Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Nu med alle videoelinkene og talerlisten. Invitation til Schiller Instituttets gratis internationale online-konference den 7.-8. december 2024 eller senere:
“I Schillers og Beethovens Ånd – Alle Mennesker Bliver Brødre!” Klik her for paneler 2-4.

Nu med alle videoelinkene og talerlisten. Invitation til Schiller Instituttets gratis internationale online-konference den 7.-8. december 2024 eller senere:
“I Schillers og Beethovens Ånd – Alle Mennesker Bliver Brødre!” Klik her for paneler 2-4.
image_pdfimage_print

En lille video invitation til deling:

Panel 1: Øverst i dette indlæg.

Panel 2:

Panel 3:

Panel 4:
 

Her er linkene til konferencens fire paneler til deling:

Panel 1


Tilmeld dig venligst her for at modtage talerlisten og linkene direkte til din e-mail.

Konferencen sendes også live her på siden og vil være tilgængeligt senere.

Mere information: +45 53 57 00 51

Program:

Lørdag den 7. december (alle tidspunkter er dansk tid)

Panel 1 (kl. 15.00-18.00): »Den strategiske krise: Ny og sidste verdenskrig eller et nyt paradigme for hele menneskeheden?« Talere fra BRIKS-landene, USA og Europa

Panel 2 (19.00-22.00): »De store projekter til at overvinde migrantkrisen; de nye, produktive kvalitetskræfter i verdensøkonomien.« Talere fra BRIKS-landene, USA og Europa


Søndag den 8. december

Panel 3 (kl. kl. 15.00-18.00): »De videnskabelige drivkræfter i den fysiske økonomi i dag«

Panel 4 (19.00-22.00): »Skønheden i verdens kulturer: En dialog mellem civilisationer«

Der vil være simultantolkning på tysk, spansk og fransk (via Zoom). 

Foreløbigt program for Schiller Instituttets konference

Den 1. december 2024 (EIRNS) – Schiller Instituttets internationale konference, 7.-8. december 2024,

»I Schillers og Beethovens ånd: Alle mennesker bliver brødre!«

Fejring af Schiller Instituttets 40-års jubilæum

Lørdag den 7. december (alle tidspunkter er dansk tid)

Panel 1 (kl. 15.00-18.00): »Den strategiske krise: Ny og sidste verdenskrig eller et nyt paradigme for den ene menneskehed?«

Ordstyrer: Dennis Speed (USA), Schiller Instituttet: Velkomst og introduktion

  1. Hovedtaler: Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), grundlægger af Schiller Instituttet
  2. Dmitri Trenin (Rusland), professor og akademisk vejleder ved Instituttet for Verdens Militærøkonomi og Strategi på Higher School of Economics University (Moskva)
  3. H.E. Donald Ramotar (Guyana), tidligere præsident for Guyana
  4. H.E. Ján Čarnogurský (Slovakiet), tidligere premierminister i Slovakiet
  5. Prof. Zhang Weiwei (Kina), professor i internationale relationer ved Fudan Universitet, Kina
  6. Ambassadør Chas W. Freeman, Jr. (USA), tidligere amerikansk assisterende forsvarsminister for internationale sikkerhedsforhold, 1993-1994
  7. Scott Ritter (USA), tidligere FN-våbeninspektør i Irak
  8. Oberst (pensioneret) Larry Wilkerson (USA), tidligere stabschef for den amerikanske udenrigsminister
  9. Ambassadør Hossein Mousavian (Iran), tidligere iransk ambassadør til Tyskland

Spørgerunde

Panel 2 (19.00-22.00): »De store projekter for at overvinde migrantkrisen; de nye, produktive kvalitetskræfter; en ny retfærdig økonomisk verdensorden«

Ordstyrer: Stephan Ossenkopp (Tyskland), Schiller Instituttet: Velkomst og introduktion

  1. Hovedtaler: Dennis Small (USA), leder af afdelingen for Latinamerika, Schiller Instituttet
  2. Dr. Alexander K. Bobrov (Rusland), lektor ved Institut for Diplomati, MGIMO Universitet, Moskva
  3. H.E. Prof. Dr. Manuel Hassassian (Palæstina), palæstinensisk ambassadør i Danmark
  4. Chandra Muzaffar (Malaysia), grundlægger og præsident for den Internationale Bevægelse for en Retfærdig Verden (JUST)
  5. Michael Limburg (Tyskland), civilingeniør og næstformand i EIKE (European Institute for Climate and Energy)
  6. Prof. Glenn Diesen (Norge), professor og forfatter
  7. Dr. Bedabrata Pain (Indien), filminstruktør; tidligere seniorforsker ved NASA, kendt for “Deja vu, Where Past Meets the Future”
  8. Joe Maxwell (USA), medstifter af Farm Action, tidligere viceguvernør i Missouri
  9. Mike Callicrate (USA), ejer af Ranch Foods Direct og Callicrate Cattle Co.
  10. Robert Baker (USA), medlem af Schiller Instituttets Landbrugskommission

