Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Fornuftens tidsalder eller menneskehedens udslettelse?

Fornuftens tidsalder eller menneskehedens udslettelse?
image_pdfimage_print

Den hensynsløse levering af stadig flere og endnu tungere våben til Ukraine må straks ophøre. “Fortællingen” om, at der ikke er nogen røde linjer, at “Ukraine skal vinde”, og at “Rusland skal ødelægges” er vanvittig. Den stærkeste atommagt på jorden, Rusland, kan ikke tabe krigen, men vi kan allesammen tabe den i fællesskab. Enhver optrapning, såsom et angreb på Krim eller angreb inde på Ruslands territorium, er fuldstændig vanvittig. Ideen om en “vundet” begrænset regional atomkrig, der kan vindes, vil på kort sigt betyde en atomkrig på global skala. Dette vil blive efterfulgt af mange års atomvinter, hvilket vil være afslutningen på livet på jorden. Det er det, som krigsherrerne leger med!

Denne krig handler ikke om Ukraine. Det ukrainske folk er ved at blive knust i en stedfortræderkrig med geopolitiske formål, og vi “hjælper” dem ikke ved at forlænge denne udmarvende krig til den sidste ukrainer. Denne krig afspejler det faktum, at vi befinder os i en afgørende forandring, at vi er ved at afslutte den koloniale undertrykkelses æra, og at landene i det Globale Syd nu forlanger deres medfødte ret til udvikling. Bestræbelserne på at opretholde den unipolære verden er forgæves, for den eksisterer ikke længere. Den gamle orden, som hverken følger regler eller er i orden, forsøger at forhindre en ændring af status quo, som beskytter milliardærernes rettigheder, men ignorerer de milliarder af mennesker, der lider under knaphed.

Denne såkaldte regelbaserede orden forsøger nu at etablere et Globalt NATO gennem et indbyrdes forbundet netværk af militære traktater, herunder NATO-EU-aftalen, AUKUS (Australien-Storbritannien-USA-partnerskab) og den britisk-japanske “aftale om gensidig tilgang”, som mere og mere ligner en march mod et globalt opgør med Rusland og Kina, hvis fremgang ses som en eksistentiel trussel. Ifølge Evan Ellis, USA’s Army War College’s interne ekspert i forholdet mellem Latinamerika og Kina, vil der uundgåeligt komme en krig med Kina om Taiwan senest i 2025, og denne krig vil foregå globalt.

Midt i denne optrapning har Seymour Hersh kastet en sand realitetsbombe ved at fremlægge resultaterne af sin undersøgelse af sabotagen af Nord Stream-rørledningerne: at det var USA, der stod bag. Han beskriver, hvordan den hemmelige amerikanske planlægning af at sprænge Nord Stream-rørledningerne i luften begyndte mere end ni måneder i forvejen, og at der var en stor debat inden for efterretningstjenesterne om, hvorvidt det skulle gennemføres eller ej, i betragtning af potentialet for et gigantisk tilbageslag. På en pressekonference med den tyske kansler Scholz den 7. februar 2022 fortalte præsident Biden de forsamlede medier, at hvis Rusland trængte ind i Ukraine, havde USA metoder til at sikre, at Nord Stream-rørledningen ville blive stoppet fra at fungere. Kansler Scholz stod der som en lille dreng uden at sige et mumlende ord dengang – og frem til i dag. Tyskland er ved at blive afindustrialiseret som resultat heraf.

Der må straks foretages en international undersøgelse af Hershs påstande med deltagelse af Rusland. For hvis det er sandt, at USA og Norge har saboteret rørledningerne, er konsekvenserne af afgørende betydning. Hvad skal Tyskland bruge fjender til med sådanne venner? Hvis Hershs anklager er sande, kan det meget vel betyde enden på NATO.

Vi er nødt til at stoppe krigsfaren ved at standse våbenleverancerne til Ukraine.

Vi skal gøre alt for at finde en diplomatisk løsning. Med indrømmelserne fra den tidligere tyske kansler Merkel og den tidligere franske præsident Hollande om, at de aldrig havde til hensigt at lade Minsk-aftalen blive gennemført, er tilliden til de internationale forbindelser med disse nationer og deres allierede blevet ødelagt. Derfor må der gøres alt for at støtte pave Frans’ tilbud om at benytte Vatikanet som mødested til at føre forhandlinger uden forhåndsbetingelser mellem Rusland og Ukraine. Hvis Brasiliens præsident Lula danner en fredsgruppe bestående af nationer fra det Globale Syd, bør dette tilføjes for at støtte pave Frans’ bestræbelser.

Men ud over disse umiddelbare skridt er vi absolut nødt til at overvinde den geopolitik, som førte til to verdenskrige i det 20. århundrede. Vi er nødt til at realisere en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresser for hvert enkelt land på planeten – en lektie, vi burde have lært af den Westfalske Fred – og vi er nødt til at indse, at der ikke kan være fred uden udvikling.

Principper for en varig fred

Vi må drøfte de principper, som menneskehedens fremtidige orden kan bygges på, så vi kan være i stand til at forvalte os selv. Den fremtidige verdensorden skal garantere liv og kreativt potentiale for alle mennesker på planeten og må derfor afskaffe sult, fattigdom og underudvikling. Vi er nødt til at udarbejde og skabe institutioner, der kan realisere disse mål. Der er mange nyttige historiske referencepunkter for opbygningen af en sådan retfærdig ny orden, f.eks. Franklin D. Roosevelt’s oprindelige intentioner med Bretton Woods-systemet, for at øge levestandarden markant i landene i det Globale Syd, samt FN-pagten. Der er Kinas forslag om GSI, det Globale Sikkerhedsinitiativ, og GDI, det Globale Udviklingsinitiativ.

Vi er helt klart nået til en korsvej i menneskehedens historie, hvor vi enten selvdestruerer os i en global atomkrig, eller også indser vores potentiale som den eneste hidtil kendte kreative art i universet, og derfor finder en løsning der overvinder de nuværende konflikter ved at etablere et højere niveau af fornuft. Et godt eksempel på denne tankegang blev præsenteret for verden i det 15. århundrede af Nikolaj af Cusa med hans “Coincidentia Oppositorum”, “Modsætningernes Sammenfald”, som går ud fra en forståelse af, at den Ene har en højere magt end de Mange.

Det er på høje tid, at vi bringer den politiske, økonomiske og sociale orden på jorden i overensstemmelse med universets faktiske fysiske love, hvilket også vil give anledning til en ubegrænset optimisme med hensyn til den kreative lovmæssighed, der ligger til grund for skabelsen. Hvis vi ændrer vores tankegang på denne måde, kan vi forme vores fremtid på måder, som kun få mennesker har en anelse om i dag.

Vi vil snart anvende termonuklear fusionskraft kommercielt og løse energimangel; vi vil samarbejde med Afrikas nationer om at opfylde Afrikas løfte som fremtidens kontinent; vi vil samarbejde om international rumforskning og -rejser; vi vil øge levetiden ved at opdage helbredelsesmetoder for mange sygdomme; og vi vil skabe en ny kulturel renæssance for at fejre vores arts kreativitet, for blot at nævne nogle få af de mange vidunderlige ting, vi vil være i stand til at udrette.

Tilføj dit navn til “Åbent brev til pave Frans fra politiske og sociale ledere”: Vi støtter din opfordring til øjeblikkelige fredsforhandlinger”.

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/open_letter_to_pope_francis

Bliv medlem af Schiller Instituttet!

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*