Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Tv-programmet “60 minutes” opfordrer Obama til at frigive de hemmelige “28 sider”
af kongressens 11. september undersøgelsesrapport, der blotlægger Saudi Arabiens rolle i angrebet

Tv-programmet “60 minutes” opfordrer Obama til at frigive de hemmelige “28 sider”
af kongressens 11. september undersøgelsesrapport, der blotlægger Saudi Arabiens rolle i angrebet
image_pdfimage_print

Link til “60 minutter” programmet på DR TV

D. 11. april, 2016 – En tværpolitisk række af ledende medlemmer fra de to større undersøgelser af angrebene d. 11. september optrådte i det amerikanske Tv-program ”60 minutter” søndag aften, og opfordrede til frigivelse af hemmelige dokumenter, der viser Saudi Arabiens medvirken i angrebene. Programmet blev udsendt umiddelbart før Barack Obamas sidste præsidentbesøg i Saudi Arabien i næste uge, og samtidig med en presseerklæring fra Kongressens demokratiske leder Nancy Pelosi med opfordring til frigivelse af de hemmelige ”28” sider af Kongressens undersøgelse af 11. september.

Dagsordenen for Obamas “kronings-“visit til hans krigsallierede er nu uden tvivl blevet ”vanskeliggjort.” Det saudiske wahabit-monarkis kongelige ambassade i Washington, der er svækket og ikke så affærdigende som ved tidligere eksponeringer af 11. september, tog øjeblikkeligt afstand fra udsendelsen, der blev betegnet som ”en sammenskrivning af myter og fejlagtige anklager, der allerede er blevet grundigt adresseret, ikke alene af den saudiske regering, men også af 11. september Kommissionen, og de amerikanske domstole.”

I årene siden Obama første gang lovede familierne til ofrene for 11. september at han ville af-klassificere de 28 sider, har han og saudierne gået hånd i hånd i så meget katastrofalt og folkemorderisk krigsførelse – og gør det stadig –, at en afsløring af saudisk ansvar for angrebene d. 11. september ville være en dynamit-anklage, der tillige ville ramme London. Segmentet i ”60 minutter” begyndte med præcist at fastslå, at der er ”dyb mistillid” mellem de krigsallierede, hvoraf en del er opstået på grund af den åbenlyse saudiske støtte til sunni-jihadistgrupper og terrorist-ideologier verden over.

Og til sidst må retfærdigheden dog ske fyldest for ofrene for 11. september. Medlem af Repræsentanternes Hus Nancy Peloci udtalte, at ”Som tidligere højtplaceret demokrat i Husets Efterretningskommité, der undersøgte angrebene d. 11. september, er jeg enig med tidligere senator Bob Graham i, at disse dokumenter skulle af-klassificeres og gøres offentlige.” Graham sagde på CBS-udsendelse, at flykaprerne nødvendigvis må have haft opbakning indenfor USA, og da han blev spurgt, ”Tror De, at der var støtte fra Saudi Arabien?” svarede han, ”i betydelig grad,” og indikerede, at han medregnede den saudiske regering. Medlemmerne af 11. september Kommissionen, pensioneret admiral John Lehman, forhenværende senator Bob Kerrey og U.S. repræsentant Tim Roemer bekræftede alle, at de fleste medlemmer af begge undersøgelser – inklusiv deres ledere – ønsker de 28 sider af-klassificeret af Obama. Og det gør familierne og EIR ikke mindre.

Mest bemærkelsesværdig var Kerrey’s bemærkning. Den saudiske regering har i 14 år påberåbt sig en enkelt sætning i 11. september Kommisionsrapporten om, ”at den ikke fandt bevis for, at ledende saudiske officials stod bag angrebene.” Til trods for den ekstreme og overlagte tvetydighed i ordet ”ledende”, har saudierne offentligt, og ved amerikanske domstole, hævdet, at Kommissionen fritog dem for skyld. Kerrey sagde ligeud til værten på ”60 minutter” Steve Kroft, ”Nej, vi fritog ikke saudierne for skyld”.

Link til “60 minutter” programmet på DR TV

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*