Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Tysk minister: Afslut krigen i Syrien!

Tysk minister: Afslut krigen i Syrien!
image_pdfimage_print

8. september 2015 – På et Phoenix TV-talkshow i går aftes opfordrede Gerd Müller, tysk minister for samarbejde og udvikling, til en særlig, international indsats for at bringe fred til Syrien: »Vi har brug for et nyt initiativ fra FN. EU, Rusland, Iran og Tyrkiet må hoppe over deres egen skygge og bringe en afslutning på det forfærdelige myrderi dér, efter fire år. Vi må have en våbenstilstand i Syrien. Det, der foregår dér, kan man ikke forestille sig.«

Müller krævede, at EU-staterne viser et større humanitært engagement for at afhjælpe nødsituationen i de stater i Mellemøsten, der forfølges af borgerkrig, men også et engagement i stater som Libanon og Jordan, der har givet ly til millioner af flygtninge. »Hvis vi ikke gør mere på stedet, vil folk begynde at komme til Tyskland og Europa. Vi kan ikke opbygge en mur omkring os.«

Müller havde barske ord til EU-kommissionen, som han anklagede for at have handlet alt for sent: »Det er kynisk, vi skal kæmpe med Bruxelles for at få hjælp i størrelsesordenen 1 mia. euro til et nødhjælpeprogram. Hvis vi ikke handler, begår vi en synd imod de europæiske værdier.« Alene i de seneste tre år er 100.000 spædbørn blevet født i flygtningelejrene i Syrien. »Skal vi først vækkes af billeder af frosne spædbørn, eller er vi ude af stand til at handle tre måneder forud«, sagde Müller og tilføjede også barske ord til en verden, »der bruger 1,2 bio. euro hvert år på våben, men kun 120 milliarder euro til udviklingshjælp … dette må ændres«.

 

beate merk

Beate Merk

Bayerns Europa-minister, Beate Merk, udstedte et hasteopfordring i dag til USA om at afslutte krigen i Syrien: »Verdens mest betydningsfulde stater, og mest de, der har vetoret i FN’s Sikkerhedsråd [de fem permanente medlemmer], anmodes om i fællesskab at gøre enhver indsats for at opnå en politisk løsning på den syriske konflikt. Især efter aftalen om det iranske atomprogram bør USA og Rusland søge løsninger også for Syrien. Så længe, regionen forbliver ustabil, vil flygtningestrømmen ikke ophøre.«  Merk appellerede også »til USA som en ledende, global spiller i Mellemøsten om at tage væsentligt flere flygtninge, end det hidtil har gjort. Men jeg ser også en forpligtelse her for de arabiske Golfstater og for Rusland«.

Titelfoto: Gerd Müller. Fra 2014. 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*