Verdensmobilisering for våbenhvile i Gaza, LaRouches Oase-plan for udvikling og fred
Ikke korrekturlæst
Onsdag den 14. februar 2024
HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og leder af Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 14. februar 2024. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Du kan sende os dine spørgsmål og kommentarer til questions@schillerinstitute.org.
Helga, siden vi sidst talte sammen, er der sket to vigtige udviklinger, som former en global strategisk debat, selvom den debat bliver undertrykt i USA og Europa, men det er den umiddelbare trussel om en israelsk aggression, offensiv i Rafah; og så for det andet Tucker Carlsons interview med [den russiske præsident Vladimir Putin] (http://en.kremlin.ru/events/president/news/73411) Så lad os begynde med Gaza: Mens Netanyahu optrapper angrebet på Rafah, har Jason Ross fra LaRouche-organisationen produceret en dokumentarfilm om LaRouche-løsningen på trekvart århundredes krig mellem Israel og Palæstina, centreret om din afdøde mands strålende arbejde med [Oase-planen] (https://laroucheorganization.com/article/2024/02/10/oasis-plan-larouches-solution-middle-east). Lyndon LaRouches idé overskrider {realpolitik} og geopolitik og viser, at ægte varig fred kræver, at man handler ud fra dybe filosofiske principper, som dem du identificerede i dit vigtige notat om de [ti principper] (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/). Da vi netop har anerkendt Lyns arv på femårsdagen for hans død den 12. februar 2019, tror jeg, det ville være meget nyttigt for opbygningen af en ægte fredsbevægelse at høre fra dig, dine tanker om LaRouche-løsningen.
HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at situationen i Gaza, især i Rafah, har nået et punkt af helt utrolige dimensioner og en potentiel menneskelig katastrofe: IDF har allerede indledt nogle militære aktioner i Rafah, som har ført til, at et stort antal mennesker er blevet dræbt, men Damoklessværdet, at der vil komme en virkelig massiv intervention, hænger over verdens skæbne, og derfor mener jeg, at det er ekstremt vigtigt, at den sydafrikanske regering så sent som i går kom med endnu en intervention, hvor den anmodede [Den Internationale Domstol] (https://www.thepresidency.gov.za/south-africa-makes-urgent-request-international-court-justice-rafah-offensive) om at handle på grundlag af artikel 75(1), som indeholder bestemmelsen om, at der kræves yderligere foranstaltninger for at intervenere.
I næste uge, den 19.-26. februar, vil der under alle omstændigheder være en gennemgang af kravene fra Den Internationale Domstol, og de vil stille spørgsmål om, hvad Israel og andre nationer har gjort for at forhindre folkedrab. Og desværre er det modsatte sket: Der var ingen forebyggelse, men faktisk en optrapning. Så lad os se, hvad der sker nu, for så vidt jeg ved, hvis Den Internationale Domstol træffer en afgørelse baseret på denne nyere anmodning fra den sydafrikanske regering, går bolden tilbage til FN’s Sikkerhedsråd, og de er nødt til at gøre noget, og hvis det ikke virker, går den til FN’s Generalforsamling (jeg tror, det er rigtigt).
Det er en utrolig situation, og derfor er det bedste, vi kunne gøre, og vi kan gøre, ud over at mobilisere folk og bede om en øjeblikkelig våbenhvile og gøre folk opmærksomme på behovet, for mainstream-medierne i Tyskland og de fleste politikere, de er bare absolut – de lader som om, at intet af dette er sket, de taler stadig om “Israels ret til at forsvare sig selv” og udelader fuldstændig den foreløbige afgørelse fra Den Internationale Domstol og den forfærdelige situation i Gaza, hvor mere end 30.000 palæstinensere er blevet dræbt og mange flere såret og ligger under murbrokkerne, og hvem ved hvad ellers. Så der er en fuldstændig disproportionalitet, selv hvis man siger, at Israel har ret til at forsvare sig, så er det gået langt, langt ud over noget sådant. Men politikerne og mainstream-medierne ignorerer det! Og hvis folk ikke vidste, hvad der sker, kunne man meget vel lytte til tv og læse aviser uden nogensinde at finde ud af, hvad der sker! Jeg mener, det er det virkelig chokerende ved det.
