“Behandl historie som videnskab – ikke ‘skæbnens sport’

25. juni 2023 (EIRNS) – “De, der ikke kan se skoven for bare træer, vil skabe en generation af småtræer.” Det er meget vigtigt, som de sidste 72 timers historie har vist, at man under disse hastigt skiftende omstændigheder “ikke bliver fanget under begivenhedernes niveau”, som Schiller Instituttets afdøde medstifter og tænker, Fred Wills, plejede at sige.

Flere “analytikere”, heriblandt Stephen Hall, den nuværende leder af CIA’s operationer i Rusland, udtalte sig i går forhåbningsfuldt og manisk om Vladimir Putins snarlige bortgang. “Efter min mening, hvis {siloviki} – de ledende efterretnings-, sikkerheds- og militærfolk – vurderer, at OK, det her er blevet for vanvittigt, så er Putin færdig.” Vi bør undgå tåbeligheder, og det samme gælder for Hall og andre af udenrigsministeriets dunkle eksistenser. Faktisk kan omstændighederne være præcis det modsatte af, hvad Hall har fremsagt, eller det kan forholde sig helt anderledes. Begivenhederne de sidste 72 timer kan ikke evalueres, som om de var en “holdsportsbegivenhed”. Enhver efterretningsvurdering, der for eksempel ikke tager højde for betydningen af “Fælleserklæringen fra Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina om de internationale relationer, der går ind i en ny æra” fra 4. februar 2022, i evalueringen af hvad der er sket i løbet af de sidste 72 timer, vil fejlvurdere det internationale terræn – ikke det “geopolitiske” terræn, men det idémæssige terræn, hvor disse udviklinger udspilles. (http://en.kremlin.ru/supplement/5770 )

Vi illustrerer det. I afsnit tre i dette dokument står der: “3: Parterne bekræfter deres stærke, gensidige støtte til beskyttelsen af deres kerneinteresser, statens suverænitet og territoriale integritet og modsætter sig indblanding fra eksterne kræfter i deres interne anliggender. Den russiske side bekræfter sin støtte til princippet om ét Kina, bekræfter at Taiwan er en umistelig del af Kina, og modsætter sig enhver form for uafhængighed af Taiwan. Rusland og Kina står imod forsøg fra eksterne kræfter på at underminere sikkerhed og stabilitet i deres fælles tilstødende regioner, har til hensigt at imødegå indblanding fra eksterne kræfter i suveræne landes interne anliggender under ethvert påskud, modsætter sig farverevolutioner og vil øge samarbejdet på de førnævnte områder….” Hvordan kan sådanne politiske overvejelser som disse indgå i det, der sker mellem Rusland og Kina i de næste dage og uger? Hvordan kan det påvirke andre nationer? Hvis man ikke tager højde for dette, er man i kategorien ” dilettant” i den aktuelle histories gryde. 

I en kort diskussion med Helga Zepp-LaRouche i går understregede hun, at “aktuelle begivenheder”, inklusive dem, der har udspillet sig i Rusland i de seneste 72 timer, blot er konturer, der udtrykker den verdensomvæltende karakter af den periode med turbulens og ustabilitet, som verden er trådt ind i. Hvordan kan sådanne politiske overvejelser som disse indgå i det, der sker mellem Rusland og Kina i de næste dage og uger? Hvordan kan det påvirke andre nationer? Hvis man ikke tager højde for dette, er man i kategorien ” dilettant” i den aktuelle histories gryde. 

Hvad angår dramatiske ændringer i den transatlantiske verden, kan et økonomisk sammenbrud i løbet af de næste dage eller uger midt i det vanvittige forsøg på at destabilisere Rusland have betydelige konsekvenser. Kunne det provokere Anglosfæren til at starte eller eskalere til en atomkrig? Hvis en ny epidemi, måske endnu mere skadelig end den i 2020-2022, skulle opstå i en af de mange nationer, der er ved at blive destabiliseret verden over, er vi så i en bedre eller værre tilstand til at konfrontere den, end vi var for tre år siden? 

Menneskeheden hænger i sandhed i en tynd tråd, og den tråd udgøres af samarbejde mellem hele menneskeheden for at fremme vores allesammens og efterkommernes generelle velfærd. Det er substansen i Zepp-LaRouches Ti principper for en ny international Sikkerheds- og Udviklingsarkitektur, og de adskillige efterfølgende initiativer der er taget i løbet af det seneste år, afledt af dette forslag. Det seneste af disse initiativer, International Peace Coalition, lancerer nu en seks uger lang mobilisering i kølvandet på Schiller Instituttets succesfulde kampagne for at få den amerikanske præsident John F. Kennedys “fredstale” fra American University udbredt og diskuteret. Hans nevø, Robert F. Kennedy, Jr., modsatte sig i sidste uge i New Hampshire den nuværende amerikanske politik i Ukraine med henvisning til netop denne tale, som han kaldte “den vigtigste tale, min onkel nogensinde har holdt.”

I “History As Science: America 2000”, der blev skrevet i fængslet i 1993, sagde Lyndon LaRouche: “De politiske passatvinde har blæst i den forkerte retning alt for længe. De blæser stærkere end på noget andet tidspunkt siden udbruddet af den sidste store krig i Europa. Kan sådanne genstridige tendenser ændres så sent undervejs? Det er derfor, vi har grund til at frygte; det er kilden til vores fare.

“Hvad er mulighederne for at skabe en så tidlig og hurtig omvending af årtier gamle tendenser i den offentlige mening? Det spørgsmål, stillet på denne måde, bør lede os hen til et emne, der bedst kan beskrives som historievidenskab. Det hedenske Rom rådnede op i moralsk selvudslettelse, da sportsarenaens fans blev regeringens politiske partier, ligesom den sterile fanatisme i tv-transmitteret massesport fordærver den politiske moral i USA’s offentlige mening i dag. Sådanne særlige, kulturelt afgørende faktorer er blandt de ledende emner i nutidens påtrængende, nødvendige, anvendte historievidenskab.” 

De, der er inspireret af LaRouche til at blive involveret i at ændre historien som led i deres virke, forstår, at tragedie ikke er det uundgåelige resultat af uforudsigelige omstændigheder, men den manglende evne til modigt at se indad og opdage den “indsigt”, der er nødvendig for at ændre det, der tilsyneladende var uundgåeligt, for at løse det, som tilsyneladende var uundgåeligt, for at løse det, der tilsyneladende var uløseligt. “Vores problemer er skabt af mennesker – derfor kan de løses af mennesker. Og mennesket kan være lige så storsindet, som det ønsker. Intet problem i menneskets skæbne ligger uden for menneskets rækkevidde”. Videnskaben om menneskets varige overlevelse kræver nu, at disse ord fra præsident Kennedys tale på American University bliver udgangspunktet for et valg om ikke at være tragisk, men i stedet at udvikle den indsigt og det mod, der kræves for at forudsige og skabe fremtiden.

Foto: Felix Mittermeier, Pexels, CCO