17. oktober 2023 (EIRNS) – Selvom beslutninger oftere retfærdiggøres med henvisning til fortidens nødvendigheder end med kravene fra det, der kommer, kan retfærdighed kun opnås med henvisning til fremtiden. Ansvar er lettere at tildele end at tage, men den nuværende skræmmende krise kræver, at vi tager ansvar for at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for verden.
Kontrasten mellem at se tilbage på fortiden og at se fremad mod fremtiden kommer tydeligt til udtryk i den aktuelle historie. Mens det tredje Bælte- & Vej-Forum for Internationalt Samarbejde skydes i gang i Beijing, slippes nye rædsler løs i det, der betegnes som Mellemøsten.
Hver time bringer nye hjerteskærende begivenheder i Israel-Palæstina. Grænseovergangen Rafah mellem Gaza og Egypten er blevet bombet, hvilket forhindrer konvojen af lastbiler fyldt med nødhjælp i at nå frem til de nødlidende. Al-Ahli Baptist Hospital i Gaza blev ødelagt og hundredvis af mennesker dræbt. [Hvem der er ansvarlig, er nu omstridt.]. “Dette er en kamp mellem lysets børn og mørkets børn, mellem menneskeheden og jungleloven,” lød det i et tweet fra Israels premierminister Netanyahu, som siden er blevet slettet.
CIA-veteranen Paul Pillar skriver om Israels ondskabsfulde reaktion på Hamas’ morderiske angreb: “Israel har nu indledt en voldelig offensiv mod Gaza-striben og dens indbyggere. … [D]et er for en stor dels vedkommende en rå hævnaktion. Det er en national katarsis midt i en atmosfære af intens sorg og vrede,” skriver han. Mens forargelsen over Hamas’ angreb er forståelig, “er det at være forstående ikke det samme som at være klog eller effektiv, hverken for Israel selv eller for regional fred og sikkerhed.”
Det var gennem krisestyring – at reagere på nutiden snarere end en plan for fremtiden – at USA blev ført ind i sin nedtur efter indsættelsen af George W. Bush-regeringen og 11. september. I januar 2001 advarede Lyndon LaRouche om “provokationer, som vil blive brugt til at skabe diktatoriske kræfter og følelser i krisestyringens navn.”
“Der vil blive udløst små krige i forskellige dele af verden,” sagde han, som den nye regering ville reagere på “med krisestyringsmetoder i form af provokationer. Det er, hvad man vil få…. I er nødt til at kontrollere denne proces nu, mens I stadig har magten til at gøre det.”
En strøm af diplomatisk aktivitet er i gang for at mane til ro i situationen. Lederne af Saudi-Arabien, Tyrkiet, Kina og Rusland har foretaget bemærkelsesværdige interventioner og rakt hånden ud til ledere i hele regionen. Rusland introducerede mandag den 16. oktober en humanitær resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som ikke vedtog den. Organisationen for Islamisk Samarbejde mødes onsdag den 18. oktober, og Egypten er vært for et fredstopmøde lørdag den 21. oktober i Cairo. Kina har opfordret til våbenhvile og en to-statsløsning. Xinhua giver denne rapport om udenrigsminister Wang Yis diskussion med USA’s udenrigsminister Antony Blinken: “Kina mener, at beskyttelse af ens egen sikkerhed ikke bør ske på bekostning af at skade uskyldige civile, at militære tiltag ikke fører til noget, og at gengældelse af vold med vold kun skaber onde cirkler,” sagde [Wang Yi]…. Den grundlæggende vej ud af det palæstinensiske spørgsmål ligger i at gennemføre to-statsløsningen og etablere en uafhængig palæstinensisk stat, så man kan realisere en fredelig sameksistens mellem Palæstina og Israel…. Uden forsoning mellem det arabiske og det israelske folk, vil der ikke være fred i Mellemøsten, bemærkede han.”
Bælte- og Vejforummet, der nu finder sted i Beijing, samler deltagere fra hele verden, herunder fra de mere end 140 nationer, der på den ene eller anden måde har deltaget i Kinas Bælte- og Vej-Initiativ. Kina står til at bidrage med en tredjedel af den globale økonomiske vækst i år.
Den kinesiske præsident Xi Jinping holdt tirsdag bilaterale møder med præsidenterne eller premierministrene fra en lang række lande: Indonesien, Kasakhstan, Ungarn, Chile, Serbien, Usbekistan, Etiopien og Papua Ny Guinea. Andre fornemme gæster, der var ankommet tirsdag aften, omfatter FN’s generalsekretær og præsidenter og premierministre fra Rusland, Argentina, Vietnam, Mongoliet, Mozambique, Pakistan, Thailand, Kenya, Cambodja, Laos, Sri Lanka og Republikken Congo.
Foto: cottonbro studio, Pexels CCO