Men det kommer ikke til at vare ved, for den sydafrikanske regerings modige handling, som overvåges af den Globale Majoritet af Verdens befolkning, det er drivkraften lige nu. Så det bedste, vi kunne gøre under omstændighederne, var at genaktivere Lyndon LaRouches forslag, som han fremsatte allerede i 1975, nemlig at den eneste måde, hvorpå man kan bringe fred til den sydvestasiatiske region, er ved at have en massiv økonomisk udvikling. Og i betragtning af, at dette er et ørkenområde, skal det hele starte med massive mængder af nyt ferskvand, hvilket kræver, at man bygger kanaler fra Middelhavet til Det Døde Hav og til Det Røde Hav, og derefter anvender afsaltning af dette saltvand til udvikling af landbrug, infrastruktur og industri, og gør hele regionen til en blomstrende have af landbrug, skovbrug og derfor skaber betingelser for massiv forbedring for alle mennesker i regionen.
Jeg vil virkelig opfordre alle jer, der er bekymrede, til at hjælpe os med at distribuere denne [Oasis Plan-video] (https://laroucheorganization.com/article/2024/02/10/oasis-plan-larouches-solution-middle-east). Det er en video på 14 minutter, og den er allerede ved at blive oversat til mange sprog, på tysk, spansk, italiensk, fransk, svensk og mange andre sprog, og hjælp os med at distribuere den. For jeg tror, at hvis vi så at sige oversvømmer zonen, hvor alle, der er bekymrede, i alle nabolandene i Sydvestasien, hvis de alle ville vide, at dette er vejen til at bygge bro over situationen og skabe en reel fredsorden; baseret på ideen, og dette er ikke en ny ide: Allerede i 1967 skrev pave Paul VI en encyklika, der blev kaldt [{Populorum Progressio}] (https://www.vatican.va/content/paul-vi/en/encyclicals/documents/hf_p-vi_enc_26031967_populorum.html), hvor han siger: “Det nye navn for fred er udvikling.” Og det er ideen om, at ingen varig fred er mulig, medmindre man har en økonomisk udvikling, der gør levevilkårene for alle så meget bedre, at de har et incitament til at stoppe fjendtlighederne og gå over til en æra med samarbejde.
Så tag et kig på denne video, som er meget veludført, og den giver dig en reel vision af, hvordan denne region kunne se ud på meget kort tid, hvis nogle donorlande ville springe til og sige: “Vi har brug for en omfattende udviklingsplan for hele Sydvestasien.” Og det er det eneste håb, jeg kan se, for at stoppe denne situation i at udvikle sig til en større regional konflikt, som endda kunne udvikle sig til en global atomkrig. Så der er al mulig grund til at gribe ind og hjælpe os med at sprede denne video så langt, du kan; få den til dit parlamentsmedlem, kongresmedlem, valgte embedsmænd, byråd, borgmester, og lad os skabe en reel bevægelse for udvikling baseret på ideen om, at “det nye navn for fred er udvikling.”
SCHLANGER: En støtte fra Sverige skrev om sin støtte til det nye sydafrikanske initiativ, og hvor vigtigt det er. Men så påpegede han også, at du har sagt, at USA kunne forhindre yderligere drab, hvis bare Biden ville skære ned på midlerne til Israel og kræve våbenhvile. Og han spørger: “Hvad skal der til for at få det til at ske?”
ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, det kræver meget mere handling end det, der allerede foregår massivt i USA. Der er flere fredsorganisationer, der kræver netop det. Det seneste eksempel er, at [Veterans For Peace] (https://www.antiwar.com/blog/2024/02/13/veterans-demand-termination-of-weapons-to-israel/) netop har sendt en officiel anmodning til generalinspektøren for det amerikanske udenrigsministerium om, at han skal undersøge ulovligheden af våbensendingerne til Israel, grundlæggende ved at bruge Haag-domstolens argumentation om, at det naturligvis er fuldstændig ulovligt at sende våben til noget, som domstolen har erklæret for sandsynligt folkemord. Og i betragtning af, at USA ikke kun har en stor jødisk befolkning, men også en stor arabisk og islamisk befolkning, kunne det, hvis mange organisationer begyndte at støtte initiativet fra Veterans For Peace og naturligvis Oase-planen, skabe et miljø, hvor Biden, som må være bekymret for, hvilken indflydelse alt dette har på valgkampen, kan blive tilskyndet til at stoppe.
SCHLANGER: Nu, hvor vi taler mere om Gaza-situationen, har vi fra Svetlana: “Hvordan ville det være muligt at undgå interventioner fra London og Washington, som i de sidste årtier bogstaveligt talt har dræbt alt håb om udvikling i hele Mellemøsten? Hvordan kan det gøres?”
ZEPP-LAROUCHE: Jo flere mennesker, der diskuterer det, jo bedre. Jeg har lige set, at Jeffrey Sachs har lavet en ny liste, hvor han kræver oprettelsen af en ny “kirkekomité” på 50-årsdagen for kirkekomitéen i 1975, som undersøgte CIA’s ulovlige aktiviteter. Og jeg tror, at den slags ting, fordi der må være en løsning på den lovløshed, vi er ved at kaste os ud i.
Så jeg tror, at flere mennesker også skaber en offentlig debat, som det næsten er blevet farligt at have i det nuværende Vesten – men at have en debat om, at alle politikkerne fra det neoliberale etablissement i den transatlantiske region har slået fuldstændig fejl og har haft et enormt tilbageslag! Og det skal der være en debat om. For eksempel: Opnåede de interventionistiske krige i Mellemøsten noget som helst? Øgede de USA’s eller briternes interesser? Nej, de kostede millioner af mennesker livet, men USA’s indflydelse i Sydvestasien – og briternes for den sags skyld – er faldet drastisk. Så det var ikke i USA’s interesse at gøre dette. På samme måde, opnåede sanktionsregimet mod Rusland, hvad det var sat i verden for at gøre? “Ruinerede” det Rusland, som Baerbock altid krævede? Nej, det gjorde det ikke – det ruinerer Tyskland, og det på en massiv måde. Men den russiske økonomi er den stærkeste økonomi i Europa lige nu, så det virkede heller ikke. Og jeg kunne spørge dig, om brugen af dollaren som våben opnåede det, den skulle, nemlig at bidrage til Ruslands ruin? Nej, det førte til en af-dollarisering, hvor mange lande nu handler i deres egen nationale valuta.
Så jeg tror, at jo flere mennesker, der begynder at rejse disse spørgsmål, fordi etablissementet indtil videre tydeligvis ikke har vist tegn på at være i stand til at reflektere over fiaskoen i sin egen politik. Jeg tror, det er én ting. Og den anden ting, som jeg synes er lige så vigtig, eller måske endnu vigtigere, er at diskutere alternativet: Diskutere mulighederne for, at det ville være så nemt – og jeg mener virkelig meget nemt – at rette op på situationen, hvis vi kunne få de vestlige lande til at samarbejde med landene i den globale majoritet. Der er et tektonisk skift i gang, som allerede finder sted, og det er irreversibelt. Det er bare det, at nogle af de vestlige etablissementer har været fuldstændig uvidende og ligeglade, fordi de tror, at de er så smukke og så gode, og at der aldrig kunne ske noget med deres arrogance. Men virkeligheden er, at verden allerede har bevæget sig i en helt anden retning: Vi har BRIKS, vi har BRIKS-Plus, vi har 22 lande fra det Globale Syd, der har ansøgt om at blive BRIKS-medlemmer, og yderligere 40 har udtrykt deres interesse for at blive det. Så der er allerede en tendens, hvor det globale flertal bevæger sig i retning af at skabe et nyt økonomisk system.
