Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Meningen med humaniteten hænger i en tynd tråd

Meningen med humaniteten hænger i en tynd tråd
image_pdfimage_print

Ikke korrekturlæst

9. november 2023 (EIRNS) – Den 9. november brød demonstrationer ud over hele verden i en ny fase af protester, sit-ins og marcher mod det igangværende folkemord i Gaza. På trods af forsøgene på at skræmme, bagvaske og censurere dem, der taler ud, vokser modstanden mod denne politik, og den bliver stærkere. Den ikke-lineære proces kan ikke puttes tilbage i flasken.

Der er sandsynligvis massive forsøg på at bringe disse handlinger ned på et lavere niveau, til had og hævn, hvilket heldigvis ikke er lykkedes. I stedet er noget langt mere interessant og uventet ved at dukke op. De sidste 50 års kulturelle krigsførelse – med det formål at få amerikanere og europæere til at bekymre sig mere om deres Instagram-profiler og deres foretrukne former for utugt – har ikke været en succes. Som Lyndon LaRouche forudsagde, med henvisning til den store digter Percy B. Shelleys tidligere hypotese, bliver folk i perioder med store kriser pludselig konfronteret med, hvad der virkelig betyder noget, og kan aflægge deres gamle identiteter på et øjeblik.

Noget lignende kan siges om FN’s generalsekretær Antonio Guterres, som ikke er den, der rækker ud efter et højere princip, men som den 8. november kom med en indlysende og dybtgående pointe. Da han refererede til Israels tilsyneladende ligegyldighed med at skelne mellem palæstinensiske børn og Hamas-krigere, sagde han: “Hvis vi ikke foretager den skelnen, tror jeg, at det er menneskeheden selv, der vil miste sin mening.” Det er netop det spørgsmål, som verden står over for lige nu.

Selvom det måske ikke er på alle deltageres læber i de demonstrationer, der fejer hen over kloden, er det det altoverskyggende spørgsmål, som er usagt, og som sniger sig op for at klaske folk i baghovedet for dem, der har forsøgt at ignorere det. Der bliver leget alle mulige lege med ordet “våbenhvile” og “pauser”, som i virkeligheden bare er en racistisk undskyldning for at tro, at palæstinensiske liv kan undværes, selvom kun få vil indrømme det. Ikke desto mindre opstår der sprækker. Belgien har nu brudt ud af denne løgnagtige farce og overvejer nu at indføre sanktioner mod israelske “ekstremister”, som begår forbrydelser i Palæstina. I Frankrig er selv præsident Macron blevet påvirket, og den 9. november opfordrede han til en øjeblikkelig våbenhvile. Vil de europæiske nationer endelig bryde ud af deres trældom over for det døende og krigshungrende transatlantiske system?

Denne proces skal fremskyndes så hurtigt som muligt. De voksende krav om våbenhvile og en holdbar løsning på denne krise skal løftes af den internationale fredskoalitions (IPC) unikke bidrag. Det underliggende spørgsmål for fred er ikke at indstille kampene, men den positive intention om at skabe noget godt – noget menneskeligt. Kun en løsning, der er udformet på denne måde – til gavn for palæstinensere og israelere – vil fungere, og enhver tankegang om det modsatte vil ikke.

I sit ugentlige webcast fra den 8. november sagde Helga Zepp-LaRouche følgende:

“Jo mere konflikter som Ukraine og nu med Gaza fortsætter, jo mere styrkes min overbevisning om, at geopolitik er et af de største onder, som vi absolut må slippe af med, hvis vi skal overleve som menneskeart. For geopolitik er præcis den slags ting, der udløste to verdenskrige i det 20. århundrede, og hvis vi ikke overvinder det nu ved at gå i retning af et nyt paradigme, der sætter menneskehedens sag først, så vil vi sandsynligvis ikke slippe af med denne dødelige fare, som vi befinder os i.

“Og det eneste land, der har foreslået noget, der går i den retning, er faktisk Kina. Og Xi Jinping, som altid taler om ‘det fælles samfund for menneskehedens ene fremtid’ – og hvis du tænker over det, er det så indlysende: Vi sidder ombord på én båd! Der er et fælles samfund for én fremtid, for siden eksistensen af atomvåben og pandemier og internettet, og jeg kunne nævne en hel masse andre ting, som burde demonstrere for folk, at vi sidder i samme båd! Hvis vi får en atomkrig, vil det slå hele menneskeheden ihjel. Og hvis vi ikke tager os sammen, kommer det til at ske.

“Så vi må hellere tænke over, at vi er én menneskeart. Det synes jeg er meget, meget vigtigt.”
Så opbyg den internationale fredskoalition og skab en fremtid for menneskeheden.

FN’s menneskerettighedskommissær: Vi er faldet ud over en afgrund

9. november 2023 (EIRNS) – På en rundrejse i Vestasien i denne uge talte FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, til journalister uden for Egyptens Rafah-grænseovergang den 8. november. “Vi er faldet ud over en afgrund. Det kan ikke fortsætte,” advarede han. “Selv i forbindelse med en 56 år gammel besættelse er den nuværende situation den farligste i årtier for folk i Gaza, i Israel, på Vestbredden, men også regionalt,” sagde Türk.

På en usædvanlig stærk måde rettede kommissæren beskyldninger om krigsforbrydelser mod Israel. “Israels kollektive afstraffelse af civile palæstinensere udgør … en krigsforbrydelse, og det samme gør den ulovlige tvangsevakuering af civile,” udtalte han.