Spørgerunde

Søndag den 8. december (alle tidspunkter er amerikansk østtid)

Panel 3 (kl. 15.00-18.00): »De videnskabelige drivkræfter i den fysiske økonomi i dag«

Ordstyrer: Jason Ross (USA), videnskabelig rådgiver for Schiller Instituttet: Velkomst og introduktion

  1. Hovedtaler: Jacques Cheminade (Frankrig), tidligere præsidentkandidat, præsident for Solidarité et Progrès
  2. H.E. Naledi Pandor (Sydafrika), tidligere minister for internationale relationer og samarbejde, Sydafrika; “Hvordan bør Syd svare?”
  3. Theodore Postol (USA), professor emeritus i videnskab, teknologi og national sikkerhed ved Massachusetts Institute of Technology
  4. Michele Geraci (Italien), tidligere viceøkonomiminister
  5. Sergey Pulinets (Rusland), ledende forsker ved Rumforskningsinstituttet, det Russiske Videnskabsakademi, Moskva
  6. Jürgen Schöttle (Tyskland), civilingeniør, specialiseret i kraftværkskonstruktion
  7. Brian Harvey (Irland), rumhistoriker

Spørgerunde

Panel 4 (19.00-22.00): »Skønheden i verdens kulturer: En dialog mellem civilisationer«

Ordstyrer: Harley Schlanger: Velkomst og introduktion

  1. Hovedtaler: Diane Sare (USA), tidligere kandidat til det amerikanske senat fra New York, præsident for LaRouche-organisationen
  2. Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), grundlægger af Schiller Instituttet
  3. William Ferguson (USA), Schiller Instituttet
  4. Paul Gallagher (USA), Schiller Instituttet
  5. John Sigerson (USA), musikalsk leder, Schiller Instituttet
  6. Liliana Gorini (Italien), formand for Movisol, og Sebastiano Brusco (Italien), pianist
  7. Nader Majd (Iran/USA), musiker, Center for Persisk Kultur

Spørgerunde

Invitation:

»I Schillers og Beethovens ånd: Alle mennesker bliver brødre!«

af Helga Zepp-LaRouche – skrevet den 18. november 2024

Forlydender om den udgående præsident Biden-regerings beslutning om at tillade Ukraine at bruge amerikanske ballistiske ATACMS-missiler til angreb på russisk territorium, begyndende med Kursk-regionen, bringer verden tæt på at være ganske få dage væk fra en strategisk, ustoppelig optrapning. Da disse missiler, ligesom de tyske Taurus- og de britiske Storm Shadow-missiler, teknisk set ikke kan betjenes af ukrainerne, men skal have hjælp af specialister fra NATO-landene, betyder det, at vi i det øjeblik, de bliver indsat, befinder os i en regulær NATO-krig mod Rusland.

Det var netop som svar på sådanne optrapninger, herunder det kollektive vestens nationers indsættelse af stadig kraftigere våben i Ukraine, at den russiske præsident Putin i september 2024 bekendtgjorde foreslåede ændringer i Moskvas »atomdoktrin« for at inkludere den eventuelle ibrugtagning af atomvåben som svar på et angreb, der udgør en kritisk trussel mod Ruslands suverænitet, herunder angreb fra en ikke-atomstat, når den støttes af en atomstat. Putin forklarede denne ændring på følgende, meget præcise måde:

»Den opdaterede version af dokumentet [Basic Principles] skal betragte en aggression mod Rusland fra en hvilken som helst ikke-atomstat, men som involverer eller støttes af en hvilken som helst atomstat, som deres fælles angreb mod Den Russiske Føderation. …

»Vi vil overveje en sådan mulighed, så snart vi modtager pålidelige oplysninger om en massiv affyring af luft- og rumangrebsvåben og deres overskridelse af vores statsgrænse.«

Han tilføjede: »Jeg mener strategiske og taktiske fly, krydsermissiler, UAV’er, hypersoniske og andre fly. Vi forbeholder os retten til at bruge atomvåben i tilfælde af aggression … Inklusive det tilfælde, hvor fjenden ved hjælp af konventionelle våben skaber en kritisk trussel mod vores suverænitet.«

Den meget omtalte meddelelse om Biden-regeringens ATACMS-beslutning overskrider klart denne røde linje. Ikke desto mindre bliver vestlige politikere og såkaldte militæreksperter ved med at ignorere den russiske advarsel og fortsætter med vedvarende at tale om, at »Rusland bluffer«, »at besejre Rusland militært« osv. På en illusorisk måde ignorerer de det faktum, at Rusland i øjeblikket er den stærkeste atommagt og derfor ikke kan besejres på slagmarken. Det, der meget vel kan ske på kort sigt, er i stedet, at alt liv på planeten kan blive udslettet i en global atomkrig.

