forventer at mødes personligt, så snart pandemien aftager
22. september (EIRNS) – Den russiske præsident Vladimir Putin gentog i dag, at lederne for FN’s Sikkerhedsråds Permanente Fem medlemslande – som han kaldte G5 – vil mødes personligt, så snart pandemien tillader det. Dette sagde han i sin tale ved den generelle diskussion ved FN’s Generalforsamling, der åbnede i morges og løber til den 29. september. Han efterfulgte to af disse ledere, præsident Donald Trump og præsident Xi Jinping, der var blandt syv andre nationale ledere, der talte til generalforsamlingen forinden Putins bemærkninger. Alt imens der kan bemærkes tydelige forskelle i deres taler, forbliver grundene til G5-mødet meget tydelige og presserende, såvel som de alvorlige problemer, der er involveret i mellemtiden.
Putin sagde, ”I det nuværende udfordrende miljø er det vigtigt for alle lande at vise politisk vilje, visdom og fremsynethed. De permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – de magter, der nu i 75 år har haft særligt ansvar for international fred og sikkerhed, bevarelsen af grundlaget for international lov – bør tage føringen her”.
Idet Rusland fuldt ud vedkender sig dette ansvar har det foreslået at indkalde til et G5-topmøde. Det vil sigte mod at bekræfte nøgleprincipperne for adfærd i internationale anliggender og uddybe måder til effektivt at tackle nutidens mest brændende spørgsmål. Det er opmuntrende, at vores partnere har støttet initiativet. Vi forventer at afholde et sådant topmøde – personligt – så snart den epidemiologiske situation gør det muligt”.
Putin talte om “vores fælles ihukommelse af historiens erfaringer og ånden fra alliancen, der styrede deltagerne i anti-Hitler-koalitionen, som fandt det muligt at hæve sig over forskelle og ideologiske præferencer af hensyn til sejr og fred for alle nationer på jorden”.
Der er også sammenhæng mellem idéen om et G5-topmøde og en del af præsident Trumps budskab i FN i dag, der fokuserede på det han på et tidspunkt kaldte “Amerikas skæbne som fredsmager”. Han gennemgik områder i verden, hvor han har bragt “modsatte parter sammen”, som i de nylige Abraham-aftaler (Israel, U.A.E. og Bahrain), aftalen Serbien-Kosovo og “arbejdet for at afslutte krigen i Afghanistan”. De samme temaer og yderligere eksempler (Nordkorea) blev fremført i en bemærkelsesværdig lang (live) introduktionstale til Trumps video, holdt af den amerikanske FN- ambassadør, Kelly Craft.
Imidlertid var det andet tema i Trumps bemærkninger at “holde Kina ansvarlig” for COVID-19-pandemien, for forurening og for andre opregnede forseelser, herunder skabelse af plastikaffald, overfiskeri, ødelæggelse af koralrev, anbringelse af giftigt kviksølv i atmosfæren med mere.
Trump var så stridbar i sin kritik af Kina – åbnede sine bemærkninger ved at gentage falske anklager om, at Kina spredte “Kina-viruset”, at da den kinesiske ambassadør i FN senere gav sin korte (live) introduktion til Xi Jinpings video, begyndte ambassadøren med at fordømme ”unilateralisme, protektionisme og tyrannisering”. Han sagde, ”verden står ved en korsvej. Verden har brug for mere solidaritet og ikke konfrontation”. Han sagde, at “Kina afviser de grundløse anklager” mod landet, og vil gøre formel indsigelse.
Set ovenfra er det klart, at alle tre stormagter – Rusland, Kina og USA – er under uophørligt angreb fra de geopolitiske netværk fra det døende britiske monetaristiske system, med det formål at hindre netop det samarbejde, som Putin har foreslået med hans opfordring til et G5-topmøde. For Ruslands vedkommende ser vi episoden med forgiftningen af Navalny og den åbenlyse Hviderusland-operation i dette lys. I tilfældet med Kina skal man se på urolighederne i Hongkong og Taiwan.
I USA’s tilfælde er de fire års angreb på præsidentskabet og Donald Trump dramatiske: Russiagate, rigsretssag, “racisme” og hele tiden “Kina, Kina, Kina”. Trump er omringet. Se bare på denne uge. I går blev der udgivet en ny rapport på 95 sider af Kongressens udenrigsudvalg, ‘House Foreign Committee’ (Minority), om hvordan Kina er ansvarlig for at dække over og sprede COVID-19. I morgen taler udenrigsminister Mike Pompeo ved en betydelig begivenhed i Madison, hovedstaden i Wisconsin, for at fortælle det amerikanske folk, hvordan Kina skal imødegås.
Den politiske modgift forbliver afsløringen af den britiske oprindelse og onde natur af faren, og ageren for forståelse og fremme af reel udvikling. Arven efter Lyndon LaRouche er uovertruffen i forhold til opgaven. Få mest muligt ud af det internationale ungdomstopmøde den 26. september – en konference for alle aldre, “Verden har et valg – udryddelse eller LaRouches tidsalder?”