Han fortsatte: “Jeg er lige vendt tilbage fra Rafah-overgangen – den symbolske livline i den sidste måned for de 2,3 millioner mennesker i Gaza. Livlinen har været uretfærdigt, skandaløst tynd. I Rafah har jeg været vidne til porten til et levende mareridt – et mareridt, hvor folk er blevet kvalt under vedvarende bombardementer, har sørget over deres familier og kæmpet for vand, mad, elektricitet og brændstof.”

Türk understregede behovet for en våbenhvile på basis af “massiv” humanitær hjælp, frigivelse af gidsler og påbegyndelse af fredsforhandlinger med henblik på en varig løsning, der inkluderer eksistensen af en palæstinensisk stat. 

Belgien bryder tavsheden om israelske krigsforbrydelser

9. november 2023 (EIRNS) – I løbet af de sidste par dage er regeringsembedsmænd begyndt at bryde ud af det kvælertag af uenighed, der ligger over det transatlantiske område. Ifølge en rapport fra AFP sagde den belgiske premierminister Alexander De Croo den 9. november, at israelske “ekstremister” ikke burde have lov til at komme ind i landet eller EU. “Vores land skal sikre, at dem, der begår alvorlige forbrydelser, for eksempel dem, der begår vold på Vestbredden, kan forhindres i at komme ind i vores land og EU,” sagde De Croo til det belgiske parlament.

Premierministeren foreslog også, at man kunne indføre sanktioner mod sådanne personer, herunder “en minister, der opfordrer til brug af atomvåben mod en befolkning, der ikke kan gøre noget, og som allerede i dag lever under forfærdelige forhold.” Han henviste til den israelske kulturminister Amichai Eliyahu, som for nylig sagde, at brugen af en atombombe mod Gaza var “en mulighed”, der burde overvejes. (Den samme sanktion ville ganske rigtigt også gælde for den amerikanske senator Lindsey Graham).

Dagen før, den 8. november, havde den belgiske vicepremierminister Petra De Sutter opfordret til sanktioner mod Israel. Hun skrev på X: “Det er tid til sanktioner mod Israel. Regnen af bomber er umenneskelig. Mens der begås krigsforbrydelser i Gaza, ignorerer Israel internationale krav om en våbenhvile. Jeg opfordrer den føderale regering til at sanktionere Israel.”

De Sutter havde tidligere udsendt en pressemeddelelse, ifølge den hollandske hjemmeside Nieuwsblad, hvor hun opfordrede til at suspendere associeringsaftalen mellem EU og Israel. Derudover foreslog hun, at Belgien bevilger penge til Den Internationale Straffedomstol, så den kan efterforske krigsforbrydelser begået af Israel og Hamas. “Der skal være en undersøgelse af bombningen af hospitaler og flygtningelejre. Vi kan ikke vende det blinde øje til, mens børn bliver dræbt hver dag i Gaza,” står der i udtalelsen.

Tidligere på ugen, den 6. november, havde De Croo fortalt journalister, at det, Israel gør i Gaza, “ikke er proportionelt, det er gået for vidt”…. Hvis man bomber en hel flygtningelejr med det formål at eliminere en terrorist, synes jeg ikke, det er proportionelt,” sagde han.

Macron opfordrer til våbenhvile i Israel-Hamas-konflikten

9. november 2023 (EIRNS)- Den franske præsident Emmanuel Macron gik længere, end han tidligere har gjort, og opfordrede til våbenhvile i Gaza under en humanitær konference i Paris. “Vi er nødt til at arbejde hårdere for at beskytte civile. Vi har brug for en meget hurtig humanitær pause, og vi er nødt til at arbejde hen imod en våbenhvile,” sagde han i Elysée-palæet.

Andre statsoverhoveder og diplomater deltog i konferencen, som var tænkt som et arbejdstopmøde, hvor man skulle diskutere, hvordan man hurtigst muligt kunne få humanitær hjælp ind i kriseområdet. Politico rapporterer, at der var mange nuancer og uenigheder om brugen af ordet “våbenhvile”, og mange gentog den absurde fortælling om, at dette kun vil gavne Hamas.

En af dem, der sluttede sig til Macrons opfordring til en våbenhvile, var Irlands premierminister Leo Varadkar, som sagde, at “den absolutte prioritet er en våbenhvile, som alle parter kan overholde.”

En rapport i The Guardian hævder, at der også er forhandlinger i gang mellem Israel og Hamas, formidlet af Qatar, om frigivelse af gidsler og en våbenhvile, der varer mellem en og tre dage. Der er også rapporter om, at Egypten er tæt på at forhandle en “humanitær våbenhvile” på plads, som vil involvere en udveksling af israelske fanger og palæstinensiske fanger, ifølge velinformerede kilder, som talte med tv-kanalen Al Qahera News den 8. november, rapporterede Al Ahram.

The Guardian afslørede også, at Israels premierminister Netanyahu tidligere i oktober havde afvist et tilbud fra Hamas om en fem dages våbenhvile til gengæld for et større antal gidsler. Avisen citerer tre kilder med kendskab til forhandlingerne, som siger, at den oprindelige aftale involverede frigivelse af dusinvis af gidsler, inklusive gidsler fra udenlandske nationer, men at Israel afviste det og demonstrerede sin afvisning med lanceringen af sin landoffensiv.

Foto: Creative Commons

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*