11. december, 2015 – Det var planlagt, at de delegerede på COP21 skulle udsende deres afsluttende kommunike i dag, men mødets præsident, den franske udenrigsminister Laurent Fabius, annoncerede i morges ud på de små timer, at aktiviteten vil udstrække sig mindst til lørdag. Men problemet er, at Obama og franskmændene prøver på at knuse oppositionen fra Indien, Kina, Malaysia og andre, alt imens de over for udviklingslande gennemtrumfer drakoniske fordringer om at opgive udvikling.
Torsdag d. 10. december om aftenen opkastede Fabius et nyt forslag til et slutkommunike, der i henhold til Malaysias delegerede, Gurdial Singh Nijar, underminerer ’differentierings-konceptet’, der ellers tillader udviklingslande mere spillerum i nedskæring af fossile brændstoffer. ”Vi bevæger os baglæns,” sagde Nijar. ”Vi kan ikke skifte spor fra den ene dag til den anden … og gå over til vedvarende energikilder. Hvis man fjerner konceptet om differentiering, skaber man meget alvorlige problemer for udviklingslande.”
Også Indiens repræsentant udtalte sig: “Jeg må fremhæve, at begrebet ‘bidrag, der planlægges beregnet efter nationalitet’ (INDC – baseret på konceptet om differentiering) er en glimrende nyskabelse, der har vist sig at kunne ændre spillet. Det har sat 186 lande i stand til at deltage. Alligevel er INDC ikke så meget som nævnt i udkastet”, sagde Indiens miljøminister Prakash Javedekar, ifølge BRICS Post.
Obama er sprunget til, klar til at bevise, hvad alle nu siger om ham – at han har mistet “sin stemme” såvel som sin forstand. Han talte med premierminister Narendra Modi over telefonen i onsdags, og med Xi Jinping i dag, om end der ikke er rapporteret noget om indholdet af samtalerne.
Ude af stand til at opnå bindende nedskæringer har Obama ændret mening, og kræver nu “gennemskuelige mekanismer” for at måle nedskæringerne – en klar overskridelse af national suverænitet. Han forlanger i særdeleshed, at Indien og Kina – som ”kompetente” lande, giver efter.