Den 26 februar. Verden er på vej ind i den farligste periode i moderne historie, og alle sejl sættes til for at forhindre, at et skifte finder sted. Der er nedtælling til verdenskrig, og flere mennesker må få øjnene op for faren og få en fornemmelse af, hvordan den kan løses.
Den ukrainske konflikt er et bevis på, at ideologerne i Washington og London, på trods af den åbenlyse kendsgerning at krigen ikke kan vindes militært, nægter at lade det stoppe dem og i stedet fortsætter med at insistere på Ruslands totale “nederlag”. En artikel i New York Times fra den 25. februar illustrerer, hvordan der faktisk har været en ti år lang “skyggekrig på højtryk” mellem USA og Rusland, hvor CIA har etableret dybe netværk i Ukraine, som har hjulpet med alt fra snigmord til træning af landets nuværende efterretningschef.
Et ukrainsk parlamentsmedlem har nu gentaget en opfordring til at bringe atomvåben tilbage til Ukraine – en udmelding, som ikke bare skal ses som en udtalelse fra en enkelt galning, men snarere som et udtryk for at denne form for vanvittig retorik bliver forstærket. På samme måde bekymrer Tysklands afstemning i Forbundsdagen den 22. februar om at sende “langtrækkende våbensystemer” til Ukraine med rette mange om faren for at bringe Tyskland, et NATO-land, direkte ind i krigen, hvis de leveres. Selvom deres “Taurus”-missiler ikke er blevet godkendt endnu, rykker det os stadig tættere på den snubletråd, som Rusland vil blive tvunget til at reagere på.
Nylige indrømmelser af den kommende fiasko i Ukraine-krigen, såsom udtalelser fra den tidligere Centcom-talsmand oberst Joe Buccino og Council on Foreign Relations højtstående medlem Charles Kupchan, er nyttige og kan hjælpe med at befri folk for nogle af deres vrangforestillinger. En anden anklage, der er ved at gå op i røg, er den der rettes mod Putin for dødsfaldet den 16. februar af Vestens yndling, Alexey Navalny. Ikke alene blev hans lig returneret til hans familie i rette tid, men Ukraines militære efterretningschef erklærede også, at “jeg må skuffe jer, men vi ved, at han døde af en blodprop.”
I en diskussion med medarbejdere i dag understregede Helga Zepp-LaRouche, at hvis man gør status over de vigtigste udviklinger i verden, ser dette år ud til at blive et meget ustabilt år. Brasiliens præsident Lula da Silva står i spidsen for G20, Ungarns præsident Viktor Orbán står i spidsen for EU, Rusland står i spidsen for BRIKS, og Trump vil sandsynligvis vinde det amerikanske valg. Så landskabet i verden vil med garanti være i forandring. Dertil kommer det skrøbelige finansielle system, som kan kollapse når som helst, planen om at indføre en ny reservevaluta, og BRIKS-landene, som fortsætter med at blive den dominerende dynamik i verden. Tilsammen står det klart, at hele verden kan bevæge sig i retning af et nyt økonomisk system – medmindre der selvfølgelig udløses en atomkrig for at forhindre det.
I betragtning af denne situation sagde Zepp-LaRouche følgende:
“Det eneste rationelle, som folk i USA og Europa kunne gøre, er at opgive denne gudsforladte geopolitiske sygdom, hvor man er nødt til at besejre en fjende for at vinde, at have et nulsumsspil. “Enten vinder du, eller også taber jeg. Det er en helt forkert opfattelse, og universet fungerer ikke på den måde, for universet er organiseret på en anti-entropisk måde, så hvis man fremmer nyskabelse og ansporer højere ordener af ting, er man i overensstemmelse med universets love. Derfor vil eksistensen af win-win-samarbejde på planeten være i overensstemmelse med universets love, mens insisteren på et entropisk tab-tab- eller nulsumsspil simpelthen ikke er i overensstemmelse med universets love. Vi er nødt til at bringe den politiske og økonomiske orden på planeten i overensstemmelse med universets love for at opnå en holdbar fred og en holdbar eksistens for den menneskelige civilisation.”
Dette ansvar hviler især på skuldrene af dem i USA, en nation, som i øjeblikket giver sin accept til et folkemord i Gaza. Som i tilfældet med piloten Aaron Bushnells selvafbrænding den 25. februar, ser selv de bedste og mest patriotiske unge mennesker i Amerika ingen muligheder for at stoppe den rædsel, der udføres i deres eget navn, selvom mange desperat ønsker og længes efter en. Det er derfor LaRouche-bevægelsens opgave, gennem Oase-planen for Sydvestasien, at genoprette USA’s menneskelighed og mission – en nation, hvis sande traditioner nødvendigvis må genoprettes nu.
Credit: Photo by the U.S. Bureau of Reclamation.
