Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Kampen for at ophæve patenter på COVID-19-vacciner

Kampen for at ophæve patenter på COVID-19-vacciner
image_pdfimage_print

24. januar (EIRNS) – I oktober 2020 appellerede de indiske og sydafrikanske regeringer sammen med otte andre lande til Verdenshandelsorganisationen (WTO) om at opfordre alle lande til at ophæve håndhævelsen af patenter eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder (IP) relateret til COVID-19-diagnostik, lægemidler og vacciner under hele pandemien. Hvis nogle af kravene i internationale handelsaftaler blev fjernet, ville generiske producenter straks kunne fremstille disse produkter til mere overkommelige priser. Denne opfordring blev støttet af Læger uden Grænser. 

  WTO har indtil den 20. januar 2021 stadig tøvet med at træffe en beslutning, og rige lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien og USA er imod IP-undtagelser, da de allerede har lavet aftaler med de store lægemiddelfirmaer, der effektivt monopoliserer adgangen til de livreddende vacciner. 

  {Times of India} rapporterede: “Forslaget om at ophæve intellektuel ejendomsret (IP) på COVID-19-lægemidler og vacciner har enorme konsekvenser for udviklingslande, som finder det svært at få adgang til livreddende COVID-19-vacciner. Rige lande har lavet omfattende aftaler… der udgør en alvorlig risiko for retfærdig adgang for verdens fattigste og mest sårbare, med verden 'på randen af en katastrofal moralsk fiasko' ", et citat af WHO-direktør Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus. 

  Sydafrika er tvunget til at betale Indiens Seruminstitut, Serum Institute of India (SII), 5,25 $ pr. dosis for 1,5 millioner indsprøjtninger af AstraZenecas coronavirus-vaccine, mere end dobbelt så meget som den pris EU betaler (2,50 $). AstraZenecas vaccine anses for at være at foretrække for afrikanske lande, da den ikke behøver at opbevares ved ekstremt lave temperaturer som andre vacciner, der ikke er tilgængelige for disse nationer på grund af manglen på moderne infrastruktur. 

  I en relateret nyhed havde Oxford University, i et eksempel der belyser det berørte spørgsmål, i foråret 2020 lovet at donere rettighederne til sin lovende COVID-19-vaccine til enhver lægemiddelproducent, for kun senere at sælge den til AstraZeneca og tjene millioner af dollars på aftalen. Andre virksomheder er kendetegnet ved at hamstre patenter og indsamle milliarder dollars i offentlige tilskud og opkrævning af ublu priser for enhver vaccine. Grev Dracula ville være stolt. 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*