billioner store derivatboble—nu værdiløs spillegæld. ”CARES”-loven, underskrevet af præsidenten, der tildeler $2,2 billioner i støtte til borgere og erhvervsliv, som er ramte af nedlukningen af store dele af økonomien, er både berettiget og nødvendig, såvel som præsidentens forslag for et $2 billioner stort program for infrastruktur. Men skjult i processen, er de mere end $4 billioner, der går til centralbanken (Federal Reserve) for at redde finansboblen—et hyperinflationært initiativ som vil undergrave enhver fremgang i den reelle økonomi, og hurtigt vil tilintetgøre dollaren.

Den eneste vej frem er de komplette Fire Love, fremlagt af Lyndon LaRouche efter krakket i 2008. For at opildne denne nations patrioter, og borgere i hele verden, for at realisere denne politik, skal  det størst mulige antal personer organiseres til at deltage i Schiller Instituttets online-konference den 25.-26. april.