Sputnik Tyskland interviewer BüSo-næstformand om Schiller Instituttets internationale appel

Sputnik Tyskland interviewer BüSo-næstformand om Schiller Instituttets internationale appel
image_pdfimage_print

18. august 2015 – Stop den akutte fare for Tredje Verdenskrig, lyder den seneste appel fra Bürgerrechtbewegung Solidarität (BüSo). Der er ikke mere en kold, men en varm krig i gang, mener Elke Fimmen, næstformand for organisationen.
I 1914 gled verden som i søvne lige ind i katastrofen. Med nutidens atomvåbenarsenal, der kan udslette menneskeheden et par dusin gange, nærmer verden sig som en søvngænger afgrunden, hedder det i en appel fra BüSo.
Afgrunden – en Tredje Verdenskrig – ville blive civilisationens ødelæggelse, siger Elke Fimmen i et interview til Sputnik News. ”Til forskel fra den daværende Kolde Krig og selv Cubakrisen, så har vi i dag i USA en regering, der forfølger en imperialistisk geopolitik, en politik mod Rusland, mod Kina og som egentlig gør alt for at forsvare en bankerot af det transatlantiske finanssystem”, udtaler hun.

”At komme ud af søvngængeriet”
Det store problem i dag er egentlig, at der er utallige kriser, der alle imidlertid har den samme hensigt, fra, på den ene side, en geopolitisk konfrontation med Rusland, men som også er rettet imod BRIKS-dynamikken, ”der egentlig skal opbygge en ny verdensorden, baseret på udvikling og samarbejde”, iflg. Fimmen.
Med sin internationale appel vil BüSo rejse en debat om denne fare: ”Vi kræver af den tyske regering, at den gør alt for ikke at være på slæb efter Storbritannien og USA og gå i søvne lige ind i Tredje Verdenskrig, og praktisk taget gøre sig selv til kanonføde. Og selvfølgelig ikke kun Tyskland, men Europa og hele verden. Men vi er her i Tyskland, og Tyskland har et særligt ansvar. Vi kan vende situationen rundt, hvis Tyskland ville skabe sin egen politik og sige: ”Vi vil ikke være med til det mere”. Så ville det have en udtalt betydningsfuld virkning i Europa, og også på de kræfter i USA, der ønsker at stoppe denne imperialistiske politik fra Obamaregeringens side.”

Stik en kæp i krigshjulet
Ifølge Fimmen er det afgørende, at man intervenerer i situationen i stedet for at stirre på ”atomkrigsuret”. ”Disse NATO-øvelser er ekstremt farlige. Her vil man sågar afprøve et atomangreb. I Tyskland er amerikanske atomvåben oplagret. Og vi er en målskive. Som Dietrich Bonhoffer engang sagde, så må man stikke en kæp i det hjul, der øjensynligt bare kører videre, og intervenere. Og det er, hvad det nu drejer sig om. Vi har allerede protester i Tyskland. Folk vågner op, men vi må igangsætte en kæmpemæssig mobilisering, ligesom der var i 1980’erne”, siger BüSo-aktivisten.

”Venskab med Rusland er i Tysklands egeninteresse”
”En absolut nøgle til, at vi også har et fundament for atter at komme ind i en venskabelig verden, er et samarbejde på alle planer mellem Tyskland og Rusland”, understreger Fimmen. Forbundsregeringen må omgående ophæve sanktionerne mod Rusland, og traktaten om udstationering af udenlandske tropper i Tyskland må opsiges. ”Vi må afslutte oplagringen af taktiske atomvåben i Tyskland, og vi må have en udbredt bevægelse for fred på gaderne”, tilføjer hun.
”Jeg mener, at der i Tyskland egentlig ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved dette og – så skal man ikke tro på mediepropagandaen, og at vi mellem Tyskland og Rusland har gode relationer, så vi ubetinget igen vender tilbage til ganske klare, venskabelige relationer. Og det er i Tysklands egeninteresse. Ikke blot økonomisk, men også politisk og humanitært”, siger Fimmen.

Interviewt på Sputnik Tyskland kan ses her. http://de.sputniknews.com/politik/20150818/303862364.html

Foto: BüSo-næstformand, Elke Fimmen

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*