Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Fremprovokerer Putin atomkrig eller forsøger han at stoppe den

Fremprovokerer Putin atomkrig eller forsøger han at stoppe den
image_pdfimage_print

Den 9. juni 2024 

Vil du vide, hvad Vladimir Putin selv faktisk sagde om faren for atomkrig? Eller vil du lade de løgne, der kommer fra London og Washington – og som spredes vidt og bredt af de vestlige medier – fortsætte med at dominere og skubbe os alle et skridt nærmere en sådan tredje verdenskrig?

Det er på tide at sørge for, at alle ansvarlige medier i hele verden deltager i Schiller Instituttets hastepressekonference, »The Danger of Nuclear War Is Real, and Must Be Stopped«, i National Press Club i Washington, D.C. den 12. juni, med Scott Ritter, oberst Richard Black ( pensioneret), Ray McGovern og Helga Zepp-LaRouche.

I en omfattende 22 minutter lang udveksling med ordstyrer Sergej Karaganov på St. Petersburgs International Economic Forum (SPIEF) den 7. juni, afviste den russiske præsident Vladimir Putin gentagne gange forslaget fra nogle i Rusland om, at »frygten for atomvåben« er blevet alvorligt svækket, og at »vi er nødt til at være meget hårdere i optrapningen og være klar til at bruge dem.« I denne udveksling – som kan høres i Kremls engelske simultantolkning fra 2:52:54 til 3:14: 42, sagde Putin, at Ruslands skriftlige offentlige atomdoktrin klart angiver de meget begrænsede »undtagelsestilfælde«, hvor Rusland kunne bruge atomvåben, men at »jeg ikke tror, at et sådant tilfælde er kommet; der er ikke noget sådant behov;« at »Gud forbyde«, at det skulle komme til sådanne angreb; at han ikke tror, at USA vil affyre strategiske atomvåben, men hvis det sker, har Rusland et meget effektivt varslingssystem til at opdage missiler, ligesom USA, men at »Europa ikke har et udviklet system; de er mere eller mindre forsvarsløse i denne henseende (pga. manglende effektivt missil-varslingssystem);« og at »vi ikke engang er nødt til at overveje dette emne.

Henvendt til hele publikum sagde Putin med eftertryk: »Vær venlig, og jeg vil også endnu en gang bede alle om ikke at nævne sådanne ting i flæng« – hvilket fik et kraftigt bifald.

Den erfarne strategiske analytiker Karaganov, der betragtes som noget af en »høg« i Vesten på grund af sit gentagne forslag om, at Rusland skulle bekendtgøre udsigten til at igangsætte et taktisk atomart angreb på Europa, sagde derefter til Putin: »Jeg forstår udmærket og støtter din tøven, for det er et forfærdeligt valg, og et, der kun bør træffes som en sidste udvej. Men hvis de ved, at du ikke er klar til at træffe det valg, vil de i en uendelighed forsøge at bekæmpe og udmarve os.« 

Alle vores beslutninger skal være baseret på en analyse – en virkelig, objektiv analyse af situationen…. Vi har ikke brug for nogen atomvåben til den endelige sejr« i Ukraine.

Klart og tydeligt, ikke?

Men her er et udpluk af dækningen i den britiske og amerikanske presse.

Londons Daily Telegraph havde den 8. juni overskriften: »Europe Defenseless and Unprepared for Nuclear War, Warns Putin«, som insisterede på, at »den russiske leder og andre embedsmænd gentagne gange har rejst truslen om et atomart angreb, siden de sendte tropper ind i Ukraine i 2022.«

BBC var enig og rapporterede, at »lige siden Ruslands storstilede invasion af Ukraine har Moskva været involveret i atomar sabelraslen«, og at det er en udbredt opfattelse i Vesten, at Putin »bluffer«.

Newsweek uddybede som sædvanligt mantraet om, at »Putin bluffer«, i en artikel med omfattende citater fra den ekstremt høgeagtige tænketank Institute for the Study of War (ISW) – hvis objektivitet og hensigter kan bedømmes ud fra det faktum, at den efter sigende modtager sin væsentligste finansiering fra amerikanske forsvarsleverandører. ISW hævdede, at Putins bemærkninger på SPIEF yderligere bekræftede, at alle hans røde linjer er bluff.

»Putin sagde, at han ikke mener, at der er opstået et sådant ›usædvanligt‹ tilfælde, så ›der er ikke noget behov‹ for, at Rusland bruger atomvåben,« sagde ISW. »Putins udtalelse den 7. juni er en betydelig sproglig kovending i betragtning af, at Putin og andre embedsmænd i Kreml tidligere har truet med russisk brug af atomvåben, hvis vestlige stater tillader Ukraine at slå ind på russisk territorium med vestligt leverede våben,« sagde ISW. I betragtning af at sådanne handlinger ikke har resulteret i »en betydelig russisk reaktion«, sagde ISW, at »mange af Ruslands ›røde linjer‹ sandsynligvis er informationsoperationer, der er designet til at presse Vesten til selvafskrækkelse.«

Den indlysende konklusion, de foreslår: Vesten bør holde op med at »afskrække sig selv« og komme videre.

En langt bedre tilgang vil blive præsenteret på Schiller Instituttets kommende pressekonference den 12. juni i National Press Club.

Foto: Schiller Instituttet

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*