Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Danmark og Holland er de første til at sende F-16-fly til Ukraine, bliver Sverige næste?

Danmark og Holland er de første til at sende F-16-fly til Ukraine, bliver Sverige næste?
image_pdfimage_print

KØBENHAVN, 20. august 2023 (EIRNS) – Efter at den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i går gav grønt lys til, at Holland og Danmark kunne sende de amerikansk producerede F-16 kampfly til Ukraine, blev de to lande i dag de første til at meddele, at de rent faktisk vil sende F16 til Ukraine. Præsident Zelenskyj besøgte begge lande i dag for at diskutere detaljerne og takke regeringerne. Holland vil sende 42 fly, og Danmark 19. Danmarks 19 fly vil blive sendt på en tidslinje, der passer med, at Danmarks F-16-fly bliver erstattet af F-35-fly fra slutningen af dette år.

På pressekonferencen i Danmark blev Zelenskyj spurgt, om der var en betingelse om, at flyene ikke skulle bruges til angreb inde i Rusland. Han sagde, at det ikke blev diskuteret, men den danske forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen fortalte efterfølgende pressen, at der var en betingelse, som med andre udstyrsleverancer fra Danmark, at flyene udelukkende ville blive brugt defensivt i Ukraine og ikke inde i Rusland.

Mens den danske statsminister Mette Frederiksen på den fælles pressekonference med Zelenskyj udtalte, at alle danskere bakker op om denne beslutning, er det ikke tilfældet. Schiller Instituttet i Danmark mener, at det udgør en farlig optrapning på vejen mod en atomkrig, hvis kursen ikke ændres.

Zelenskyj var også i Stockholm i går for at bede om svensk byggede Saab Gripen jagerfly. Men hvis Sverige skulle gå videre og tilbyde Gripen til Kiev-regimet, rapporterede TASS, ville det også involvere USA, da de indeholder amerikansk fremstillede komponenter, sagde Andrej Sibiga, en souschef på den ukrainske præsidents kontor,. På spørgsmålet om hvorvidt der skal søges tilladelse fra USA før en eventuel overførsel af gripen-fly til Ukraine, svarede Sibiga: “Det forekommer mig, at det er nødvendigt. Selv i fly som Gripen er der visse komponenter, der kræver samtykke fra andre allierede. Det er altid en proces, og vi er faktisk midt i denne proces.” Gripens motor er for eksempel en licensbygget version af General Electric F404-motoren, som bruges i ældre modeller af F-18 jetjagere.”

Foto: Hilmi Işılak, Pexels CCO

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*