Den 23. april 2024 (EIRNS) – Nye initiativer i Eurasien i denne uge er på en spændende måde i overensstemmelse med “Oase-plan”-tilgangen for økonomisk udvikling og sikkerhed, især med hensyn til transport, vand og energi. ” Oase-plan”-konceptet blev fremsat i 1970’erne af Lyndon LaRouche, statsmand og økonom, og udgør i dag den nødforanstaltning, der er påkrævet for at mobilisere for at stoppe ødelæggelserne i Palæstina-Israel og andre krigszoner og for at afværge udbruddet af Tredje Verdenskrig.
Faren for militær optrapning, der endda går så langt som til atomar udslettelse, ses i det amerikanske senat i dag, hvor man hastigt har godkendt en finansieringspakke på 95 milliarder dollars, primært til våben til Ukraine, Israel, Indo-Stillehavsområdet og andre såkaldte “nationale sikkerheds”/Big Brother-programmer, både hjemme og i udlandet. Det moralske fordærv og den skinbarlige uvidenhed blandt de fleste af de 100 medlemmer af USA’s højeste lovgivende kammer blev udstillet på dramatisk vis i de 10 timers taler før afstemningen. Den endelige afstemning var 79 for og 18 imod. Bemærk, at foranstaltningen indeholder tilladelse til flere sanktioner mod Rusland, Kina og Iran, som alle er BRIKS-medlemmer.
I stor kontrast hertil står de nye diplomatiske initiativer i denne uge for venskab og infrastruktur, som omfatter møder og forpligtelser fra Tyrkiet til Pakistan og sydpå til Afrika, og som i høj grad involverer Rusland. To af de vigtigste nationer, der er direkte involveret i det nye venskab, er de nye BRIKS-medlemmer, Iran og U.A.E., sammen med BRIKS-grundlægger og vært for BRIKS-topmødet i 2024, Rusland.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, mødtes i Irak i går med premierminister Mohammed Shia al-Sudani og præsident Abdul Latif Rashid til bilaterale samtaler, og under besøget deltog ministre fra U.A.E. og Qatar i en fire-nationers forpligtelse til “Projekt Udviklingsvej”. Det vil indebære bygning af motorveje, jernbaneforbindelser og andre forbindelseselementer, herunder opbygning af Iraks Grand Faw-havn, som skal bruges til transit af gods, mennesker og ideer til en grænseflade mellem de tre kontinenter. Hensigten er at færdiggøre de vigtigste forbindelser inden 2030. Lederne af Tyrkiet og Irak underskrev også en strategisk aftale, hvorunder de underskrev 24 aftalememoranda, bl.a. om forbedret deling af floderne Tigris og Eufrat.
Irans præsident, Ebrahim Raisi, rejste i denne uge til Pakistan for at mødes med premierminister Shehbaz Sharif og mange andre ledere. Dette diplomati opvejer de opblussende grænsekonflikter og åbner op for potentielle fælles energi- og transportprojekter, som længe har været blokeret af åbne eller skjulte aktioner fra vestlige netværk. For eksempel er der udsigt til, at den længe ventede gasledning kommer til at løbe fra Iran til Pakistan, hvor der er et stort behov for brændstof.
Ruslands præsident Vladimir Putin var i går vært for en forsamling i Moskva, herunder med Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, i anledning af 50-årsdagen for påbegyndelsen af byggeriet af Baikal Amur Mainline (BAM)-jernbanen. Putin bemærkede, at den nye internationale nord-syd-transportkorridor (INSTC) er i samme store skala som BAM, og sagde at den er tilegnet “fremskyndet økonomisk og social udvikling af de eurasiske lande og landene i det Globale Syd….” Putin sagde, at INSTC løber fra den nordlige sørute til Den Persiske Golf.
Et symbol på en positiv udvikling på trods af frygtelig uretfærdighed er det nye afghanske godstogs succes, som forlod Herat for to dage siden på vej gennem Iran til sin destination i Mersin i Tyrkiet. I en pressemeddelelse fra det afghanske jernbaneministerium hedder det, at dette tog er den første eksport-forsendelse af mineralmalm til Tyrkiet. Der har ikke kørt et sådant tog i fem år. Det transporterer 1.100 tons talkum.
Disse initiativer til forbindelser og gensidig fordel kommer fra det samme udsigtspunkt som udviklingsprincippet bag ” Oase-planen”. Nødvendigheden af at kæmpe for det, fremgår af faren fra det vanvittige pres for mere krig og blodprofit til det militærindustrielle og finansielle kompleks.
I dag førte den britiske premierminister Rishi Sunak personligt an i kampen. Han tog til Polen, hvor han proklamerede, at Storbritannien vil sende yderligere 620 millioner dollars i militær støtte til Ukraine. I morgen er han i Berlin, hvor han mødes med forbundskansler Olaf Scholz og med NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg. Den britiske forsvarsminister Grant Shapps var begejstret for de britiske våben til Ukraine: “Denne rekordstore pakke med militær hjælp vil give præsident Zelenskyj og hans modige nation mere af det udstyr, de har brug for til at smide Putin ud og genoprette fred og stabilitet i Europa.”
Den Internationale Fredskoalition (IPC), som Schiller Instituttets leder, Helga Zepp-LaRouche, har taget initiativ til, spiller en afgørende rolle som drivkraft for ” Oase-planen”, en idé og handling for en ny økonomisk og sikkerhedsmæssig verdensarkitektur. I IPC’s invitation til det ugentlige fredagsmøde, som blev sendt i dag, står der: “Da vi startede de ugentlige IPC-møder for næsten et år siden, gjorde vi det for at forene de forskellige elementer i fredsbevægelsen i alle lande ud fra den tanke, at så længe de forskellige grupper og organisationer forbliver adskilt, vil de ikke være stærke nok til at overvinde den tiltagende krigsfare. Vi har gjort betydelige fremskridt ved at forene forskellige elementer, i alt omkring 1500 forskellige individer og repræsentanter for institutioner, som er aktive i kampen for fred, men det er tydeligvis ikke nok. For nylig gennemførte Schiller Instituttet en meget vellykket online-konference, hvor Oase-planen for et omfattende økonomisk udviklingsperspektiv for hele Sydvestasien blev præsenteret, men den strategiske situation nærmer sig et punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage….
“Vi opfordrer jer derfor til ikke kun at deltage i det kommende møde på fredag, men at række ud til alle jeres venner, samarbejdspartnere og relevante institutioner for at slutte jer til os og drøfte fælles handlinger for at overvinde faren for at glide ind i Tredje Verdenskrig i den nærmeste fremtid. Hvis fredsbevægelsen forbliver splittet, vil vi ikke være stærke nok. Hvis vi står sammen, kan vi flytte bjerge.”
Foto: Credit: C-SPQN