Professor Ted Postols reviderede analyse:
Ingen saringas brugt i Khan Sheikhoun

Professor Ted Postols reviderede analyse:
Ingen saringas brugt i Khan Sheikhoun
image_pdfimage_print

22. april, 2017 – Prof. Ted Postol, prof. emer. ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), udgav i går en rettelse til sin artikel af 18. april, »Angrebet med nervegas, der ikke fandt sted«[1], og som fremlægger endnu stærkere bevis for, at der ikke var noget angreb med saringas i Khan Sheikhoun, Syrien, 4. april, 2017.

I sin nye artikel, »Vigtig rettelse til ’Angrebet med nervegas, der ikke fandt sted’ af 18. april«[2], skriver Postol, at den vindretning, han nævnte i sin artikel af 18. april, var 180 grader forkert – og blæste i den anden retning – hvilket rent faktisk var i retning af et tæt befolket område. Men der var ingen dødsfald.

Postol skriver: »Når man korrigerer for fejlen i vindretningen, er konklusionen den, at hvis der var et signifikant udslip af saringas ved krateret, som det hævdes i Det Hvide Hus’ rapport, der blev udgivet den 11. april, 2017, ville det omgående resultat have været signifikante dødsfald i området, der støder umiddelbart op til krateret.

De utallige fjernsyns- og andre journalister har aldrig rapporterer om nogen dødsfald, som ville være forekommet inden for et titals til nogle hundrede meter fra det angivelige udslips-sted, uden så meget som en overfladisk undersøgelse på lavt niveau af kommercielle videodata fra stedet, fra den amerikanske efterretnings side«, siger han.

Disse nye detaljer er endnu mere problematiske, fordi Det Hvide Hus’ undersøgelse angiver kommercielle videoer som en informationskilde for dets konklusion om, at der på dette sted fandt et angreb med sarin sted, fra et våben, kastet ned med fly. Men, siger Postol, »Detaljerne om selve krateret viser utvetydigt, at det ikke blev skabt af det påståede våben, som spredte sarin, og som blev nedkastet fra luften.«

Rettelsen af fejlen mht. vindretningen, siger han, viser, at »den forudbestemte retning af sarin-skyen ville føre den direkte ind over et tætbefolket område. Kraterområdet, hvor det påståede udslip af sarin angiveligt skulle have fundet sted, var tæt nok på det tætbefolkede område i vindretningen til, at signifikante mængder af sarin ville være faldet nær krateret under den indledende spredning, og ville have resulteret i en vedvarende sky af giftig sarin, som blev ført ind i dette befolkede område i takt med, at væsken på jorden nær krateret fordampede i dagens løb. Den nære beliggenhed til krateret ville med sikkerhed have medført en høj dødsrate i det befolkede område.«

Postol siger, at hans vurdering af 21. april fører til nye spørgsmål: Hvorfor viste de mange serier af journalister, der filmede ved krateret, hvor det påståede saringas-udslip fandt sted, ikke de mange ofre for det påståede udslip, og som ville være sket i områdets umiddelbare nærhed?

Dette offentligt tilgængelige bevis miskrediterer påstandene i Det Hvide Hus’ rapport om, at giftgas-udslippet fandt sted, og at den giftige substans, der blev udløst, var resultatet af et nedkastet våben.

Postol advarer: »Uden uafhængige medier, der yder nøjagatige og upartiske informationer til borgerne, kan en regering stort set gøre, hvad den vil, uden indblanding fra de borgere, der valgte den … Kendsgerningerne er meget klare – der er meget substantielle beviser for, at præsidenten og hans stab traf beslutninger uden nogen som helst efterretninger, eller, mere sandsynligt, ignorerede efterretninger, som de fik fra det professionelle samfund, for at udføre et angreb … som løb faren for at skabe en utilsigtet militær konfrontation med Rusland«, og yderligere gjorde skade på de amerikansk-russiske relationer, og således underminerede USA’s bestræbelser på at besejre Islamisk Stat – en fælles fjende.«

[1] “The Nerve Agent Attack that Did Not Occur”, http://www.washingtonsblog.com/2017/04/67102.html

[2] “Important Correction to `The Nerve Agent Attack that Did Not Occur, of April 18”

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*