Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Opbygning af to modsatrettede “blokke” vil blot føre til krig

Opbygning af to modsatrettede “blokke” vil blot føre til krig
image_pdfimage_print

Ikke korrekturlæst.

13. august 2023 (EIRNS) – Verden er vidne til to diametralt modsatrettede tilgange til at forberede menneskehedens næste æra. Det fejlslagne koloniale og neokoloniale system forsøger febrilsk at bevare den “unipolære verden” under USA’s og Storbritanniens lederskab ved at fremprovokere krige, overalt hvor det er muligt, mens BRIKS-landene og det overvældende flertal af nationer i det “Globale Syd” forbereder sig på at gøre en ende på kolonialismen én gang for alle og samtidig opbygge en ny æra med samarbejde inden for videnskabelig og industriel udvikling for alle nationer

Med den ukrainske “modoffensiv” nu alment anerkendt som havende været en kolossal og blodig fiasko, er Bidens svar
at klargøre yderligere 21 milliarder dollars i militært isenkram og økonomisk støtte til Ukraine for at holde slagtningen i gang for enhver pris. Zelenskyj har netop fyret alle sine rekrutteringsofficerer for at have kørt en massiv plan for at sælge falske medicinske fritagelser, til betalende kunder, selvfølgelig, for at undgå at blive indkaldt. Men blodsudgydelserne fortsætter.

Rusland er nu vendt tilbage til offensiven og nærmer sig en vigtig by i Kharkiv-regionen. I mellemtiden har Aleksandr Lukashenko, Hvideruslands præsident, taget skridt til at genoprette de diplomatiske forbindelser med Polen og insisteret på, at de er “naboer” og “slaviske medborgere” på trods af Polens trussel om at udstationere 10.000 soldater ved grænsen til Hviderusland.

En lignende fiasko for den imperiale krigsførelse finder sted i Afrika. Kuppet i Niger, som i hele Vesten beskrives som et beskidt militært angreb mod “demokratiet”, bliver i det meste af Afrika set som det, det i virkeligheden er – endnu et udtryk for den tiltagende afvisning af kolonimagterne og selve kolonialismen. Niger er det fjerde fransktalende land – Mali, Guinea, Burkina Faso og Niger – der har omstyrtet marionetregimer under NATO-magternes kontrol og beordret fjernelse af franske kolonitropper i deres lande. Selv udsendelsen af USA’s sværvægtere Tony Blinken og Victoria Nuland til Niger med trusler om militær aktion for at genoprette den afsatte regering, havde ingen effekt i forhold til at svække den anti-koloniale beslutsomhed. Forsøget på at tvinge ECOWAS (Economic Community of West African States) til at handle militært har (indtil videre) slået fejl, da både politiske og sociale grupper afviser krig.

Dette er ikke ideologisk, ikke “demokrati vs. autokrati”, som Joe Biden ynder at sige, men det er snarere udvikling og suverænitet kontra kolonialistisk dominans. Som en del af topmødet mellem Rusland og Afrika i Sankt Petersborg i sidste måned, hvor 49 afrikanske nationer var repræsenteret, blev der under en drøftelse med titlen ” Atomteknologier til udvikling af det afrikanske kontinent” enstemmigt vedtaget, at kontinentet har en bedre mulighed i atomenergi til at oplyse Afrika, og at kontinentet har brug for regionalt samarbejde for at fortsætte en ambitiøs reformation af deres forskellige energisektorer med atomenergi.

De afrikanske ledere mindes, at den russiske præsident Vladimir Putin på et BRIKS-møde i 2018 lovede, at Rusland ville “oplyse Afrika” ved at levere elektricitet, ikke fra olie og gas, men ved at hjælpe afrikanske lande med at bygge atomkraftværker.

Tilfældet Niger er eksemplarisk: Selv om landet er en af verdens førende leverandører af uran til atomkraftværker rundt om i verden, har mere end 80% af Nigers befolkning ingen elektricitet, og selvfølgelig heller ingen egne atomkraftværker!

Asien oplever også de to modsatte tilgange til skabelsen af et fremtidigt paradigme. Japan og Australien, begge med opbakning af Washington, lancerede i dag en ny “Aftale om gensidig adgang”, som oprindeligt blev underskrevet i januar 2022, for at styrke “afskrækkelsen” mod Kina, ifølge et dokument udgivet af det japanske forsvarsministerium.

USA gør også alt, hvad der står i deres magt, for at forstyrre sammenholdet mellem de 10 nationer i ASEAN (Association of Southeast Asia Nations) gennem deres vellykkede overtalelse af Filippinernes præsident Marcos Jr. til at tage en kamp med Kina om omstridte øer i Det Sydkinesiske Hav, mens Marcos også tillader USA at bygge fire nye amerikanske marinebaser på den nordlige kyst, over for Kina.

Men Kina imødegår ikke denne amerikanske militarisme med sin egen militarisme (på trods af den mediehypede påstand i Vesten om, at Kinas “aggression” i regionen er årsagen til USA’s anti-Kina-hysteri), men snarere gennem udvikling, gennem Bælte & Vej Initiativet. Udenrigsminister Wang Yi afsluttede i dag et firedages besøg i tre ASEAN-lande, Singapore, Thailand og Cambodja, hvor kinesiske investeringer i jernbaner, veje, havne og industriel udvikling var de primære emner af interesse sammen med diplomatiske bestræbelser på at nå frem til en “Code of Conduct” for at etablere fred og samarbejde i Det Sydkinesiske Hav.

De engang så mægtige kolonialistiske kræfter er nu i defensiven, da de vestlige økonomier er på vej ind i et begyndende industrielt forfald, mens BRIKS-landene vokser og bringer deres succeshistorie videre til landene i det Globale Syd. BRIKS-topmødet, der finder sted i Sydafrika fra den 22.-24. august, vil behandle tre afgørende emner:

  • Hvordan man skal håndtere de 23 nationer, der har ansøgt om at at blive medlem af gruppen
  • Etableringen af et finansielt system for verdenshandelen, der ikke er baseret på dollar
  • Industrialiseringen af Afrika.

Langt de fleste af verdens lande og befolkninger ser på BRIKS, ikke på City of London eller Wall Street, når det gælder deres fremtid.

På trods af dette lysende potentiale er de tidligere kolonimagters døende dinosaurer endnu ikke villige til at konfrontere sandheden om, at den 500 år lange ” koloniæra” ikke længere eksisterer. Nogle af de aldrende og sindsforvirrede ledere af disse fejlslagne stater vil hellere risikere en atomkrig og dens sandsynlige udslettelse af menneskeheden end at anerkende denne nye virkelighed.

At samle den fremvoksende Internationale Fredskoalition, som Helga Zepp-LaRoouche og Schiller Instituttet har lanceret sammen med den revolutionære strømning i det Globale Syd er det nødvendige grundlag for at forhindre en sådan tragedie og skabe en ny arkitektur for sikkerhed og udvikling for alle nationer.

Foto: CC0 Public Domain, Pxhere

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*