(EIRNS) – 11. januar 2024
Sydafrikas sønderlemmende præsentation ved Den Internationale Domstol gennem timevis af præsentationer, der på kraftfuld vis dokumenterede staten Israels overtrædelser af folkedrabskonventionen, kræver et svar både fra domstolen og fra verden. Det er en historisk dag, som markerer et paradigmeskifte i verden. En nation fra det Globale Syd har krævet anvendelse af principper, som den anglo-amerikanske NATO-blok italesætter, men ikke overholder.
Den Sydafrikanske Republiks præsentation blev indledt med udtalelser om “den igangværende Nakba” mod det palæstinensiske folk, den “apartheid”, de lider under, og behovet for at anerkende, at “intet angreb, uanset hvor alvorligt det er, kan retfærdiggøre denne vold.” Det juridiske argument i seks dele beskrev i detaljer de handlinger, der er foretaget i strid med afsnit 2a, b, c og d i folkedrabskonventionen, gennem direkte drab, gennem tilbageholdelse af de vigtigste levnedsmidler for at få befolkningen til at gå til grunde, gennem ødelæggelse af sundhedsvæsenet og ved at gøre det umuligt for kvinder at føde sikkert. Af alle de katastrofalt sultne mennesker i verden befinder fire ud af fem sig i det lille Gaza! Advokaterne behandlede spørgsmålet om hensigt og citerede udførligt fra regeringsembedsmænd, der opfordrede til kollektiv afstraffelse og udbredt ødelæggelse, og de deraf følgende udtalelser fra soldater, der afspejlede deres regerings synspunkter. Behovet for hurtig handling fra domstolens side kræver, at man indfører midlertidige foranstaltninger mod staten Israel og kræver, at den indstiller sin invasion og stopper sine handlinger, der forhindrer liv.
ICJ’s status og værdien af selve retsstatsprincippet står på spil, hævder Sydafrika. Hvis loven ikke gælder ensartet, er det så virkelig en lov? Eller giver magt ret?
Hvis domstolen dømmer til fordel for Sydafrikas ansøgning, vil det være en stor sejr for landet, og for dem der officielt har støttet ansøgningen – herunder Pakistan, Bangladesh, Malaysia, Maldiverne, Namibia, Bolivia, Tyrkiet, Nicaragua og adskillige FN-menneskerettighedseksperter – et klart eksempel på en international institution, der indtager en stærk holdning over for den angloamerikanske politiks overherredømme.
Men retfærdighed er ikke bare at stoppe angrebet. Retfærdighed er ikke fravær af krig. Hvilken bekræftelse af retfærdighed vil fremtiden bringe?
Fred er ikke en tilbagevenden til 6. oktober! Før Hamas’ invasion den 7. oktober levede hele den region, der populært betegnes som Mellemøsten, i en forfærdelig virkelighed, som en kedel af konflikt, der bevidst blev opretholdt med geopolitiske formål for øje, en uholdbar og uretfærdig spænding.
Løsningen kræver anerkendelse af en palæstinensisk stat i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 242, som blev enstemmigt vedtaget af Sikkerhedsrådet i 1967. Dette er det første skridt mod en langsigtet løsning, såsom to-statsløsningen, der støttes af Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche.
Men den fulde løsning er ikke lokal, ikke regional, men international. Kina har foreslået en international fredskonference for at udvikle en varig vision for at realisere palæstinensisk-israelsk og arabisk-israelsk fred.
Og en sådan fred er udelukkende mulig gennem en fremtidsorienteret udvikling – herunder Oase-planen for regional udvikling – alt sammen muliggjort gennem et nyt paradigme for strategisk og økonomisk tænkning.
Sydafrikas handling ved ICJ peger i retning af dette nye paradigme.
(USA’s og Storbritanniens angreb på houthierne – der behandler deres involvering i skibsfarten i Det Røde Hav som noget, der kan adskilles fra løsningen af Israel-Palæstina-situationen – er en afspejling af det gamle paradigme).
Og i en tilsyneladende ikke-relateret, men sammenfaldende udvikling, har de ugelange protester, som titusindvis af landmænd i Tyskland har gennemført for at afvise deres seneste regeringers totale krig og angiveligt “grønne” politik, forbløffet eliterne i ikke bare denne nation, men i hele den transatlantiske verden.
For pludselig at indføre positive, holdbare og virkelig menneskelige helhedsløsninger må de principper, der ligger til grund for disse løsninger, være kendt, formidlet og anvendt, for vellykket handling, og der skal ageres nu. Zepp-LaRouches ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur er begyndelsen.
Foto: International Court of Justice hearing. Credit ICJ