Amerikansk og russisk militær har fokus på Arktis

Amerikansk og russisk militær har fokus på Arktis
image_pdfimage_print

21. okt., 2016 – Både Rusland og USA er i færd med at koncentrere militære planer om Det arktiske Område. Tidligere på ugen rapporterede det russiske Forsvarsministerium, at en øvelse var begyndt på Kolahalvøen, i Murmansk, med 5.000 tropper og 500 stk. udstyr. Soldaterne vil bruge deres organiske militærudstyr til at flytte til øvelsesområderne i Pechengsky-distriktet, hvor de driver angreb fra den fiktive fjendes undergravende grupper tilbage undervejs og øver luftforsvar og aktioner, der er nødvendige, når fjenden bruger masseødelæggelsesvåben, rapporterer pressekontoret for den Nordlige Flåde, iflg. en rapport fra TASS.

I mellemtiden giver Pentagon voksende opmærksomhed til området, men er også forsigtige med at omdirigere for mange resurser, som behøves andetsteds. USA må »sikre sig, at vi fortsat er i stand til at operere deroppe; vi er bevidste om, hvordan tingene ændrer sig og er klar til at respondere tilsvarende«, sagde chefen for flådeoperationer, admiral John Richardson på en nylig konference, rapporterer National Defense. Pentagon har planer om at bruge $6 mia. deroppe i finansåret 2017, inklusive $296 mio. på projekter, der skal støtte den fremtidige anvendelse af F-35A fællesangrebs-kampflyet på Eielson Flyvebasen i Alaska; $47 mio. til byggeriet af en ubemandet hangar til luftfartøjer på Fort Wainwright, Alaska; og $20 mio. til ombygning af hangarer og udstyr på Keflavik-basen, Island, som støtte til deployering af P-8A rekognosceringsfly, iflg. en rapport fra Forsvarsministeriet til Kongressen, »Resurser til Arktisk Strategi«, der også kræver $461 mio. til projekter til forbedring af overvågning, kommunikation og radarsystemer til polarområdet.

Foto: Nordlys over Islands hovedstad, Reykjavik. Den nuværende internationale lufthavn i Keflavik ligger godt 40 km fra hovedstaden, og rummede indtil 2006 en amerikansk flyvebase. Der er nu tale om at genåbne denne amerikanske, militære flyvebase.   

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*