Vi har samtidig optrapningen af krisen i Sydvestasien. Den israelske militæraktion i Gaza, som Den Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol (ICC) har karakteriseret som et igangværende folkemord, har ført til en katastrofal sult, som truer 400.000 palæstinensere på livet. Det internationale samfund har stort set ikke gjort noget, mens det har set på. Libanon gennemlever nu en lignende skæbne. Hvis denne krig udvides til Iran og retter sig mod landets atomanlæg, vil den hurtigt tiltrække større magter. Så ville vi stå på tærsklen til en global atomkrig.

Den tidligere dominerende unipolære verden er smuldret, og bestræbelserne på at forhindre en multipolær verden i at etablere sig er nyttesløse. Det er hovedårsagen til den strategiske krise.

I oktober i år fandt det årlige topmøde i BRIKS sted i Kazan i Rusland med deltagelse af de 9 BRIKS-medlemmer og 13 nye partnerlande (samt yderligere gæster), der repræsenterer 4,7 milliarder mennesker eller 57 % af verdens befolkning. Disse lande er fast besluttet på at overvinde 500 års kolonialisme og etablere en ny retfærdig økonomisk verdensorden, nye udviklingsplatforme og et nyt kreditsystem og en ny handelsmekanisme for at ophøre med at være råvareeksporterende lande, udvikle hele værdikæden i deres egne lande og overvinde fattigdom og underudvikling for bestandigt.

Hvorfor jubler kræfterne i Vesten ikke over dette fantastiske perspektiv? Fordi Vesten oplever en dyb kulturel krise; Vesten er faret vild; og fordi det vestlige finanssystem arbejder under en dødbringende spekulationsboble på 2 billiarder dollars, som kræver globalt folkemord.

Hvis vi ikke overvinder geopolitikkens ondskab, som resulterede i to verdenskrige i det 20. århundrede, er der fare for, at verden deler sig i to separate blokke: et Globalt NATO på den ene side og en BRIKS-Plus Global Majoritet på den anden side. I så fald vil vi ikke kun stå over for økonomisk kaos, men også den umiddelbare fare for en global atomar ildkamp.

Den indlysende og nemme måde at overvinde faren for krig og konfrontation på er at overbevise landene i det kollektive Vesten – de europæiske nationer og tilmed USA – om at stoppe konfrontationen og indlede et samarbejde med denne voksende Globale Majoritet. Hvis Vesten ville gå sammen med BRIKS og hjælpe det Globale Syd med at industrialisere, kunne vi ikke kun stoppe den geopolitiske konkurrence, men vi kunne også begynde at overvinde migrantkrisen på den eneste menneskelige måde: nemlig ved at skabe forhold, hvor de mennesker, der nu er flygtninge, i stedet har et perspektiv om at blive involveret i opbygningen af deres egne hjemlande.

I stedet for at dømme millioner af mennesker til at gå på dødsmarcher gennem Sahara for derefter at drukne i massegrave i Middelhavet eller ende i flygtningelejre, som pave Frans har benævnt koncentrationslejre; eller til at krydse mange lande og møde sult, narkobander og terrorisme for derefter at blive skubbet tilbage ved den mexicansk-amerikanske grænse; må vi hjælpe dem med at industrialisere deres nationer.

Vi opfordrer FN eller BRIKS til at indlede en arbejdsdialog mellem BRIKS og landene i Vesten (eftersom G20 forsømmer denne påtrængende udfordring) og erklære deres hensigt om at skabe 1,5-2 milliarder nye produktive job i landene i det Globale Syd på kort sigt og at skabe i alt 3 milliarder nye produktive job inden 2050. En sådan udmelding efterfulgt af konkrete skridt til at sikre fuldstændig elektrificering af alle lande i Afrika, Asien og Latinamerika samt en øjeblikkelig start på realiseringen af banebrydende infrastruktur og andre udviklingsprojekter ville være et stærkt budskab om en æra af håb.

Bygningen af den største dybvandshavn i Latinamerika, Chancay-havnen i Peru, med udsigt til at bygge en bi-oceanisk jernbane, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet, er et sådant projekt. Ligeledes er bygningen af Grand Inga-dæmningen og Transaqua-projektet, som vil hjælpe med at overrisle og industrialisere flere lande i hjertet af Afrika, sådanne projekter.

For at overvinde faren for krig for altid er vi nødt til at etablere en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til interesserne i hvert eneste land på planeten. Dette bør ske i traditionen fra Den Westfalske Fred, som afsluttede 150 års religionskrige i Europa, fordi de stridende parter indså, at der ikke ville være nogen tilbage i live, hvis kampene fortsatte. Hvor meget mere er det ikke sandt i atomvåbnenes tidsalder!

For at lægge en sådan ny arkitektur frem for menneskeheden planlægger Schiller Instituttet at indkalde til en international online-konference den 7.-8. december med førende repræsentanter og eksperter

fra det kollektive Vesten og det Globale Syd, for at diskutere de principper som en sådan ny arkitektur må baseres på. Vi vil også give et eksempel på dialog mellem kulturer og civilisationer med smukke eksempler på stor kunst fra forskellige nationer for at vise vejen til etablering af en civilisation baseret på, ikke had, men kærlighed.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*