Og den eneste måde, jeg kan se, at vi kan undgå en katastrofe på, er, at vi får de europæiske lande og endda USA til at stoppe den geopolitiske konfrontation og i stedet sige, “vi er nødt til at samarbejde”. Og jeg tror, at vi skal diskutere det og den nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som vi har arbejdet på i næsten to år, for at udbrede den idé. Tag de [ti principper] (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/), som jeg foreslog som grundlag for diskussionen, og få en diskussion blandt journalister, blandt tænketanke, blandt universiteter, for jeg tror, vi virkelig er udfordret: Er vi den kreative art, der kan undgå sin egen selvdestruktion, eller er vi dømt til at være som lemminger, der løber hen til klippen og hopper ud over den? Det tror jeg ikke. Men det kræver, at en masse mennesker virkelig tager mod til sig og engagerer sig i debatten, arbejder sammen med Schiller Instituttet, og der er meget, vi kan gøre.
SCHLANGER: Helga, jeg har endnu et spørgsmål til dig om Bidens politik over for Israel, og jeg må sige, at vi har fået en masse spørgsmål specifikt om dette. Charles skriver: “Det virker indlysende, at Joe Biden forsøger at vinde en Oscar-pris ved at foregive at have problemer med Netanyahu over aggressionen mod palæstinenserne i Gaza. Men det ser ud til at være et forsøg på at købe tid, ligesom Angela Merkel gjorde med Minsk-aftalerne. Tror han, at det vil få oppositionens flammer til at brænde ud?”
ZEPP-LAROUCHE: Hvis han tror det, hvilket jeg naturligvis ikke ved, så er det helt sikkert en fejltagelse. For denne situation i Gaza, og i Rafah i særdeleshed, disse mennesker har ingen steder at gå hen! Når Baerbock nu igen går til Israel for at sige: “Åh, der må være en sikker korridor” – ja, korridor til hvor? Der er intet tilbage! Egypten har nægtet at lade palæstinenserne blive drevet ind i Sinai, fordi de ikke vil have endnu en tikkende bombe, og de har endda truet med, at de vil annullere fredstraktaten med Israel, hvis der er et forsøg på at skubbe folk ind i Sinai. Så der er ikke noget sted, disse mennesker kan tage hen. Og de sidder der, og jeg vil ikke engang forestille mig, hvor bange og desperate næsten 1,5 millioner mennesker er, som er ved at sulte ihjel. Og forfattere som Chris Hedges, som har vundet Pulitzer-prisen, og før ham Jean Ziegler, som var FN’s første særlige rapportør om retten til mad, de har beskrevet i detaljer, hvordan folk dør af sult, og det er den værste form for død, fordi organerne begynder at fortære sig selv, og alle funktioner forsvinder, den ene efter den anden, og det er simpelthen en absolut katastrofe. Men den katastrofe er, hvad palæstinenserne lider under i Rafah lige nu.
Så der er ingen måde, hvorpå du kan gøre det ugjort! Det eneste, du kan gøre for at afhjælpe det, er at gå i gang med Oase-planen med det samme: Afhold en omfattende fredskonference i Mellemøsten, gå efter en tostatsløsning, og sørg så for økonomisk udvikling. Og hvis alle naboerne og andre lande fra det såkaldte Globale Nord, kunne man virkelig begynde at forbedre situationen meget, meget hurtigt. Men det kræver en massiv mobilisering af en masse mennesker, inklusive dig.
SCHLANGER: Lad os nu skifte retning og se på situationen i Europa, og især i Tyskland. Jeg har fået flere e-mails, der udtrykker vrede over diskussionen fra tyske regeringsembedsmænd om behovet for yderligere 100 eller 300 milliarder euro i forsvarsbudgettet for at (citat) “afskrække Putin.” I en af disse e-mails står der: “Disse embedsmænd må ikke have hørt Putins svar til Tucker Carlson om Polen, hvor han stillede spørgsmålet, hvorfor vi skulle invadere Polen?”
