om cyberkrig for at være en bogstavelig krigserklæring
20. okt., 2016 – Professor ved New Yorks Universitet, Stephen F. Cohen, sagde til radiovært John Batchelor tirsdag, den 18. oktober, at vicepræsident Joe Bidens trussel om cyberkrig imod Rusland, under en optræden i fjernsynet i weekenden, havde »forbløffet« Moskva. Ifølge en opsummering, der blev udgivet i The Nation, fordømte talsmand for Kreml og kommentatorer i Moskva Bidens udfordring som en bogstavelig »amerikansk krigserklæring mod Rusland« og som den første i historien nogensinde. Bidens erklæring, som tydeligvis var blevet planlagt af Det Hvide Hus, kunne næppe have været mere farlig eller ansvarsløs, især taget i betragtning, at der ikke findes nogen faktiske beviser eller logisk baggrund for de to beskyldninger imod Rusland, der synes at have fremkaldt erklæringen, og som omfatter angivelig hacking, rapporterer en opsummering af Cohens radiointerview, udgivet i The Nation.
Iflg. opsummeringen påpeger Cohen, at der faktisk ikke er fremlagt noget reelt bevis for denne beskyldning, kun formodninger eller, som Glenn Greenwald har fremført, »påstande uden noget belæg«. MIT-professor Theodore Postol har skrevet, at der »ikke findes nogen teknisk måde, hvorpå det amerikanske efterretningssamfund kunne vide, hvem det var, der udførte hackingen, hvis denne blev udført af sofistikerede nationalstatslige aktører«. I stedet, fremfører Cohen, »er anklagerne, som dagligt leveres af Clinton-kampagnen som en del af dennes udlæg af Kreml-lokkemad for Donald Trump, i bedste McCarthy-stil, for det meste politiske, og han beklager den måde, hvorpå amerikanske efterretningsfolk har ladet sig bruge til dette uprofessionelle formål«.
En efterretningsekspert påpegede over for EIR, at anvendelsen af ordet »fortrolig« af direktør for Statens Efterretningsvæsen, James Clapper, og af sekretær for Indlandssikkerhed, Jeh Johnson, i deres erklæring fra 7. okt., som anklagede Rusland for at hacke ind i amerikanske valgsystemer og e-mail-konti, indikerer, at der i virkeligheden er en 55-45 splittelse inden for efterretningssamfundet om denne konklusion, og at det viser, at der er udbredt uenighed om, hvem, der faktisk var ansvarlig for hacker-angrebet.