Den nye strategiske dynamik har endnu ikke fejet hen over Europa

Ikke korrekturlæst

26. marts 2025, EIR Strategic Alert, Wiesbaden

Efter et første møde på højt niveau mellem amerikanske og russiske embedsmænd i Saudi-Arabien den 18. februar og telefonsamtalen blot en måned senere mellem præsidenterne Trump og Putin, mødtes tekniske delegationer fra de to lande i flere timer i Riyadh den 24. marts bag lukkede døre. Som forventet kom der ingen officielle offentlige erklæringer efter mødet. Ligesom i diskussionerne dagen før mellem den amerikanske delegation og ukrainske embedsmænd gennemgik deltagerne forskellige komplekse spørgsmål, som er nødvendige at løse for at nå frem til en våbenhvile og en afslutning på konflikten.

Den dybere betydning af de igangværende diskussioner skal dog ikke findes i detaljerne. Samtalerne er blot en del af den nye dynamik, der fejer hen over den strategiske scene, og som har bragt verden væk fra den kurs mod atomkrig, som NATO og Biden-administrationen havde sat i gang. Den ændring, som Donald Trump har indført, uanset hvad hans grunde måtte være, involverer alle aspekter af forholdet mellem USA og Rusland, ikke kun krigen i Ukraine, og vil påvirke alle lande, uanset om de ønsker det eller ej.

Udsigterne er bestemt mere lovende end før, men der er også mange forsøg på at sabotere dem, og de kommer fra »krigspartiet« i USA og Europa. Den britiske premierminister Keir Starmer for eksempel, som åbenbart drømmer om at genetablere det Britiske Imperium, forsøger stadig at skabe en europæisk »koalition af villige« til at fortsætte krigsindsatsen i Ukraine og truer med at konfrontere Rusland med Storbritanniens atomarsenal. Et forslag, som militærspecialister blandt hans egne landsmænd betegner som ren »posering« og »politisk teater«.

Trumps særlige udsending Steve Witkoff er derimod overbevist om, at der er sket reelle fremskridt i forhandlingerne med Rusland og Ukraine. I et interview med Tucker Carlson afviste han også påstanden om, at russerne vil »marchere gennem Europa«, hvis de ikke bliver stoppet nu, som »absurd«. Witkoff, som mødte Putin personligt i Moskva den 13. marts, skabte fuldstændig furore ved at antyde, at folkeafstemningerne i de fire regioner i Ukraine, som stemte for at tilslutte sig Rusland, kunne være legitime.

Fyodor Lukyanov, lederen af Ruslands udenrigs- og forsvarspolitiske råd, gav et nøgternt råd til alle dem, der følger situationen tæt. Mens han hilste åbningen af »en æra med nyt diplomati« velkommen, advarede han i en artikel den 18. marts om, at »to ekstremer skal undgås: Den ene er illusionen om, at alt vil blive løst hurtigt og smertefrit, og den anden er den kyniske tro på, at enhver aftale er fundamentalt uopnåelig«.

Reaktionerne fra landene i det Globale Syd på den nye dynamik, som de har været med til at skabe, har været overvældende positive. Den 20. marts holdt »Friends of Peace«, en G20-gruppe bestående af 13 lande, der blev dannet sidste år på initiativ af Brasilien og Kina, et »meget vellykket« møde i FN for at hjælpe de igangværende forhandlinger på vej (jf. SAS 40/24). De opfordrer »alle parter og interessenter til at gribe denne mulighed og engagere sig konstruktivt i fredsforhandlingerne«.