Hvad der ligger bag mandagens indledende rystelser forud for et krak

Hvad der ligger bag mandagens indledende rystelser forud for et krak
image_pdfimage_print

4. januar 2016 – Det, der angiveligt skulle have udløst det globale styrtdyk på aktiemarkederne den 4. januar, hævdes at være Kinas Industrielle Purchasing Managers Index, PMI, der viste nedsat aktivitet for 12. måned i træk (december; PMI udgives den første arbejdsdag i måneden for den foregående måned). Dette til trods for det bratte fald i bankaktier som følge af den katastrofale »bail-in«-politiks ikrafttræden i hele Europa og USA; og til trods for Saudi Arabiens klare trussel om en optrapning mod en generel religionskrig i hele Mellemøsten og Nordafrika. Disse begivenheder havde tydeligvis større indvirkning på aktiemarkedernes mandags-deroute.

Men bag denne deroute udviser industridata fra Nordamerika atter en skarpt nedsat aktivitet. December måneds ISM [Institute for Supply Management] Manufacturing Index (indeks for varefremstilling) skrumpede ind til 48,2 point, med en nedgang fra 48,6 point i november. Chicago Purchasing Manager’s Index (udgivet 31. december, for december måned) styrtdykkede til et sløjt 42,9 efter 48,7 i november. Den seneste undersøgelse fra Dallas Federal Reserve (december) må have sat rekord i nedsat aktivitet, med -20.

Disse data er karakteristiske for massearbejdsløshedsåret 2009. Canadas Purchasing Manager’s Index for december var på 47,2, hvilket er lavere end selv noget, man så i Canada i 2009. Tallet for byggeaktivitet i USA faldt også i november; det samme gjorde amerikansk import.

Umiddelbart efter disse rapporter meddelte den på det seneste nøjagtige Atlanta Federal Reserve Bank, at dens »aktuelle BNP-prognose for reel vækst i BNP faldt 0,5 procentpoints her til morgen i kølvandet på Folkeoptællingsbureauets (en afdeling under Handelsministeriet) publikation af byggeaktivitet og Institute for Supply Management’s Manufacturing ISM Report On Business«. Rapportens prognose for fjerde kvartal er nu blot 0,7 %, alt imens den for blot to uger siden var 1,3 %.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*