European Leadership Network advarer om en eskalering mod krig i Europa

European Leadership Network advarer om en eskalering mod krig i Europa
image_pdfimage_print

12. august 2015 – European Leadership Network har udgivet en artikel, der advarer om, at Ruslands og NATO’s militærøvelser gør krig i Europa »mere sandsynlig«. Den 10-siders lange, politiske briefing, »Preparing for the Worst: Are Russian and NATO Military Exercises Making War in Europe More Likely?« (At forberede sig til det værste: Gør Ruslands og NATO’s militære øvelser krig i Europa mere sandsynlig?), af Thomas Frear, Ian Kearns og Lukasz Kulesa, blev annonceret i dag i en udgivelse, der var underskrevet af forfatterne, respektive en forsker fra ELN, ELN’s direktør og en forskningsdirektør fra ELN. Artiklen kan ses på http://www.europeanleadershipnetwork.org/preparing-for-the-worst-are-russian-and-nato-military-exercises-making-war-in-europe-more-likely_2997.html

ELN’s eksekutive råd består af fremtrædende europæiske og russiske politikere, inklusive tidligere forsvarsministre som Volker Rühe (Tyskland), Des Browne (U.K.), Alain Richard (Frankrig), samt tidligere udenrigsministre som Igor Ivanov (Rusland) og Malcolm Rifkind (U.K.). Wolfgang Ischinger, arrangør af den årlige Sikkerhedskonference i München, er også medlem.

Udgivelsen indledes med: »I løbet af de seneste 18 måneder er forholdet, med krigen i Ukraine som baggrund, mellem Rusland og Vesten forværret betydeligt. Et aspekt af konfrontationen, som ELN tidligere har dokumenteret, har været et spil med russisk anstiftet, farlig balancekunst, der har haft mange alvorlige tilfælde af militær nærkontakt mellem de russiske styrker og styrker fra NATO og dets partnere i løbet af de seneste 15 måneder. Et andet aspekt har imidlertid været det øgede omfang og den øgede størrelse af militærøvelserne, som udføres af både Rusland og af NATO og dets partnere i det euro-atlantiske område, siden begyndelsen af krisen i Ukraine.« [oprindelig fremhævelse]

Udgivelsen af den Politiske Briefing analyserer NATO’s og Ruslands øvelser, der viser, at »Rusland forbereder sig til en konflikt med NATO, og NATO forbereder sig til en mulig konfrontation med Rusland«.

»Vi siger ikke, at lederskabet på nogen af siderne har truffet en beslutning om at gå i krig, eller at en militær konflikt mellem de to er uundgåelig, men at øvelsernes ændrede profil er en kendsgerning, og at det spiller en rolle i at opretholde det aktuelle klima med spændinger i Europa. Disse spændinger forværres yderligere og hæves yderligere op til en fornemmelse af uforudsigelighed, når øvelserne ikke annonceres forud, eller ikke annonceres offentligt i forvejen, som det tilsyneladende er tilfældet med flere russiske øvelser.«

Dernæst kommer udgivelsen med fire anbefalinger:

»* Det er af vital betydning at øge kommunikationen mellem NATO og Rusland med hensyn til tidsplanen for øvelserne;

* Begge sider bør gøre så meget som muligt brug af OSCE-kanaler, sammen med det eksisterende katalog af Tillids- og Sikkerhedsopbyggende Forholdsregler (CSBM), der, blandt andre dokumenter, er inkluderet i Wien-dokumentet, for at øge den militære forudsigelighed;

* Politikerne på begge sider bør undersøge fordele og farer ved at foretage intensiverede øvelser i grænseområderne. Hvis Rusland og NATO på et tidspunkt beslutter, at de vil reducere spændingerne, så vil udvisning af tilbageholdenhed mht. størrelsen eller de scenarier, der bruges i øvelserne, være et godt sted at begynde;

* Konceptuelt arbejde på en ny traktat, der indfører reciprokke territoriale begrænsninger for opstilling af specifikke kategorier af våben, bakket op af robuste inspektioner, bør begynde så snart som muligt.«

I sin online-leder i dag dækkede Süddeutsche Zeitung advarslerne fra ELN. Grønt lys for sådanne artikler i SZ kommer sædvanligvis fra netværket af folk som Ischinger, der også er medlem af ELN, og andre i regionen.

 

Foto: Russiske soldater under en øvelse til Sejrsdagen

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*