Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche ved Beijings Kulturforum 2025

28 september 2025 (EIRNS) – Den 23. og 24. september fandt en konference sted i Beijing med temaet »Udveksling og gensidig læring: Respekt for civilisationers mangfoldighed«, arrangeret af China International Communications Group og Academy of Contemporary China and World Studies. Konferencen samlede hundredvis af delegerede og højtstående embedsmænd fra Kina og hele verden, herunder Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche, til en indholdsrig drøftelse af historie, kultur og gensidig læring.

Yu Yingfu, vicepræsident for China International Communications Group (CICG), fremhævede i sin hovedtale historiske eksempler på fredelig udveksling af idéer mellem civilisationer, blandt andet Zhang Qians ekspedition (138–126 f.Kr.) mod vest, hvor han nåede Xinjiang og senere Baktrien (det nordlige Afghanistan), og dermed lagde grunden til Silkevejens handelsruter, som ikke kun var en handelsrute, men også blev en udvekslingsvej for videnskab og kultur. Han nævnte også Zheng Hes syv rejser til De Vestlige Have helt til Østafrika samt buddhismens udbredelse fra Indien til Kina. Yu Yingfu understregede desuden nutidens behov for udveksling og gensidig læring med henblik på en fælles vision, der kan bringe menneskeheden fremad.

Helga Zepp-LaRouche, som grundlagde Schiller Instituttet og er formand for dets amerikanske bestyrelse, deltog i en rundbordsdiskussion som en del af forummet med temaet »Fremme af verdensfred og udvikling gennem udveksling og gensidig læring mellem civilisationer«. I sine bemærkninger opfordrede hun til en samlet indsats for at redde Vesten fra dets selvskabte isolation fra det Globale Flertal, og til at Vesten indgår i en dialog mellem civilisationer om et nyt udviklingsparadigme.

Kinas tidligere viceminister for udenrigsanliggender, Le Yucheng, opfordrede til at bruge digital teknologi og kunstig intelligens til at gøre kulturel viden mere tilgængelig for befolkningen. Under konferencen blev flere sådanne projekter præsenteret, herunder et fra Kinas Nationalbibliotek, der ved hjælp af digitalisering og anvendelse af AI gør 143.000 bind af gamle kinesiske bøger tilgængelige for offentligheden. Kinas Forbund for litteratur og Kunst præsenterede deres indsats for at indsamle alle gamle myter, sange, ballader, eposser og legender, hvilket – når det er færdigt – vil være verdens største database over folkelitteratur. Der blev også sat fokus på Kinas mål om at opbygge et digitalt bibliotek for teknologi og videnskab for at fremme videnskabelig viden og gøre Kina til en teknologisk stormagt.

På forummet blev der også præsenteret et samarbejde mellem Shanghai Museum og Egyptens Supreme Council of Antiquities (SCA), hvor de organiserede den største udenlandske udstilling af antikke egyptiske genstande i de seneste årtier med titlen »On Top of the Pyramid: Civilization of the Ancient Egypt« (På toppen af pyramiden: Det gamle Egyptens civilisation), som i alt havde 2,77 millioner besøgende i Shanghai og yderligere 30 milliarder visninger online. Interessen for udstillingen var så stor, at Shanghai Museum i de sidste dage holdt døgnåbent. Shanghai Museum samarbejder nu med egyptiske arkæologer om fælles udgravningsprojekter.

Denne vægt på fremme af klassikerne blev også understreget af David Gosset, grundlæggeren af China-Europe-America Global Initiative, som pegede på vigtigheden af Platon, Konfucius og Dante for at skabe en kultur med dybde. Han fremhævede: »Visdom fødes ikke af regler. Den kultiveres gennem refleksion, gennem engagement i historie, etik, litteratur og kunst – gennem humaniora.« Han understregede, at det ultimative formål med AI-teknologi må være at forbedre menneskeheden som helhed.

Sammenligner man dette niveau af drøftelse med den fremherskende liberale værdideologi i Vesten, hvor der ikke længere findes rationelle standarder for det gode, det skønne og det sande, og ser man den enorme indsats, som Kina og andre nationer i det Globale Syd lægger i at fremme deres største filosofiske og kulturelle traditioner, bliver det tydeligt, hvilken del af verden der er i tilbagegang, og hvilken der er i fremgang.

