Anti-kinesisk McCarthyisme når førkrigs-niveau

Den 19. maj (EIRNS) – Da Verdenssundhedsorganisationen tirsdag lukkede sin todages online forsamling om Verdenssundhed (World Health Assembly, WHA) med mange af verdens førende medicinske og politiske ledere, blev denne indsats for at tackle den største krise, som menneskeheden står overfor i moderne tid, delvis kapret af den britiske og amerikanske mobilisering for førkrigs-konfrontation med Kina. Præsident Donald Trump tillod sit navn at blive anbragt på en firesiders tirade fuld af halve sandheder og direkte løgne om Kinas og WHO’s reaktion på coronavirusset og WHO’s påståede dækken over adskillige af Kinas forseelser. Brevet med Trumps underskrift instruerer WHO til at følge (uspecificerede) “reformer” dikteret af USA og “rent faktisk at demonstrere uafhængighed af Kina”; ellers vil USA permanent afskære alle midler til WHO og “genoverveje vores medlemskab.” ”The Five Eyes” (‘De fem Øjne’, Storbritannien, USA, Canada, New Zealand og Australien –red.) arbejdede også sammen om en fidus for at vedtage en resolution ved WHA om oprettelse af en “uafhængig undersøgelse” af Kinas påståede løgne og udsættelser, og om kilden til virusset, men flertallet af de deltagende nationer ved begivenheden afviste det, for i stedet at vedtage en ”evaluerende” undersøgelse af den globale reaktion – der skal finde sted, efter at pandemien er under kontrol.

 Det allerførste af 14 punkter, der hævdede at dokumentere Kinas og WHO’s forbrydelser, blev åbent udfordret af The Lancet. Trump-brevet udtalte: “WHO ignorerede konsekvent troværdige rapporter om virusspredningen i Wuhan i begyndelsen af december 2019 eller endnu tidligere, inklusive rapporter fra det medicinske tidsskrift The Lancet.” Richard Horton, chefredaktør for The Lancet, udsendte straks et brev til Trump: ”De citerer Lancet i Deres angreb på WHO. Lad mig korrigere: The Lancet offentliggjorde ikke nogen rapport i begyndelsen af december 2019 om en virusspredning i Wuhan. De første rapporter, vi offentliggjorde, var fra kinesiske forskere den 24. januar 2020”.

 “Trump-brevet” blev tydeligvis ikke skrevet af præsidenten, og dets skammelige karakter og potentielt dødbringende indflydelse på historiens forløb ligger i tråd med hele den McCarthyagtige anti-kinesiske kampagne fra folk som Mike Pompeo i udenrigsministeriet og Christopher Wray i FBI. Dens intention er den samme som det nu totalt miskrediterede anti-Rusland-hysteri, der har vist sig at være en kriminel sammensværgelse mellem britisk efterretningstjeneste og Obamas korrupte efterretningsvæsen for at bringe præsidenten til fald, med fuld støtte fra den falske nyhedspresse og den lige så korrupte Kongres – det vil sige at drive en kile mellem Trump og hans intention om at opbygge venlige forbindelser mellem USA og Rusland. I London og Wall Streets optik er dette nødvendigt for at bevare “det særlige anglo-amerikanske forhold” for at håndhæve en unipolær britisk imperialistisk autoritet over hele verden. Dette er særligt presserende for imperiet, da den skrøbelige økonomiske boble, der er kendt som det vestlige banksystem – tidligere benævnt af Lyndon LaRouche som ‘casino mondial’ (globale kasino) – nu pumpes op med så mange billioner dollars, der er trykt ud af tynd luft, at endog finanspressens guruer begynder at advare om en hyperinflation som i Tyskland i 1923.

 En af lederne af den moderne McCarthy-heksejagt er senator Marco Rubio, der netop har taget over som fungerende leder af Senatets efterretningskomité. Meget sigende for hvor hans loyaliteter ligger, gav Rubio et bidrag til en rapport, der blev udgivet i denne måned af Londons rabiate Henry Jackson Society, med titlen ‘Brud med den kinesiske forsyningskæde – hvordan de ‘Fem Øjne’ kan frakoble sig strategisk afhængighed’ (“Breaking the Chinese Supply Chain — How the ‘Five Eyes’ Can Decouple from Strategic Dependency.”) Rubio bringer sin “store løgn” til torvs: “Det kinesiske Kommunistparti … arbejder aggressivt med at erstatte demokratisk lov og orden og regeringsførelse, samt alliancer og systemer der opretholder det – herunder vores ’Five Eyes’-partnerskab. Strategisk konkurrence med Kina handler om kampen for demokrati mod autoritarisme. Kommunistpartiets mål er ikke kun at berige sit land materielt, men at centrere den globale orden omkring Beijing ved at gøre alle lande afhængige af Kina for en række strategiske varer – fra rå mineraler til telekommunikationsudstyr til medicinske forsyninger – og ved at fremme dets autoritære model for regeringsførelse i udlandet.” Det er ironisk, at hans beskrivelse nøjagtigt matcher den britiske imperialistiske model, der blev påtvunget af de europæiske magter, først ved direkte kontrol over deres kolonier, derefter med indirekte økonomisk diktatur under IMF efter afkolonisering. I modsætning til den form for imperialistisk kontrol bygger kineserne faktisk storstilet infrastruktur, hvilket altid var forbudt under den koloniale model.

 Der er ingen løsning på den aktuelle globale sammenbrudskrise, undtagen et møde med lederne af de fire magter – Rusland, Kina, Indien og USA – for at imødekomme det presserende behov for globalt samarbejde om masseproduktion af de sundhedsfaciliteter, der umiddelbart er nødvendige for at forhindre et holocaust i Afrika og Sydamerika (se “Coronavirus-underskriftsindsamling for en Global Sundhedsinfrastruktur”), og at sætte det smuldrende økonomiske system under konkursbehandling, baseret på Glass/Steagall-reform og nye nationale kreditmekanismer til investeringer i udvikling og videnskab. Delvise foranstaltninger vil mislykkes, med den store fare for at verden igen vil synke ned i global krigsførelse.