Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Uddrag fra Schiller Instituttets webcast med Helga Zepp-LaRouche

Uddrag fra Schiller Instituttets webcast med Helga Zepp-LaRouche
image_pdfimage_print

Den 25. november 2022
SCHLANGER: Jeg tror, at hvis folk ser på forløbet af diskussion og de forskellige præsentationer på Schiller Instituttets sidste konference, som du kan finde på Schiller Instituttets hjemmeside for den 22. november på https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/21/conference-stop-the-danger-of-nuclear-war-now/ , vil man kunne se, at denne proces er i færd med at udvikles. Det ser ud til, at vi med deltagelsen af nuværende og tidligere folkevalgte borgere fra Latinamerika, Mellemamerika og Europa nu faktisk er ved at etablere denne diskussion. Så jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad er det næste skridt i denne proces?

ZEPP-LAROUCHE: Hvis man ser på de tre konferencer, som vi havde – to i oktober og en i november – så bragte vi inden for fem uger denne organiseringsproces til blomstring. Jeg tror, at årsagen hertil afspejler, at der er flere og flere mennesker rundt om i verden, som er meget bange for muligheden for en tredje verdenskrig. Man kunne måske mene, at Latinamerika er langt væk fra Ukraine, men hele processen startede i virkeligheden med en diskussion mellem nogle parlamentarikere i Mexico, Peru, Bolivia og Ecuador, og den bredte sig hurtigt. I denne omgang deltog allerede to forhenværende ministre, den tidligere præsident i Guyana, en tidligere minister fra Argentina og Ecuador, og disse mennesker opfordrer på det kraftigste deres kolleger rundt om i verden, ledere af Den alliancefri Bevægelse, lovgivere og andre folkevalgte fra hele verden til at skabe en bevægelse af folkevalgte for at appellere og lægge pres på regeringerne med henblik på at stoppe denne vanvittige krigspolitik.

I denne sammenhæng er jeg også meget glad for, at vi oplevede en betydelig deltagelse fra Europa, især fra nogle mennesker, der har deltaget i disse demonstrationer, i særdeleshed fra det østlige Tyskland: håndværkere, borgmestre, fredsaktivister, der går på gaden, fordi de bestemt ikke ønsker at fungere som kanonføde for en vanvittig NATO-krig, som kun kan føre til ødelæggelse af alle. Så denne gang deltog også borgmestre fra Frankrig, som støttede et fredsinitiativ fra den tyske by Stralsund, som har tilbudt at være vært for fredsforhandlinger på byens landområde. Dette går tilbage til et initiativ fra byen i 1370, hvor de indledte en lignende fredsproces. Jeg synes virkelig, at det er meget, meget opmuntrende, og den grundlæggende idé er, at i et øjeblik, hvor der er fare for atomkrig, som kan føre til udslettelse af hele menneskeheden, gør det automatisk ethvert menneske på planeten til verdensborger. Vi har derfor kaldt dette en verdensbevægelse af verdensborgere: “Verdensborgere fra alle lande, foren jer!” var idéen.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*