Tyske Højesteretsdom rammer Bankredning—
Gør en ende på det Britiske Imperies verdensomspændende City of London-system

Den 6. maj (EIRNS)—Da den tyske højesteret denne uge dømte den Europæiske Centralbanks (ECB) konstante redningsaktion af de største banker i Europa, ved at overføre befolkningens værdier til disse banker, til at være illegal, tog de kun et skridt, omdog et vigtigt skridt, henimod tilendebringelsen af det Britiske Imperies politik, som har ruineret de industrielle økonomier de sidste 50 år. Dette peger i retningen af det, som EIR og LaRouchePAC har mobiliseret for—at gøre en ende på den imperiale, finansielle kontrol fra City of Londons banker, over det globale finansielle og økonomiske system, og erstatte det med en befolknings-tjenelig politik, baseret på Alexander Hamiltons og Lyndon LaRouches Amerikanske System.

Umiddelbart efter det store finanskrak i 2008—da disse banker, med deres vilde spekulationer, bragte alle verdens nationers økonomier i knæ—dikterede City of London, ved G20-mødet i april, 2009 i London, modsvaret til dette krak. Intet nyt system—alle større nationer må organisere en finansiel redningsaktion af bankerne, og bidrage 500 milliarder $ til Verdens Valutafond, ovenpå udvidelsen af redningsaktionen selv. Disse 11 år har set enorme overførsler af rigdomme fra de fattige og middelklasen til de største banker—nu langt større—samt de rigeste virksomhedsejere. Ingen domstol greb ind på nogen betydelig måde i dette røveri—faktisk har nogle aktivt tilskyndet dette mod udviklingslande—indtil nu.

Allerede for 50 år siden ødelagde City of London Præsident Franklin Roosevelts Bretton Woods-system, sat op for efterkrigstiden, hvilket var det eneste system, som havde økonomisk vækst, menneskers produktive arbejde og udryddelsen af fattigdom for øje. Roosevelts idé var baseret på det Amerikanske System for produktivitet, og videnskabelig og teknologisk fremskridt. I stedet for dette, pålagde ”the City” de sidste 50 års globale spekulationskasino med flydende vekselkurser, bobler, krak, og redningsaktioner. I 2009 insisterede London på et nyt årti med de største redningsaktioner fra centralbankerne nogensinde set. Og i marts, dette år, begyndte en endnu større redningsaktion, som ”svar” på coronapandemien.

Globaliseringens ”bankstere” og økonomer har reageret, som var de blevet mægtigt stukket, på den Tyske Højesterets dom, d. 5. maj, mod ECB (se EIR’s Daily Alert, 6. maj, 2020). Den Europæiske Centralbank selv protesterede, at ”EU-Domstolen dømte i december, 2018, at ECB handler indenfor dennes mandat for prisstabilitet,”—som om at den blot holder priserne stabile, når den trykker 750 milliarder € om året, for at opkøbe obligationer fra de store banker. Et ”globalist”-medlem af EU-parlamentet, og tidligere belgisk premierminister, Guy Verhofstadt, gav sin mening til kende på Twitter: ”Hvis hver eneste forfatningsdomstol for hvert eneste medlemsland laver sin egen fortolkning af hvad Europa kan, og ikke kan gøre, er det begyndelsen på slutningen… Nu da den Tyske Højesteret tydeligvis forsøger at stække vingerne på ECB, må den Europæiske Kommission stå ved sit politiske ansvar…” George Calhoun begræd i dag i magasinet Forbes: ”I går tilendebragte den Tyske Forfatningsdomstol (Bundesverfassungsgericht, hvis I vil)—Tysklands nærmeste tilsvarende institution til USA’s Højesteret—essentielt ECB’s samlede program for kvantitative lempelser.”

Men vi må gøre en ende, ikke blot på ECB, men på hele de sidste 50 års altid-voksende, gigantiske, spekulationsfodrede banker, ubetalelig gæld og nedskæringspolitik, som har bragt City of London tilbage i førersædet for verdens finans. Dette system lukkede ned for hospitaler og den offentlige sundhedsforsorgs kapaciteter, som vi nu har brug for. Det øgede den ekstreme fattigdom overalt på den sydlige halvkugle, selv imens Kina afskaffede den fattigdom for 850 millioner mennesker. Det har derfor ladet nationerne på den sydlige halvkugle stå tilbage, uden offentlige sundhedsforanstaltninger mod den hurtige spredning af COVID-19—medmindre de største nationer mobiliserer for at opbygge disse.

USA, Rusland, Kina, Indien—disse magter, som det Britiske Imperies efterretningstjeneste konstant har arbejdet på at adskille—må begynde denne opbygning nu, ellers vil flere millioner dø. Det betyder at de skal skabe et nyt verdensomspændende kreditsystem; eller, i virkeligheden, vende tilbage til Franklin Roosevelts intention med sit ”Amerikanske System” i Bretton Woods, som City of London ødelagde. Dette er opgaven, igen, ved Schiller Instituttets jubilæum for Befrielsen, denne lørdag. Denne gang er fjenden det Britiske Imperium.