Schiller Instituttet tager på det kraftigste afstand fra Men in Black

Schiller Instituttet tager på det kraftigste afstand fra Men in Black
image_pdfimage_print

Schiller Instituttet pressemeddelelse den 25. januar 2021

25. januar 2021 — Schiller Instituttet i Danmark tager på det kraftigste afstand fra de holdninger, demonstrationer og aktiviteter, der er foregået under betegnelsen "Men in Black".

Schiller Instituttet har været meget aktive for at sikre en effektiv bekæmpelse af COVID-19-pandemien (se udtalelsen Operation virus ud af skindpelsen fra den 30. marts 2020, og for at sikre, at vi både i Danmark og internationalt kan få oprustet sundhedssystemerne – både med henblik på at få nedkæmpet COVID-19-pandemien og forhindre andre pandemier som måtte true menneskeheden i fremtiden.

Schiller Instituttet har støttet den internationale indsats for at få udviklet vacciner imod COVID-19 og ønsker dem udbredt hurtigst muligt i Danmark og i resten af verden.

Vi beklager, at et tidligere medlem i Schiller Instituttet og kandidat for Schiller Instituttets Venner, Christian B. Olesen, har valgt at være aktiv i Men in Black, som det blandt andet kunne læses i dagbladet Politiken den 24. januar 2021. Christian var medlem i Schiller Instituttet indtil november 2020, men har aldrig diskuteret Men in Black med Schiller Instituttet. Så længe han fortsat er aktiv i og deler holdninger med Men in Black er han ikke velkommen igen i Schiller Instituttet.

Tom Gillesberg
Formand for Schiller Instituttet i Danmark

Kontakt formand Tom Gillesberg: mobil: +45 24 48 29 97
Eller mobil: +45 53 57 00 51  

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*