Det er tid for Vesten at lægge sine overfladiske forestillinger om nationernes kulturer i det Globale Syd bag sig – forestillinger, der i mange henseender er levn fra den koloniale og neokoloniale æra, som nu nærmer sig sin historiske afslutning.

Fremme af menneskesjælens skabende aspekter må igen være uddannelsens overordnede mål. I skabelsens sfære vil der ikke være plads til nationalchauvinisme; ét genis opdagelser vil være en evig berigelse for hele menneskeheden.

Vestens nationer er blevet samfund uden historisk og filosofisk forankring, løsrevet fra deres egen bedre historiske arv. Alle borgere af god vilje bør gøre deres yderste for at lægge dette bag sig og sikre, at der ved det næste Beijing Cultural Forum er meningsfuld repræsentation fra regeringer og institutioner i det Globale Nord, så de kan slutte sig til denne globale civilisatoriske indsats.

Tale af Helga Zepp-LaRouche ved Beijings Kulturforum den 23.–24. september 2025

28. september 2025 (EIRNS) – »Nødvendigheden af en vision for verdenssamfundet«

Verdenshistorien har, i Friedrich Schillers dramateori, nået et punctum saliens, et springende punkt, hvor alle hidtidige tendenser samler sig i et beslutningsøjeblik: Har menneskeheden – som for første gang har potentiale til at tilintetgøre sig selv og alt liv på Jorden takket være termonukleare våben, og som for første gang via internettet dagligt kan følge de mest barbariske handlinger i Gaza gennem de sidste 22 måneder – den moralske kapacitet til at overleve? Åbenlyst er i hvert fald, at den gamle verdensorden – som den opstod efter Anden Verdenskrig og især efter Den kolde Krigs afslutning – og med den folkeretten, er brudt sammen.

Selv FN, hvis charter fortsat er det internationale fællesskabs vigtigste dokument, trænger presserende til reform, for i sin nuværende udformning har organisationen vist sig ude af stand til at reagere tilstrækkeligt på krigsfaren og nedbrydningen af den internationale orden.

Præsident Xi Jinping har nu, med idéen om et fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden og de fire globale initiativer (GDI, GSI, GCI og nu GGI) [Global Development Initiative, Global Security Initiative, Global Civilization Initiative, Global Governance Initiative], fremlagt en ide, der klart definerer den næste fase af menneskelig udvikling. Dette koncept har taget form med fremkomsten af en ny verdensorden gennem BRIKS, Bælte- og Vej-initiativet og frem for alt ved SCO-konferencen i Tianjin, som åbner et enormt optimistisk perspektiv for det Globale Flertal: at den 500-årige æra med kolonialisme endelig kan overvindes. Det kinesisk-russiske partnerskab er den klippe, som den nye verdensorden bygges på, og overvindelsen af spændingerne mellem Kina og Indien – to af menneskehedens vugger, der tilsammen repræsenterer 35 % af verdens befolkning – er pejlemærker for positive forandringer blandt alle nationer, hvis indbyrdes relationer er belastet af manipulationer, der går tilbage til kolonitiden.

Det tektoniske skifte, der er i gang med fremkomsten af en ny verdensorden, baseret på traditionen fra De Fem Principper for Fredelig Sameksistens og Den alliancefri Bevægelse og fortsat under Xi Jinpings fire initiativer, skaber tydeligt betingelserne for varig fred i verden. Denne models tiltrækningskraft – som tilbyder økonomisk fremgang og muligheder for kulturel udvikling til alle nationer – ses i det voksende antal lande i det Globale Syd, der ser sig selv som aktive og ligeværdige deltagere. Hvis denne dynamik stod alene, ville menneskeheden gå en lys fremtid i møde.

Alt afhænger imidlertid nu af at finde en vej til at vinde nationerne i det tidligere »kollektive Vesten« – som ikke har været kollektivt siden begyndelsen af præsident Trumps anden embedsperiode – for samarbejde med den fremvoksende verdensorden. At der mobiliseres en »Coalition of the Willing«, som insisterer på, at konflikten om Ukraine skal afgøres på slagmarken, viser, at den kun repræsenterer et mindretal, selv i Europa; og selv i denne koalition er opbakningen til de respektive regeringer særdeles lav.

