Britiske piloter får tilladelse til at nedskyde russiske fly over Syrien

Britiske piloter får tilladelse til at nedskyde russiske fly over Syrien
image_pdfimage_print

11. oktober 2015 – En artikel af Romil Patel i International Business Times fra 11. okt. rapporterer, at britiske

»piloter fra Royal Air Force (RAF) har fået grønt lys til at nedskyde russiske militære kampfly, når de flyver missioner over Syrien og Irak, hvis de er i fare for dem.«

Patel citerer en artikel i Londons Sunday Times, der citerer en unavngiven kilde fra Det forenede Kongeriges Permanente Fælles Hovedkvarter (PJHQ), som beskrev den nye kampordre:

»Det første, en britisk pilot vil gøre, er at forsøge at undgå en situation, hvor et angreb i luften kunne tænkes at finde sted … man undgår et område, hvis der er russisk aktivitet. Men, hvis en pilot bliver anskudt, eller mener, at han vil blive det, må han forsvare sig. Vi har nu en situation, hvor en enkelt pilot, uanset nationalitet, kan få strategisk indvirkning på fremtidige begivenheder«  

[fremhævelse tilføjet].

For at muliggøre en sådan potentiel hændelse vil RAF Tornadofly nu blive bevæbnet med varmesøgende luft-til-luft-missiler, der kan flyve ved Mach-3. Dette, skriver Patel, ville »gøre det muligt for RAF-piloter at nedskyde fjendefly uden selv at blive mål.«

Endnu en britisk militærkilde sagde til Sunday Times:

»Vi tager et skridt nærmere til krig. Kun ét enkelt fly behøver blive nedskudt i en luftkamp, og hele landskabet vil ændres.«  

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*