Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Døende tricks i et døende system – tilfældet Tyskland

Døende tricks i et døende system – tilfældet Tyskland
image_pdfimage_print

Ikke korrekturlæst

22. januar 2024 (EIRNS) – “Vi befinder os i en periode med tektoniske forandringer, og når man er i en periode, hvor et system kollapser og et nyt opstår, fungerer reglerne i den såkaldte ‘regelbaserede orden’ på en eller anden måde ikke længere. Metoden til at manipulere befolkningen er hurtigt ved at nå det punkt, som Lincoln talte om, at man ikke kan narre alle mennesker hele tiden, og dette er et af de øjeblikke, der går i opfyldelse.”

Sådan indledte Helga Zepp-LaRouche en diskussion med samarbejdspartnere mandag den 22. januar med henvisning til den utroligt tumultariske situation, verden befinder sig i i dag, og sindssygen hos dem, der forsøger at standse historiens gang. En central rolle i dette spiller situationen i Europa, hvor landsdækkende landmandsdemonstrationer har skyllet ind over Tyskland og Europa som helhed, og hvor der nu gøres en indsats for at ændre emnet til “alt andet end” virkeligheden.

En konstrueret protestbevægelse er nu brudt ud over hele Tyskland, hvor hundredtusinder af mennesker er mødt op for at protestere mod truslen om “fascisme” og en formodet højreorienteret magtovertagelse – den samme fortælling, som for nylig er blevet brugt mod landmændenes og producenternes helt berettigede protester. Sporene efter denne ildelugtende operation fører tilbage til nogle af de værste oligarkiske netværk og regeringsoperationer i verden, og det er et klart forsøg på at standse den bølge af protester mod den døds- og sammenbrudspolitik, som er ved at gribe de vestlige lande.

På trods af det fortsætter bølgen af bondeprotester med at skylle hen over Europa, og i løbet af de sidste par dage har der været demonstrationer i Østrig, Italien og Frankrig, og der er snart flere på vej i Spanien og Holland. I alle tilfælde har landmændene reel folkelig opbakning, da de bidrager til den reelle velfærd for alle borgere i deres lande, og de kræver, at de får lov til at fortsætte med at gøre det. På trods af beskidte operationer imod det, er det ikke noget, der vil blive fejet ind under gulvtæppet.

I samme kategori er briternes forsøg på at afskærme amerikansk politik fra en uundgåelig krig med Iran, som en artikel den 21. januar i City of Londons berygtede talerør The Economist forsøger at gøre. Biden-administrationen står over for et uløseligt dilemma i regionen, skriver de: “Hvis man ikke gør noget, ser USA svag ud; hvis man gør gengæld, risikerer præsidenten en ny krig i et valgår.” The Economist insisterer især på, at det er “et problem uden en løsning,” og ignorerer fuldstændig det faktum, at der foregår et folkemord i Gaza, som øger de regionale spændinger (og som helt sikkert kunne stoppes), eller det faktum, at to tidligere fjender – Iran og Saudi-Arabien – sidste år underskrev en aftale med Kina om en genstart af forbindelserne under Kinas anderledes diplomatiske tilgang. Fredelige relationer på niveau med et win-win-paradigme er ikke en mulighed for briterne, som kun insisterer på, at “administrationen i sidste ende ikke vil have andet valg end at slå til mod IRGC,” Irans Revolutionsgarden.

Samtidig befinder verden sig fortsat i en enormt farlig periode som følge af det overbelastede, bankerotte og kollapsende vestlige system. Den amerikanske centralbank har udlånt større og større mængder penge for at holde det finansielle system oven vande midt i de voksende tegn på en likviditetskrise. Og derivatmarkedet – langt den største sektor af højt gearede finansielle aktiver – vokser nu hurtigt efter at have været næsten stagnerende i et årti, hvilket skaber en større og større boble, som til sidst vil springe.

Føj til denne fare den voksende konflikt i Sydvestasien som følge af massemordet i Gaza, og forsøgene på at omdanne Europa og NATO til krigsøkonomier, der er positioneret til en langsigtet konfrontation med Rusland, og krisen bliver tydelig. Hver af disse konflikter kunne hurtigt bringes til ophør, hvis det ikke var for den angloamerikanske maskines hybris og imperiale ambitioner, som insisterer på at påtvinge resten af verden deres “værdier”, selv hvis det betyder, at man rasler med atomsablen i processen.

Men som situationen i Tyskland og Europa viser, bliver det stadig sværere at skjule systemets fiasko, og de gamle tricks virker ikke så godt længere – heller ikke i NATO-land selv. Udfordringen er at få folk til at forstå sammenhængen mellem sammenbruddet og fremkomsten af et nyt system, som i stigende grad tager form rundt om i verden, og som BRIKS og det Globale Syd står i spidsen for. Bemærkningerne fra en række ledere ved sidste uges topmøde i den alliancefri bevægelse illustrerer det tydeligt og viser det ændrede miljø, der eksisterer. Der er en reel mulighed for at skabe en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til alles interesser – både de udviklede landes og udviklingslandenes.

Da Helga Zepp-LaRouche opsummerede denne situation under sin diskussion i dag, sagde hun:

“Så der er en masse bevægelse, og det er stadig absolut sandt, at den eneste fredelige vej ud af denne krise er at stoppe geopolitik; at anerkende den kendsgerning, at Rusland og Kina ikke er fjenden; og at vi har en fælles interesse – en fælles menneskehed – i at løse verdenssult, verdenssundhed, rent vand og mange andre ting, herunder fælles rummissioner, fælles udvikling af termonuklear fusion, en fælles kamp mod sygdomme, der endnu ikke er opdaget, og mange sådanne ting. Og vi burde virkelig tage springet til at tænke som den ene menneskehed og stoppe med disse barnlige ting.

“Fordi NATO i mellemtiden har opfordret til krigsberedskab for alle…. De forbereder virkelig befolkningen på krig …. Så vi er nødt til at flytte folk væk fra det og flytte dem ind i et nyt paradigme.”

Foto: EIRNS/Martin Kaiser

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*