En anden person spørger: “Hvem er målgruppen for de neokonservative på den kommende sikkerhedskonference i München, hvor de vil fremføre den samme militære opbygningslinje.”
Og så endnu et direkte spørgsmål: “Er tyskerne virkelig så dumme?”
ZEPP-LAROUCHE: Tja, desværre kan jeg kun sige, at nutidens tyskere ser ud til at have mistet evnen fra tidligere generationer, som trods alt producerede en masse tænkere, digtere, opfindere, filosoffer – Tyskland blev engang kaldt tænkernes, filosoffernes og digternes folk. Der er næsten intet tilbage af det, og jeg tror, at i hvert fald en stor del af befolkningen på en eller anden måde har mistet forstanden. Jeg kan ikke sige det på nogen anden måde. Det er naturligvis ikke alle, for på samme tid er der massedemonstrationer af landmænd, lastbilchauffører, bagere og håndværkere, som alle kæmper for deres eksistens.
Men jeg tror, at der lige nu er brudt en psykose ud i Tyskland, som er helt utrolig. For eksempel er der nu denne nye gimmick, og jeg kan kun kalde det en meget farlig gimmick, som er ideen om at opfordre til atomvåben i Europa, måske endda i Tyskland, efter at tidligere præsident Trump kom med en bemærkning, jeg tror i lørdags, den 10. februar, hvor han sagde, at hvis han var præsident, og et NATO-land ikke ville betale den fulde andel af sine betalinger på 2% til NATO, så ville han dybest set ikke bare ikke komme til forsvar for et land, men han ville dybest set opmuntre Putin til at gøre, hvad han vil, eller en eller anden formulering i den retning.
Det har skabt et ramaskrig, og nu opfordrer flere til at bygge og etablere atomvåben i Europa, heriblandt socialdemokraternes spidskandidat til EU-parlamentet Katarina Barley. Selv den øverste repræsentant for det militærindustrielle kompleks i Tyskland, FDP’s medlem af Forbundsdagen Marie-Agnes Strack-Zimmermann, siger, at det ikke giver nogen mening, fordi hun tilsyneladende har en lille smule viden om området, i modsætning til Barley, og siger, at det vil tage lang tid, fordi man ikke bare kan placere nogle atomvåben langs grænsen. Man er nødt til at udvikle industrien, færdighederne, det kræver træning og 10 år eller deromkring. Og så er der nogle mennesker, og jeg vil ikke nævne deres navne, fordi det er så latterligt, der siger: “Hvem skal så kontrollere atomknappen?” Måske skulle vi have en kuffert, der rejser fra den ene hovedstad til den anden, så der er en rotation af ansvaret for, hvem der trykker på knappen.
Folk, der taler om dette emne på en så useriøs måde, synes jeg skulle gå til en psykiater og få en seriøs diagnose på, om de har et problem. For vi befinder os allerede på randen af Tredje Verdenskrig: Vi har to kriser, den ene omkring Ukraine og den anden i Sydvestasien, som kan gå galt når som helst! Og jeg tror, at enhver, der under disse omstændigheder forsøger at presse Tyskland til at støtte oprustningen af Europa med atomvåben, først og fremmest har glemt historien: Ønsker du virkelig, at tyskerne skal have atomvåben? Jeg tror, at hele verden hellere må lade sin stemme høre, at selvom Tyskland har opført sig relativt OK i de sidste årtier, så tror jeg, at Tysklands naboer og hele Europa ville blive oprørte over tanken, med den skyld, vi helt sikkert har som en historisk byrde, med det, der skete under Anden Verdenskrig i særdeleshed. Og jeg ville ikke engang bebrejde dem for at gøre det.
