30. maj, 2017 – I sidste uge krævede den amerikanske præsident Donald Trump, at hans allierede i NATO styrkede deres forsvarsudgifter for at kompensere for de amerikanske skatteborgere, der punger flere penge ud, end alle de andre NATO-nationer tilsammen. For Danmark kunne dette betyde uoverstigelige vanskeligheder, skriver Sputnik i en artikel i dag. https://sputniknews.com/military/201705301054113375-denmark-military-budget-nato/
Alt imens, skriver Sputnik, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen gentagne gange har bekræftet, at han føler sig »tryg« med USA’s beskyttelse, gik den amerikanske præsident Donald Trump, under det nylige NATO-topmøde i Bruxelles, atter en gang i rette med sine NATO-fæller for ikke at leve op til målet om at bruge mindst to procent af deres BNP til forsvaret. Danmark, der rangerer blandt NATO’s mest sparsommelige medlemmer, med militære udgifter, der blot udgør 1,14 procent af landets BNP, kunne finde det særlig vanskeligt at imødekomme sine NATO-forpligtelser.
I dag beløber Danmarks forsvarsudgifter sig til 22 mia. d.kr. årligt, ifølge Sputnik. En udgift på mindst to procent ville derfor koste de danske skatteydere 17 mia. d.kr. årligt.
Ifølge Enhedslistens udenrigs- og beredskabsordfører, Nikolaj Villumsen, ville dette på dramatisk vis underminere den danske velfærdsstat.
Forsvarsordfører for det Radikale Venstre, Kristian Hegaard, kaldte målet for »komplet urealistisk« og foreslog, at Danmark ikke skulle opføre sig som en logrende hund for Trump-administrationen.
Og ifølge Jens Ringsmose, chef for det Danske Forsvarsakademis Institut for Militæroperationer, ville »en pose penge af denne størrelsesorden« uvægerligt sætte det danske forsvar under pres. Men, fremførte han, med kreativ tænkning ville de Danske Bevæbnede Styrker med lethed finde måder, hvorpå de kunne bruge to procent af BNP.
Foto: Den topmoderne fregat, Peter Willemoes, nr. to af tre, overdrages til søværnet på Flådestation Korsør, en regnvejrsdag i januar 2014. Målet er, at fregatten skal kunne indsættes i internationale operationer.