præsidenten træder tilbage som leder af DPP
Den 27. nov. 2022 (EIRNS)–Reuters og adskillige presseagenturer rapporterede, at det regerende Demokratiske Progressive Parti (DPP) den 26. nov. ifølge de foreløbige resultater blev slået solidt af oppositionspartiet Kuomintang (KMT) ved borgmester- og byrådsvalg. DPP kontrollerer nu kun 5 ud af de 21 lokale regeringskontorer, mens KMT vandt vigtige borgmesterposter i Taipei, Taoyuan og Keelung.
Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, trådte tilbage som leder af DPP, som havde satset på en strategi, der gik ud på at fremme spændinger mellem Beijing og Taipei som led i oligarkernes planer om at true Kina med destabilisering. DPP har presset på for Taiwans uafhængighed, bl.a. ved at invitere den amerikanske formand for Repræsentanternes Hus, Pelosi, og mange andre amerikanske embedsmænd, hvilket har medført en harmfuld reaktion fra fastlandet.
Hun vil fortsætte som præsident indtil det næste valg i 2024, men valgbegrænsninger forhindrer hende i at stille op igen.
Reuters rapporterede: “Kinas kontor for Taiwan-anliggender sagde, at resultatet viste, at den almindelige taiwanske offentlighed var for fred, stabilitet og ‘et godt liv’, og at Beijing fortsat ville arbejde sammen med Taiwans befolkning for at fremme fredelige relationer og modarbejde Taiwans uafhængighed og udenlandsk indblanding.”
Det britiske nyhedsbureau citerede KMT’s formand, Eric Chu, om sejren: “‘Vi vil insistere på at forsvare Republikken Kina og beskytte demokrati og frihed’, sagde han til journalisterne og brugte Taiwans officielle navn. ‘Vi vil også arbejde hårdt for at bevare den regionale fred’.”
Foto: WW, Pexels CCO