Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

En Marshallplan ville ikke alene standse udvandringen af flygtninge,
men mange ville vende hjem, siger FN’s de Mistura

En Marshallplan ville ikke alene standse udvandringen af flygtninge,
men mange ville vende hjem, siger FN’s de Mistura
image_pdfimage_print

2. marts 2016 – »I det øjeblik, vi, om Gud vil, har en standsning af fjendtlige handlinger, adgang for humanitær hjælp og gennemførelse af disse tre punkter – ny styrelse, forfatning og valg – vil jeg vædde på, af mange [syrere] ikke alene ikke vil rejse, men vil vende hjem, især, hvis vi har en massiv ’Marshallplan’ for genopbygning af Syrien«, sagde FN’s særlige udsending Staffan de Mistura til Reuters’ Tom Miles den 1. marts.

FN vil påbegynde den næste runde af fredsforhandlinger for Syrien den 9. marts, sagde de Mistura til Reuters i går. »Vi har udskudt det til eftermiddagen den 9. af logistiske og tekniske årsager, og også, for at våbenstilstanden skal være bedre etableret«, sagde de Mistura. »Jeg vil ikke udskyde det længere.«

»Vi ønsker ikke, at diskussionerne i Genève skal blive til en diskussion om krænkelser eller ikke omhandlende våbenhvilen; vi ønsker, at de faktisk skal adressere kernen i det hele«, sagde han i et interview. De forenede Nationer håbede, at en standsning af fjendtlighederne ville gøre det muligt for humanitær hjælp at blive sendt ind i belejrede områder, og muliggøre nye fredsforhandlinger.

USA og Rusland, der udfærdigede aftalen om ophør af fjendtligheder, aftalte at dele information og håndhæve våbenhvilen, fordi FN ikke var involveret i denne proces, sagde de Mistura. Det fordrede, at begge sider skulle dele fælles kort over slagmarken og overvåge situationen med droner og satellitter, fordi det ikke var muligt at udstationere tusinder af observatører på jorden. FN havde kun generelle kort over situationen inden våbenhvilen, sagde de Mistura.

Efter at den første runde af fredsforhandlinger stoppede den 3. februar, sagde de Mistura, at han ønskede, at diskussionerne skulle fokusere på forfatningsmæssig reform, styrelse og afholdelse af valg om 18 måneder, og at løsladelse af fanger også ville »stå meget højt på dagsordenen«. Hertil kommer, at krigen har skabt flere end fem millioner flygtninge, der også skal have en mulighed for at stemme ved et fremtidigt valg, sagde de Mistura.

Reuters rapporterer fra Damaskus, at mange, der overvejede at forlade Syrien, gentænkte denne beslutning pga. standsningen af fjendtlighederne, »så skrøbelig og vanskelig, den end er«.

Foto: FN’s særlige udsending for Syrien Staffan de Mistura, foto fra 26. februar 2016.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*