For det andet har Tyskland underskrevet traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT) og om ikke-spredning af atomvåben, og det er en god ting! Atomvåben bør forbydes helt og holdent! At opgive atomnedrustning, som var en alvorlig sag, da det skete, er vanvittigt! Atomvåben, som kan føre til udslettelse af den menneskelige art, bør forbydes, og der er allerede mindst 50 lande, som har underskrevet en traktat, der forbyder atomvåben af en meget god grund. For hvis de nogensinde bliver brugt i noget omfang – og man behøver ikke at bruge dem alle; jeg tror, at hvis man bruger 10 % af dem, vil man få en atomvinter i 10 år, og det vil være enden på alt menneskeligt liv. Så de mennesker, der skubber på, i denne situation, mens de ikke har noget diplomatisk forslag, de har ingen vision om at afslutte krigen, de taler kun om “flere våben, flere våben”, hvorfor? Fordi det militærindustrielle kompleks har profitten. Og det skal bemærkes, at både Scholz og [De Grønnes økonomiminister Robert] Habeck lige nu er gået ud og har sagt, at de ønsker at gøre det tyske militærindustrielle kompleks konkurrencedygtigt i verden!
Det er virkelig forkerte ideer, og vi bør absolut modsætte os det og sige, at det, vi har brug for, ikke er en ny militarisering, men en diplomatisk løsning på alle problemerne. I en tid med atomvåben er krig ikke en mulighed, og det bør stå klart for alle. Og jeg tror, at behovet for at få en masse mennesker til at udtale sig om det er meget tydeligt.
SCHLANGER: Helga, vi har et svar på det, du nævnte tidligere, fra Harry Smith. Han sagde: “Bestemmelsen i FN’s Generalforsamling om at forene sig for fred giver med simpelt flertal den juridiske autoritet og pligt til at bruge militær intervention for at stoppe forbrydelser mod menneskeheden, hvis Sikkerhedsrådet svigter sin pligt.” Så jeg tror, han bekræfter, at du havde ret, da du sagde, at det ville gå til FN’s Generalforsamling.
Nu nævnte du Trumps udtalelse om NATO. Vi har et spørgsmål fra en amerikansk blogger, som spørger: Hvad mener du om den tidligere præsident Trumps kommentarer om NATO, at hvis NATO-landene ikke bruger flere penge på at forsvare sig, skal de ikke regne med USA’s støtte, hvis de bliver angrebet? Bloggeren skriver: “Selvom jeg er enig i hans foragt for NATO, blev jeg skuffet. Han sagde intet i udtalelsen om NATO’s provokationer mod Rusland.”
ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror ikke, at udtalelsen er særlig hjælpsom, for du så, hvad den udløste i form af virkelig vanvittige reaktioner. Problemet er, at der nu er folk, der taler om behovet for at have en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, der inkluderer Rusland og Ukraine. Og jeg synes, det er et godt første skridt i den rigtige retning, men jeg tror ikke, det er nok, for konflikten er ikke europæisk. Konflikten er global: Vi har et globalt NATO; vi har Kinas fremgang, som nogle mennesker betragter som den absolutte trussel mod deres position i verden; og hvis vi ikke kommer ud af denne geopolitiske tankegang, tror jeg, at Tredje Verdenskrig vil være uundgåelig i en ikke alt for fjern fremtid. Europæerne overvejer nu – selv Tyskland – at sende en flådekonvoj, at sende en hel gruppe skibe til Stillehavet, tydeligvis med det formål at konfrontere Kina. Og det går i den helt forkerte retning, og derfor er jeg helt overbevist om, at vi er nødt til at få en diskussion om, hvordan vi kommer ud af dilemmaet, som fornuftige mennesker, som repræsentanter for den eneste art, der er begavet med fornuft, kendt i hele universet indtil videre, skulle vi ikke være i stand til at overvinde noget, der truer vores egen udryddelse?