Den fordrejede eller ikke-eksisterende dækning i vestlige toneangivne medier af den fremvoksende verdensorden – som set ved det seneste SCO-topmøde – betyder, at den amerikanske og europæiske befolkning ikke aner det mindste om den. I stedet forsøger man at forberede befolkningen på en ny militarisme med paroler som »Tyskland skal være krigskapabelt« (Pistorius), »Tyskland skal opbygge Europas stærkeste konventionelle hær« (Merz), og påstande om at Rusland og Kina i 2027 kan blive så magtfulde, at de vil søge konfrontation med NATO og USA.

Derfor er det påtrængende at finde veje til at synliggøre for Europas befolkninger både farerne ved en ny militarisme og det positive potentiale, der ligger i samarbejdet med den nye verdensorden. I lyset af den nylige tilnærmelse mellem Kina og Indien, er den tilgang præsident Xi anlagde i en tale i New Delhi i 2014 særligt velegnet:

»Allerede i oldtiden nåede Kina til den konklusion, at en krigerisk stat, uanset hvor stor den er, til sidst vil forgå. Fred er af altafgørende betydning, harmoni uden ensretning … og universel fred må opnås. De kinesiske begreber ‘universel fred’ og ‘universel kærlighed’ og de indiske begreber ‘Vasudhaiva Kutumbakam’ (verden som én familie) og ahimsa (ikke-vold) ligner hinanden meget.«

Præsident Xis Global Civilization Initiative tilbyder en fremragende tilgang til at intensivere en tilsvarende dialog med vestlige kulturer på grundlag af de mest udviklede begreber og idéer.

Sammen med Gottfried Wilhelm Leibniz, der var en stor beundrer af kinesisk kultur og filosofi, havde Friedrich Schiller en visionær idé om en forenet menneskehed, sammenknyttet gennem æstetisk dannelse og selvkultivering af menneskehedens højeste ideal. Schillers erkendelse af, at dette ideal kan realiseres gennem æstetisk dannelse, fik stor indflydelse i Kina takket være den lærde Cai Yuanpei, den Provisoriske Republiks første undervisningsminister og senere rektor for Peking Universitet. Cai Yuanpei indførte Schillers begreb om æstetisk dannelse i det kinesiske uddannelsessystem og skabte et nyt ord for det: meiju. Inspireret af Schillers idé, udtrykt i »Ode til glæden« – »Alle mennesker bliver brødre« – udviklede han en vision om et »stort fællesskab« for hele verden, datong shijie, som skulle leve fredeligt og harmonisk sammen uden hære eller krig. Cai så dialog mellem kulturer som vejen til at nå dette mål, og mente at en nation må omfavne andre folks kulturer: »Ser man på historiens udvikling, kan man se, at konfrontationen mellem forskellige kulturer altid fører til fremkomsten af en ny.«

Derfor må vi opsøge de idéer og begreber i alle kulturer og civilisationer, af hvilke deres største ånder, digtere og tænkere har udviklet visioner om en fælles fremtid for menneskeheden. Disse idéer er i dag næsten glemte i Vesten – i hvert fald blandt de krigstrommende kredse, som trods deres konstante tale om »vestlige værdier« ikke længere har sans for, hvad virkelig store idéer er. Udvekslingen mellem folkene om de skønneste værker fra forskellige kulturer vil ikke blot fremme forståelse, men også kærlighed til dem.

Kinesiske initiativer har allerede bevist, at princippet om »fred gennem udvikling« reelt kan overvinde dybe konflikter, som det ses i Kinas mægling mellem Iran og Saudi-Arabien eller for nylig mellem Pakistan og Afghanistan. Der er derfor god grund til at håbe, at kombinationen af fælles økonomisk udvikling og dialog om de respektive kulturers bedste traditioner også vil kunne føre de europæiske nationer – og endda Amerika – ind i dette globale fællesskab. Under alle omstændigheder er dette et mål, som vi bør vie os til med al den lidenskab, vores kærlighed til menneskeheden rummer.

——-

CGTN Covers Zepp-LaRouche’s Views on Culture Enrichment, Exchange

Sept. 29, 2025 (EIRNS)—CGTN broadcast a segment from the 2025 Beijing Culture Forum last week in Beijing, hosted by Yasir Masood on the “First Voice” program, in which he interviewed Helga Zepp-LaRouche, identified as the founder of the Schiller Institute. Mrs. Zepp-LaRouche, a native of Germany, spoke on the significance of what China is doing, what Germany could be doing and other points.

A link to the 4.5 minute is here: broadcast.

Billede: Videograb fra CGTN’s interview med Helga Zepp-LaRouche ved konferencen.