Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Bagom New York Times’ overskrift “Dødsfald blandt midaldrende”

Bagom New York Times’ overskrift “Dødsfald blandt midaldrende”
image_pdfimage_print

4. november 2015 – Det er en bred vifte af faktorer, der har bidraget til resultaterne i den nyligt offentliggjorte rapport fra Harvard Universitet, som viser en markant stigning i dødsfald blandt midaldrende i USA. Kort sagt har det amerikanske folk gennemgået 15 års helvede, siden Bill Clinton forlod præsidentposten, svarende til, hvad Rusland måtte lide i løbet af ’90’ernes ”forspildte årti” under Boris Jeltsin. Demografisk set afspejler de seneste 15 års udvikling i USA ødelæggelsen af Rusland. Siden 2001 er prisen for at blive sygeforsikret steget med 20-30 % om året også under ”Obamacare”, og mange amerikanere har simpelthen ikke fuld adgang til sundhedsvæsenet.

Fra 2001 og frem har USA været i permanent krig i Irak, Afghanistan og nu Syrien. Stressfaktoren for de soldaters familier, der har været flere gange i krig, har været enorm, med mange aspekter, der er svære at sætte tal på, f.eks. effekten på et barn, der vokser op med en forælder, der lever under konstant økonomisk pres og altid er bekymret for, at partneren bliver skadet eller omkommer i kamp. Antallet af krigsveteraner, der vender hjem med PTSD [posttraumatisk belastningsreaktion], gør kun problemet større.

Fattigdom spiller en stigende rolle. Antallet af fattige stiger f.eks. med 5-12 % blandt unge mænd i Washington, D.C. I New York City lever 60 % af befolkningen på eller under fattigdomsgrænsen, når man medregner den reelle inflation, boligomkostninger og andre udgifter.

Pensionister og familier, der forsøger at spare op til alderdommen, er blevet udplyndret af FED’s [den amerikanske centralbank] politik, der indbefatter en indlånsrente på 0 %. Som alternativ er de blevet trukket ind i børshandel og andre spekulative investeringer, som gør dem sårbare over for pengegribbenes direkte tyveri.

Rapporten fra Havard beskriver en forøgelse af dødsfald blandt midaldrende, forårsaget af narko- og alkoholmisbrug, som er ved at være hverdag [i USA dør en person af overdosis hver 12. minut]. I juli offentliggjorde de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) en rapport, som viste, at antallet af heroinmisbrugere i USA er eksploderet mellem 2011-2014, med den største forøgelse blandt kvinder og ikke-latinamerikanske hvide. Blandt familier med en indkomst på 50.000 USD eller mere steg antallet af misbrugere med 60 % i denne periode. I Baltimore, som er kendt som ”USA’s heroinhovedstad”, er en ud af ti beboere heroinmisbrugere. Væksten i heroinmisbrug blandt middelklassen blev af CDC kædet sammen med det øgede forbrug af receptpligtigt smertestillende medicin som f.eks. ”OxyCondin”. Personer, der er blevet afhængige af smertestillende medicin, skifter i stigende grad medicinen ud med heroin, som kan anskaffes til en fjerdedel af prisen på receptpligtigt smertestillende medicin, og som nu er umiddelbart tilgængeligt over hele landet. Rapporten slår fast, at personer, der bruger receptpligtigt smertestillende medicin, har en 40 gange så høj risiko for at blive heroinmisbrugere. Antallet af heroinmisbrugere er øget med 150 % i USA siden 2007, hvilket bl.a. skyldes en massiv forøgelse i importen af billig og kraftig heroin fra Sydamerika som supplement til strømmen af mexicansk og asiatisk heroin.

Samme dag, som New York Times offentliggjorde artiklen om rapporten fra Harvard omkring eksplosionen i dødsfald blandt midaldrende, offentliggjorde avisen også en artikel, omhandlende en alarmerende forøgelse i antallet af selvmord. Avisen viste med tal fra en rapport offentliggjort i maj, 2015 af tidsskriftet Journal of the American Medical Association (JAMA), at selvmord i landdistrikter er steget med 20 % og i byområder med 7 % fra 2004-2013.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*