Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Komitéen for Modsætningernes Sammenfald

Komitéen for Modsætningernes Sammenfald
image_pdfimage_print

'Komitéen for modsætningernes Sammenfald', medlemmer af NMA og Schiller Instituttet samler donationer – finansiering og fysiske varer – til en "pilot"-forsendelse, der skal til Mozambique inden for de næste par uger; leverancen kombinerer, medicin, forsyninger, vandrensningstabletter og fødevarer. Selvom den er lille, viser denne indsats, hvad der kan gøres, når folk arbejder sammen til gavn for menneskeheden, og hvordan dette kan inspirere til handling i stor skala.

Marcia Merry Baker behandlede aspekter af denne opskalering. En global kortlægning af sult viser, at 270 millioner mennesker mangler mad, og at 34 millioner kan dø af sult i de kommende måneder medmindre de modtager nødhjælp. Landmænd i nogle af verdens mest produktive regioner – USA, Europa, Australien og Argentina – presses ud af erhvervet pga. lave priser og grønne diktater, netop når denne produktion er presserende. Milliardærer, inklusive Bill Gates, som er den største ejer af landbrugsjord i USA, lukker landbrugsproduktionen ned.

"Kulstofreduktion", ikke-fødevareproduktion, fremmes nu af disse finansielle netværk. Landmænd formodes at skulle sælge "kulstofkreditter" til store finansspekulanter. Vi må forhindre og vende denne erosion af landbruget ved at indføre paritetspriser (produktionspriser –red.) for landmænd og kødproducenter, bryde monopolet for landbrugsvirksomheder og giganterne inden for fødevareforarbejdning samt udvide produktionen med uafhængige familiebedrifter. Verden har brug for opbygning af infrastruktur: I Mozambique afventer flodreservoirer – som Zambezi og Limpopo – forvandling i stil med 'Tennessee Valley Authority'. Den smukke kystlinje venter på høfder og diger til beskyttelse mod de hyppige orkaner.

Der blev vist videoklip med ledere fra tyske landbrugsorganisationer ved de store protester med traktorer tidligere på året. Rainer Seidl, en leder af 'Land Schafft Verbindung, LsV’ blev interviewet den 7. februar ved demonstrationen i Bayern. Han talte imod miljørestriktionerne 'fra gård til bord' og kartellernes, herunder supermarkedernes, kontrol over fødevarekæden. Alf Schmidt, en uafhængig landbrugsleder, talte ved mødet i Berlin den 23. marts. De kritiserede begge det nye Green Deal-program til ”redning af insekterne, ikke mennesker”; programmet kræver kraftige nedskæringer i pesticider og andre input til landbruget og lave priser for deres udbytter. De udtrykte følelsen: "Giv os en rimelig pris for vores produktion, og vi kan brødføde verden!"

 

Kreativitetens dialog

Antonio Sánchez fra den Internationale LaRouche Ungdomsbevægelse talte både om Venezuela og Chile, og hvordan de amerikanske sanktioner ødelægger den venezuelanske økonomi, hvilket igen påvirker andre lande i Sydamerika. Han diskuterede nogle af statistikkerne – eksempelvis kommer 95% af Venezuelas indkomst fra dets olieeksport (og er stort set i amerikanske dollars); udestående aktiver i andre lande er indefrosne; lønningerne er faldet 24 gange. Både Chile og Venezuela vakler under de økonomiske stramninger og virkningerne af COVID-19. Den eneste vej at gå er at løse dette på højeste niveau igennem omfattende samarbejde mellem nationer med den nødvendige infrastruktur til udvikling af energi- og vandforsyning.

Den livlige og omfattende spørgerunde var centreret omkring spørgsmålet om, hvordan man kan overvinde den politik, der førte frem til disse kriser, og hvordan unge kan blive involveret og bidrage. Der var almen enighed om, at alle – enhver nation – nu står over for disse kriser, og at alle på en eller anden måde må involveres i løsningen og 'modsætningernes sammenfald'. Der er mange muligheder for de unge til at blive aktive med denne indsats. Grundlæggende er den eneste måde at ændre menneskehedens retning på at ændre vores tankegang.

Gang på gang bragte Helga Zepp-LaRouche diskussionen tilbage til menneskets kreative evner, og understregede hvordan imperialistisk politik er afhængig af 'del og hersk'-strategien og at manipulere befolkningerne mod hinanden. Men hvis vi husker, hvor stort universet er, med henvisning til den berømte tale af Sarah Al Amiri, der peger op mod himlen og bemærker, at uanset hvor på himlen din finger peger, er der milliarder af galakser, kan vi reflektere over menneskets evne til at løse problemer.  LaRouche understregede, at der ikke er nogen grænser for menneskets kreativitet. Disse kriser kan løses ved 'modsætningernes sammenfald'.

Hun appellerede lidenskabeligt til deltagerne og seerne, og sagde at menneskeheden er kommet så vidt på meget kort tid (geologisk set); atomkrig vil udslette vores art. Er bestræbelserne fra alle de mennesker, der kom før os, nyttesløse?! Var renæssancen omsonst?! Var de amerikanske grundlæggeres arbejde forgæves?! Hun afsluttede konferencen og sagde, at vi kan forvente at se en dramatisk forværring af verdenssituationen, men krisen kan være en mulighed for at ændre paradigmet. Vi skal gøre 'modsætningernes sammenfald' til en udslagsgivende institution, og vi må påberåbe os en ny og højere moral blandt mennesker, hvis menneskeheden skal overleve.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*