Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Columbus Dag: Forsvar civilisationen og Trump imod ’Antifa’ og Mueller

Columbus Dag: Forsvar civilisationen og Trump imod ’Antifa’ og Mueller
image_pdfimage_print

Leder fra LaRouchePAC, USA, 9. okt., 2017 – Antifas og lignende anarkistiske gruppers mobilisering mod Columbus Dag, der i dag fejres i USA, har intet at gøre med at forsvare oprindelige folkeslag, som mange byråd og delstatsregeringer vil have jer til at tro, da de ændrede Columbus Dag til Oprindelige Folkeslags Dag. Det har snarere til hensigt at ødelægge renæssancen, der fødte ideen om at forbinde Europa med Kina ved at sejle mod vest og således undgå imperiekontrollen over sejlruterne mod øst. Det har til formål at ødelægge konceptet med den Nye Verden som En By på Bjerget[1], som John Winthrop sagde til kolonisterne i Massachusetts-bugten, som flygtede fra det dekadente Europas oligarkiske monarkier.[2] Det har til formål at ødelægge selve USA, og har helt bestemt til formål at fremme statskup-forsøget mod USA’s præsident.

Et »Åbent Brev til præsident Donald Trump til Forsvar for Columbus« skrevet af Liliana Gorini, forkvinde for Movisol, den LaRouche-tilknyttede bevægelse i Italien, og som fremlægger renæssancebevægelsens bredere, historiske sammenhæng med Columbus’ rejse, er blevet cirkuleret i Kongressen, i hele nationen og til de mange deltagere i Columbus Day-festlighederne i dag. Sammen med dette brev uddeles ligeledes EIR’s 26 sider lange dossier om Robert Muellers forbrydelser, som leverer den nødvendige ammunition til at gøre en ende på Muellers »Få ram på Trump-specialstyrkes« forræderiske, juridiske mord på vores præsident på samme måde, som Mueller kørte »Få ram på LaRouche-specialstyrkerne« i 1980’erne. Begge disse forbrydelser blev begået af samme grund – at forhindre, at der blev bygget broer mellem USA, Rusland og Kina, som det rent historisk er blevet promoveret af LaRouche, og som det i dag advokeres af præsident Trump, og som er den nødvendige forudsætning for at genrejse vore forfædres, og vore største præsidenters, fra John Quincy Adams til Lincoln, FDR og JFK, Amerikanske System.

Lyndon LaRouche har længe identificeret den kendsgerning, at konceptet om nationalstaten, der kom til verden i Nicolaus Cusanus’ intellekt som grundlæggelsen af renæssancen, altid har været en fjende af Imperium, alt imens vor nations sande mission altid har været en koalition af suveræne nationalstater, der arbejder sammen hen imod menneskehedens fælles mål. Om mindre end en måned rejser præsident Trump til Asien, inklusive besøg til Kina, Japan, Sydkorea, Vietnam og Filippinerne. Hans møde med Kinas præsident Xi Jinping har mulighed for at blive en verdenshistorisk begivenhed og bringe disse to nationer sammen i den Nye Silkevejsånd for at bygge moderne industrinationer i hele verden, hvor Europas kolonimagter engang gennemtvang tilbageståenhed, og som frem til i dag fortsat holdes i finansielle lænker, der kontrolleres i London og New York.

Præsident Trump har responderet til ødelæggelsen i Texas, Florida og Puerto Rico i dyb erkendelse af, at det netop var sammenbruddet af infrastruktur i hele landet, der skabte den ødelæggelse, som stormene forårsagede, og han har erklæret, at vi ikke længere kan acceptere den løgn, at den private sektor ville, eller kunne, gøre noget for at rette op på dette forfald. Han har, til Wall Streets rædsel, sagt, at Puerto Ricos gæld ikke kan betales – en selvindlysende kendsgerning – og at gælden ganske enkelt må afskrives.

Dette fremkalder dernæst spørgsmålet om LaRouches Nødhandleplan. At genindføre systemet med statskredit, i Hamiltons tradition, er, bogstavelig talt, det eneste middel til skabelse af de billioner af dollar, der behøves for både at udbedre nationens smuldrende infrastruktur og for at genrejse nationens historiske, videnskabelige og industrielle styrke. Hver eneste hvid, der blev spildt på at give bail-out, dvs. redde ved hjælp af skatteborgerpenge, det vestlige finanssystems hasardspilsgæld, gennem kvantitativ lempelse (’pengetrykning’, nulrente m.v.) til en værdi af henved $14 billioner, drev ganske enkelt systemet endnu dybere ud i bankerot, og hvor ingen af pengene gik til realøkonomien.

Tiden er kommet til, én gang for alle, at gøre en ende på Det britiske Imperium. Tiden er kommet til, én gang for alle, at gøre en ende på deres operationer for »regimeskifte«, og mest udtrykkeligt deres regimeskifte mod vor nation. Det Nye Paradigme er allerede i færd med at blive bygget under Kinas lederskab og venter blot på, at USA skal genindføre det Amerikanske System og etablere samarbejdsrelationer med Rusland og Kina. Det må blive det passionerede engagement for vor nation og vort folk, som vort lands patrioter og verdensborgere.

Foto: Medlemmer af LaRouche PAC NYC deltager i Columbus Dag Paraden i Bronx. 8. okt., 2017.

[1] Fra Bjergprædikenen: »I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.«

[2]  Se LPAC History video: »The Two Massachusetts« og »1620«.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*