Russisk forsvarsminister: NATO kommer stadig tættere på Rusland

14. december 2015 – Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu satte, i bemærkninger i Forsvarsministeriet den 11. dec., kød på NATO’s militære opbygning rundt om Ruslands periferi. »Alene i løbet af det seneste år har NATO deployeret tretten gange så mange tropper, otte gange så mange militære fly og op til 300 tanks og infanteri-kampkøretøjer til de Baltiske Stater, Polen og Rumænien«, sagde han. Han bemærkede, at NATO aktivt er i færd med at muliggøre de tidligere jugoslaviske republikkers, Georgiens og Ukraines indtræden i ’forsvars’-alliancen og trække Finland, Sverige og Moldova ind i sin sfære. NATO har ligeledes etableret et cybersikkerhedscenter i Estland og et strategisk propagandacenter i Letland. NATO har 200 atombomber i Europa, og disse bomber er i færd med at blive moderniseret, og NATO har 310 fly, der befinder sig i forskellige stadier af beredskab til at kaste disse bomber, bemærkede Shoigu.

Moskvas bekymringer blev leveret direkte til Washingtons nationale sikkerhedsetablissement i løbet af weekenden i form af en kronik i Defense News, forfattet af Ruslan Pukhov, direktør for Centret forAnalyse af Strategier og Teknologier i Moskva. Pukhov skriver om de fremskridt, som det russiske militær har gjort inden for modernisering af sig selv, konfronteret med sanktioner og andre handlinger fra NATO’s side, og de udfordringer, det stadig står overfor, såsom mht. mandskab. »Samtidig har NATO’s anti-russiske, aggressive militære aktivitet i Østeuropa, som NATO-landene ikke engang gør sig den ulejlighed at lægge skjul på, hidtil ikke ført til nogen håndgribelige ændringer i Ruslands militære planlægning«, skriver han. »Dette får os til at mene, at Moskva ikke anser en militær storkonfrontation med Vesten for at være en reel mulighed.« I stedet forlader Rusland sig på sine strategiske atomstyrker for at modgå Vestens militære trussel, en strategi, som han sammenligner med Eisenhowers »New Look« i 1950-erne.

I Syrien, fortsætter Pukhov, er det fortsat uklart, om den russiske militære intervention vil frembringe det ønskede resultat, alt imens den komplicerer Ruslands relationer med USA, Tyrkiet og andre magter. Ud over alt dette søger regimet i Kijev at sabotere Minsk-aftalerne med det formål at tiltrække mere international opmærksomhed og sympati. »I 2016 vil Moskva blive konfronteret med udsigterne til voksende krise på to fronter samtidigt. I begge tilfælde vil opgaven for præsident Putin være at gennemføre en hårfin balancegang mellem at beskytte russiske interesser og forhindre en endnu større konfrontation med Vesten, konkluderer Pukhov.

Foto: 11. december 2015: Præsident Vladimir Putin taler ved Forsvarsministeriets styrelses udvidede møde i Nationalforsvarets Styrelsescenter i Moskva.