Jeg mener, at den måde, vi skal se på det på, er med Den Westfalske Fred som model. For på det tidspunkt blev 150 års religionskrig bragt til ophør, fordi alle deltagerne indså, at de ville forårsage deres egen udslettelse, hvis de fortsatte krigen, og der ville absolut ikke være nogen tilbage til at nyde sejren. Det er en motivation, der burde få os til at sætte os til forhandlingsbordet, og hvorfor ikke have en undersøgelseskommission eller repræsentanter for de forskellige lande – måske pensionerede diplomater, måske folk, der har en fornemmelse af vigtigheden af dette spørgsmål – og begynde at diskutere, hvordan man rent faktisk kan afhjælpe situationen.
I Den Westfalske Fred i Münster tog det fire år at løse alle territoriale og andre spørgsmål. Måske tager det et stykke tid, før man har afklaret alle disse detaljerede spørgsmål og så videre. Men hvis den overordnede hensigt er at etablere et højere niveau af fornuft, af fælles udvikling, af – vi skrev allerede dette forslag i 2014, [“How the New Silk Road Became the World Land-Bridge”] (https://chinese.larouchepub.com/en/world-landbridge-en/), som er det detaljerede forslag til, hvordan man udvikler alle kontinenter gennem infrastruktur, hvordan man forbinder dem alle gennem tunneller og broer, og hvordan man bruger ideen om fælles økonomisk udvikling af hele verden som grundlag for fred. Hvis man starter med den hensigt, at man ønsker at finde en løsning, der er til gavn for {alle}, uden undtagelse, og så kan man begynde at diskutere detaljerne – sikkerhedsinteresserne for den ene og den anden – og man finder frem til en omfattende plan. Jeg er helt sikker på, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at nogle modige mennesker træder frem, f.eks. pensionerede diplomater, der har erfaring med, hvordan man fører sådanne diskussioner, og så tror jeg, at vi kan finde en løsning. Så vær venlig at se på Oase-planen som en del, som en integreret del af dette Verdenslandbro-forslag, og så har du vejen til, hvordan du skal tænke på det.
SCHLANGER: Den anden ting er, at folk bør downloade dine [Ti principper] (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/), som er et eksempel på, hvordan dette fungerer som et reelt princip for statskunst. Det er tilgængeligt på Schiller Instituttets hjemmeside.
Helga, jeg har et sidste spørgsmål til dig fra Jeremiah, som spørger: “Kan vi ikke bare afsløre krigsmagerne som tilhængere af kolonialisme? Hvad skete der med den amerikanske forpligtelse til at fremme den almene velfærd?”
ZEPP-LAROUCHE: Tja, du besvarede selv dit spørgsmål: Vi bør afsløre dem. Der er nogle mennesker i USA fra Pax Christi og andre organisationer, som allerede laver aktioner, fredelige direkte civile aktioner, ikke-voldelige aktioner, mod “dødens købmænd”, det militær-industrielle kompleks; landmændene demonstrerer mod kartellerne. Og hvis man ser på de finansielle strukturer, finder man ud af, at det militær-industrielle kompleks, de finansielle institutioner, der kontrollerer Wall Street og City of London, og kartellerne, de er alle den samme ting! Så det, de tidligere kolonilande forsøger at slippe af med for altid, nemlig de strukturer, der forhindrede dem i at blive udviklede, hvilket i høj grad er de internationale finansinstitutioner, kartellerne og det militærindustrielle kompleks, er det samme fænomen. Det er ikke nationer; det er oligarkiske strukturer, som kun tillader profitmaksimering for nogle få, mens de gør det store, store flertal i verden fattigere og fattigere og fattigere, og det er den struktur, vi er nødt til at ændre.
SCHLANGER: Helga, vi har været igennem de fleste af de spørgsmål, jeg har. Der er et par stykker, som er meget længere, og måske kan vi besvare dem via e-mail. Men jeg vil gerne takke dig for at være med os i dag og for din klarhed og ånd, når du påtager dig dette. Og vi ses i næste uge.
ZEPP-LAROUCHE: Ja, og bliv aktiv sammen med os i mellemtiden.
